Krontranerne — Afrikas farverige balletdansere
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I KENYA
KRONTRANEN er en af verdens flotteste fugle. Den er statelig af bygning, smuk i sin form og elegant i sin farvetegning. Den er over en meter høj, har et vældigt vingespand og kendes let på den smukke, lange hals der er karakteristisk for traner.
Hannen og hunnen ligner hinanden. De mørke rygfjer danner en smuk ramme om de kridhvide vingefjer der løber ned langs fuglens sider og ved halen går over i det gyldne. Andre af vingefjerene har en dyb kastanjebrun farve.
Hovedet på krontranen er i sig selv en fryd at skue. De elfenbensfarvede kinder indrammes af ibenholtsorte hovedfjer på toppen og på halsen. Øjnene er smukt lyseblå. Og fra de sorte halsfjer hænger en højrød hagelap, der kan ligne et rødt halssmykke når tranen strækker halsen vandret frem. Men den flotteste del af dragten er den høje krone af gyldne fjer der sidder på fuglens hoved som en pragtfuld, symmetrisk prydelse. De tynde fjer lyser op i gyldent genskin når de rammes af solens stråler. Og hele dette smukke, farverige skue er anbragt på to slanke, sorte ben.
Krontranens kald er en af Afrikas mest uforglemmelige lyde — et trompetsignal der kan gengives som O-wahng! O-wahng! O-wahng! Det høje råb kan høres over lang afstand. Ofte hører man et tranepar hvor begge udsender deres kald mens de flyver til og fra de træer hvor de har deres rede. På visse tider af året samles krontraner i flokke på op til 30, og deres kaldesignaler samler sig til en smuk og ejendommelig koncert.
Rede og unger
Det ser ud til at krontranernes par holder sammen for livstid. De lever mange steder i Østafrika, især i fugtige eller sumpede egne, hvor de bygger rede og plejer deres unger. Reden er en stor, kegleformet dynge af græs og rør hvorpå hunnen lægger sine to eller tre store, grønblå æg. Hannen og hunnen skiftes til at ruge på æggene, og ungerne er udklækket inden en måned. Forældrene hjælper hinanden med at fodre og tage sig af de små, og de er frygtløse i forsvaret af deres afkom.
Krontranerne lever hovedsagelig af plantefrø, insekter, frøer og små slanger. De stamper i jorden med de store fødder på de tynde ben, og når insekter og andre smådyr så smutter frem fra græsset, bliver de straks til et måltid.
Krontranernes ballet
Krontranernes særprægede dans er underholdende at se, og de går ivrigt op i den. De basker med deres store, farverige vinger, løfter sig lodret op i luften og lader sig langsomt synke ned, som om de dalede ned i faldskærm. Med graciøse spring bevæger de sig omkring, op og ned og rundt om deres mage, samtidig med at de vipper med hovedet i små, komiske nik. Med de store vinger spredt ud rejser de sig lige så lange de er, og praler med deres farverige vingefjer.
Det sker at en han og en hun snor deres lange halse og ser hinanden lige ind i øjnene. Næb mod næb udsender de en række dybe brummelyde, som om de lovpriser hinanden i duet. Så rejser de sig hver for sig og fortsætter balletten med den sindrige koreografi.
Kampen for at overleve
Krontranerne har forholdsvis let ved at acceptere menneskers tilstedeværelse, og de kan også tæmmes. På grund af deres smukke form og farver og deres underholdende dans er de populære i zoologiske haver og eftertragtede som omvandrende pynt i private haver. Det er derfor ikke overraskende at antallet af dem er dalende. Indvinding af sumpområder og brug af insektmidler og anden gift der forurener søer og vandløb, gør at krontranen bliver yderligere presset.
Det ville være sørgeligt hvis det kom så vidt at lyden og synet af krontranen forsvandt helt. Det er godt at vide at hele jorden vil blive fornyet, som Bibelen lover. (Jævnfør Andet Petersbrev 3:13.) Når det sker, vil alle jordens beboere for evigt kunne glæde sig over alt hvad Skaberen, Jehova Gud, har frembragt med sin mesterhånd — også den smukke krontrane.