Ecuador — Landet på ækvator
DET første min kone og jeg som besøgende fra Europa lagde mærke til i Ecuador, var ækvator. Denne linje er ganske vist ikke synlig for det blotte øje, men dens betydning for Ecuador er ikke til at tage fejl af.
Navnet Ecuador er spansk og betyder ækvator. Nogle tror måske at ækvator er bestemmende for landets klima. Men efter at være ankommet fandt vi hurtigt ud af at varmt og koldt vejr havde mere at gøre med hvilken højde man var i, end med hvor man rent geografisk befandt sig. Eftersom solen på disse breddegrader næsten hele året igennem står lige over hovedet på en, er højden over havet en af de bedste strømpile for hvor meget tøj man skal tage på.
Ækvator er unægtelig indbegrebet af Ecuador, men Andesbjergene er det der mere end noget andet giver landet karakter. Disse majestætiske bjerge strækker sig gennem landet som en rygrad og danner landskaber i alle variationer.
Et farveorgie
Ecuadors farvepragt gjorde også et kolossalt indtryk på os. En morgen kort efter at vi var ankommet, satte vi os i skyggen af nogle store træer. Her blev vi budt velkommen af trupialers fløjtetoner, gærdesmutters stadige kiven og de frække myrepragtdroslers skingrende akkorder. Men deres stærke farver var endnu mere imponerende end deres sang.
Vi fik et glimt af en rubintyran der hastigt fløj fra sin gren for at snuppe en myg. En flok lysegrønne papegøjer gjorde højlydt krav på opmærksomhed idet de skændte på en kalkungrib som svævede over hovedet på dem. Strålende gulsorte trupialer og glitrende blå morfosommerfugle ydede deres bidrag til dette uforglemmelige syn.
Mens vi rejste gennem landet, lagde vi mærke til at fuglenes og sommerfuglenes stærke farver gik igen i ecuadorianernes tøj og kunsthåndværk. Den højrøde rubintyran passede godt til de cañar-indianske kvinders skarlagenrøde nederdele. Og otavalo-indianernes mange gobeliner i klare farver syntes at indeholde hele Ecuadors farvespektrum.
Et afvekslende klima
Det afvekslende klima i Ecuador skyldes både ækvator og Andesbjergene. Inden for nogle få kilometer i fugleflugtslinje kan vejret ændre sig fra fugtig tropevarme ved Amazonfloden til snevejr på bjergtoppene.
En dag tog vi fra bakkerne nær Amazonflodens øvre løb til de høje bjerge omkring Quito. Mens vi kørte op i bjergene, lagde vi mærke til hvordan den tropiske regnskov gradvis ændrede sig til bjergregnskov for til sidst at vige pladsen for vild græsland eller paramo. De pludselige forandringer i landskabet gav os følelsen af at vi blot inden for et par timer havde kørt fra et afrikansk land til et sted i det skotske højland.
Mange af de ecuadorianske byer og landsbyer ligger i dale omkranset af bjerge, og klimaet i disse dale er forårsagtigt året rundt. I landsbyer højt oppe i Andesbjergene kan man imidlertid når som helst opleve en af de fire årstider — og nogle gange endda alle fire årstider inden for én og samme dag. Som en erfaren rejsende siger: „Det mest forudsigelige ved Ecuadors vejr er at det er uforudsigeligt.“
Kolibrier og kondorer
Det afvekslende klima giver rum for et rigt dyre- og planteliv. I Ecuador er der over 1500 fuglearter, hvilket er dobbelt så mange som i hele USA og Canada tilsammen og en sjettedel af alle kendte arter i verden. Alle disse arter findes i et land der er mindre end Italien.
Vores yndlingsdyr var de små kolibrier, af hvilke der findes cirka 120 slags i Ecuador. Vi så dem først i parker i byen, hvor de tidligt om morgenen var travlt optaget af at gennemsøge et stykke med blomstrende buske. De findes også dybt inde i Amazon-regnskoven og selv på de vindblæste skråninger højt oppe i Andesbjergene.
