Man forsøger at udnytte de ældre
TAG ikke fejl. Svindlerne har læst på lektien. De er klar over hvad der gør den ældre del af befolkningen til et særdeles attraktivt mål for bedrageri. I USA udgør folk på over 65 år for eksempel kun omkring 12 procent af befolkningen. Men deres samlede indtægt er på mere end 5 billioner kroner, hvilket svarer til næsten 70 procent af de amerikanske familiers nettoindkomst. Det er derfor ikke overraskende at ældre udgør omkring 30 procent af alle ofre for bedrageri.
Hvad er det der gør de ældre sårbare? „De er normalt mere tillidsfulde og kender måske ikke så meget til investeringer,“ forklarer tidsskriftet Consumers’ Research. En politibetjent har sagt at telefonsvindlere „især er ude efter de enlige og sårbare ældre mennesker, der udgør størsteparten af ofrene. Det er dem der voksede op i en tid hvor en mands håndslag var lige så godt som hans ord.“ En repræsentant for Den Amerikanske Pensionistsammenslutning er citeret for at have sagt: „Man siger ofte at det er begærlighed der bringer folk i vanskeligheder. Hvad de ældre angår, er det ikke begærlighed. De er blot bange for at løbe tør for penge inden de dør. De ønsker ikke at ligge deres børn til byrde. De er bange for at melde [bedrageriet] da de frygter at deres børn vil tro at de ikke kan klare sig selv.“
De ældre der bliver ofre for bedrageri, bliver ikke altid narret eller ført bag lyset. I nogle tilfælde er de ensomme og ønsker måske at „købe“ sig venner. I ét tilfælde lod nogle ensomme enker sig forlede til at betale 130.000 kroner forud for „hvad der svarede til et helt livs danseundervisning,“ skrev en journalist. „Nogle af dem kunne ikke engang gå. De var ikke naive, blot desperate.“ De der tilmelder sig en danseskole, har et sted at gå hen og møde nye venner, som ofte er på deres egen alder. Det er vanskeligt at modstå en smigrende, jovial sælger, der måske oven i købet er danselærer.
Japans svindlere
Nogle svindlere udnytter ensomme ældre på andre måder. I Japan har samvittighedsløse svindlere givet sig ud for at være meget omsorgsfulde og taget sig tid til at snakke med de ældre og lytte til dem. Lidt efter lidt øger de hyppigheden af deres besøg, og efter at have opnået offerets fulde tillid forsøger de sig med deres svindelnummer. I ét tilfælde blev 30.000, deriblandt mange pensionister, efter sigende bedraget for hvad der svarer til næsten 10 milliarder kroner. En overskrift i Japans Asahi Evening News lød: „Ofrene for bedrageriet får ikke erstatning.“
I Tokyoavisen Asahi Shimbun har man kunnet læse følgende om sagen: En midaldrende kvindelig sælger besøgte en ældre mand og sagde: „Jeg er ikke kun interesseret i Dem på grund af mit arbejde, hr. K. Det bekymrer mig at De bor alene.“ Hun lyttede til hans mange historier, og han lod sig rive med af hendes charme. Da hun gik, spurgte hun om det var i orden hun kom igen dagen efter. „Ja, naturligvis,“ svarede han.
Besøgene blev hyppigere; de spiste til aften sammen, og hun tog endog mad med til hr. K. „Jeg vil passe dig indtil du dør,“ lovede hun. Men så kom det virkelige trick: „Jeg skal også nok tage mig af dine pengesager. Det firma jeg arbejder for, har for nylig udviklet en meget indbringende metode til at få noget ud af ens ejendom på.“ Planen gik ud på at han skulle belåne sit hus og sin ejendom og købe guld, der skulle deponeres i hendes firma. Fælden var lagt. Hr. K. blev endnu et offer i en lang række svindelnumre. Da først forretningstransaktionen var gennemført, så han ikke mere til damen.
„Da jeg var soldat,“ fortæller hr. K. „stod jeg ansigt til ansigt med døden. Men det er sværere at stå over for mennesker der udnytter os gamle som bor alene og ikke har nogen slægtninge at støtte os til — og blive narret fra hus og hjem. Det lader til at verden er nået dertil at folk vil have penge, om så de skal svindle sig til dem.“
De ældre bedrages i Italien
I bogen L’Italia che truffa (Det Italien der svindler) kan man læse om et avanceret bedrageri udtænkt af svindlere i Italien der franarrer ældre deres dyrebare sparepenge. I 1993 blev der dannet en regering ledet af en tidligere bankdirektør for Banca d’Italia. Hans underskrift fandtes naturligvis på de pengesedler der var blevet udstedt mens han var bankdirektør, sedler som selvfølgelig stadig var gyldige. Svindlerne opsøgte ældre mennesker og præsenterede sig ved hjælp af falske id-kort som medarbejdere ved Banca d’Italia. Derefter fortalte de deres ofre: „I ved at direktøren for Banca d’Italia nu er blevet ministerpræsident. Hans underskrift på pengesedlerne er derfor ikke længere gyldig. Vi har fået til opgave at indsamle alle de gamle pengesedler hos folk og erstatte dem med nye der er underskrevet af hans efterfølger . . . Her er en kvittering. Tag hen i banken i overmorgen, så får De den sum penge som De har givet os nu.“ Ved hjælp af dette fupnummer indsamlede svindlerne på én dag hvad der svarer til cirka 60.000 kroner!
Nogle svindlere i Italien kontakter de uforsigtige, deriblandt ældre, på gaden. De beder de pågældende om at deltage i en undersøgelse og giver dem nogle papirer de skal underskrive, idet de hævder at underskriften blot skal bekræfte at de har været med i undersøgelsen. I virkeligheden underskriver de en kontrakt der forpligter dem til at gøre et eller andet eller købe noget.
Senere modtager offeret nogle varer sendt som postpakke, måske med en mærkat uden på pakken der gør opmærksom på at hvis varen afvises, vil den pågældende på en eller anden måde blive straffet. Nogle, især ældre, bliver bange og tror at det vil være bedst at betale en forholdsvis lille sum penge og beholde de næsten værdiløse varer, frem for at risikere at blive slæbt i retten.
Hvor udbredt er svindel i Italien? Ifølge L’Italia che truffa bliver der hvert år anmeldt omkring 500.000 tilfælde af bedrageri. Mindst tre gange så mange svindelaffærer bliver aldrig anmeldt. En tv-journalist har sagt: „Der lægges årligt omkring to millioner fælder af enhver slags. Det svarer til cirka fem-seks tusind tilfælde om dagen.“
Sådan fortsætter det. Man forsøger at svindle penge fra alle befolkningsgrupper uanset race, nationalitet eller alder. Ofte bliver folk franarret et helt livs opsparing. Pas derfor på! Det kan også ske for dig.
[Ramme/illustration på side 8]
Hvordan man undgår at blive bedraget
DET er ikke alle firmaer som benytter sig af telefonsalg, der er uærlige. Ifølge Den Amerikanske Pensionistsammenslutning (AARP) var der for eksempel i 1994 140.000 firmaer i USA som benyttede sig af telefonsalg. Det anslås at 10 procent, altså 14.000, af disse var svindelforetagender. Det er derfor nødvendigt at være på vagt når man får et tilbud der lyder for godt til at være sandt. Følgende tips kan hjælpe dig til ikke at blive bedraget af telefonsælgere.
◆ Hvis nogen ringer dig op og siger at du har vundet en gratis præmie, er det måske bedst at lægge røret på.
◆ Når en telefonsælger siger at hvis ikke du køber i dag, vil det være for sent, er det som regel et tegn på at tilbudet er et bedrag.
◆ Pas på dit kreditkortnummer. Oplys det aldrig til fremmede der indsamler penge.
◆ Køb ikke noget via telefonen medmindre du selv ringer op eller handler med et velrenommeret postordrefirma.
Husejere skal passe på reparatører der er svindlere. Her følger nogle af de forholdsregler som Den Amerikanske Pensionistsammenslutning har givet sine medlemmer:
◆ Ansæt ikke en fremmed før du omhyggeligt har checket hans eller hendes referencer; bed om navn og telefonnummer på andre kunder der har gjort brug af vedkommende.
◆ Skriv ikke under på noget før du omhyggeligt har læst det igennem og forvisset dig om at du forstår og kan tilslutte dig alt hvad der står i kontrakten eller aftalen.
◆ Lad aldrig nogen forklare en aftale for dig medmindre det er en du kender og stoler på. Læs altid selv det der står med småt.
◆ Betal aldrig for reparationer på forhånd. Forvis dig om at arbejdet er udført tilfredsstillende før du betaler.
Vær på vagt. Brug din sunde fornuft. Tøv ikke med at afslå et tilbud hvis ikke du er interesseret i at købe. Husk: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis også tilfældet.
[Illustration på side 7]
Svindlere giver sig måske ud for at være omsorgsfulde for at kunne narre penge fra de ældre