I byen Baños tilbragte vi en hel time med at se en funklende kolibri med det latinske navn Colibri coruscans tage næring til sig fra en klynge røde hibiscusblomster. Utrætteligt holdt den sig svirrende i luften foran den ene blomst efter den anden idet den behændigt sugede værdifuld nektar. Men så dukkede der pludselig en konkurrent op — en sortstrubet slæbbærer. Denne kolibri har en lang sort hale som får den til at ligne en sort komet når den summer omkring i sit territorium og jager rivaler væk. I stedet for at holde sig svirrende i luften er den mere mageligt anlagt. Den sætter sig på stængelen og borer næbbet ind i blomsterne bagfra for at trække nektaren ud.
Ikke alle ecuadorianske fugle er så små. Den største af alle rovfugle — den majestætiske kondor — svæver stadig over Andesbjergene, om end i stærkt reduceret antal. Selv om vi hele tiden holdt øje med de høje bjergtinder i håb om at se dens umiskendelige silhuet, lykkedes det os desværre ikke at få et glimt af den. I Amazonområdet er harpyørnen, verdens stærkeste rovfugl, lige så vanskelig at få i øjesyn. Det meste af dagen sidder den lidet iøjnefaldende på en gren i et kæmpetræ i den uforstyrrede regnskov og venter på det helt rigtige tidspunkt til at slå ned på et intetanende dovendyr eller en troskyldig abe.
Lægeplanter
Mange af de planter som trives i Ecuador, er lægende såvel som dekorative. Under vort besøg i Podocarpus Nationalpark i den sydlige del af landet udpegede vores guide et lille træ med røde bær. „Det er et cinchonatræ (kinatræ),“ forklarede han. „I århundreder har man udvundet kinin af dets bark.“ For to hundrede år siden, i nærheden af Loja, reddede kinin en spansk adelsfrue fra at dø af malaria. Inkaerne havde da længe kendt træets lægende virkning, men nu spredtes dets ry i hele verden. Selv om cinchonatræet ved første øjekast er ret uanseligt, har det lægemiddel man har udvundet af dets bark, reddet manges liv.
I bjergregnskoven hvor dette træ vokser, er der også mange gamle træer hvis knastede grene er omslynget af piggede slyngplanter af ananasfamilien (bromeliaceer), hvoraf nogle har stærkt røde blomster. Disse fjerne skove er også tilflugtssted for brillebjørnen, ozelotten og pumaen, foruden et utal af plantearter som botanikere stadig er i færd med at katalogisere.
I håb om at finde bedre smertestillende midler er forskere ved at tage en lille ecuadoriansk giftfrø, Epipedobates tricolor, i nærmere øjesyn. Gennem huden udsondrer denne frø et kraftigt virkende middel som efter sigende er 200 gange stærkere end morfin.
Højt oppe i Andesbjergene så vi planter som vi aldrig havde set magen til. En bromeliace, puya, som tiltrækker kolibrier, mindede os om en stor gammeldags kost der venter på at blive taget i anvendelse. I fordybninger i det øde paramo vokser små dværgskove af quinoa. Disse hårdføre og lavstammede ’træer’ trives i samme højde som fyrretræerne på Himalaya. De bliver kun to til tre meter høje og danner et næsten uigennemtrængeligt buskads hvor fugle og dyr kan søge ly.
I Amazon-regnskoven er træerne imidlertid høje, og der er rigeligt af dem. Under et besøg i Jatun Sacha Biologiske Station stod vi under en af skovens kæmper, et træ på over 30 meter. Det gav et sæt i os da vi pludselig så noget bevæge sig ved rodnettet. Det var en flok små flagermus som havde slået sig ned i en af sprækkerne i rødderne. Denne oplevelse mindede os om at skovens fortsatte eksistens er afhængig af sådanne symbiotiske forhold. Flagermus er en af regnskovens største frøspredere og blomsterbestøvere og en vigtig forbundsfælle for træerne, som til gengæld yder flagermusene beskyttelse.
Markeder i bjergene
Ecuadors indianerstammer udgør cirka 40 procent af landets befolkning. De forskellige etniske grupper har hver deres karakteristiske klædedragt, hvilket sætter sit særpræg på de fleste dale i Andesbjergene. Vi så ofte indianerkvinder gå op ad stejle bjergstier og spinde fåreuld mens de gik. Det så ikke ud til at nogen skråning var for stejl til at kunne blive opdyrket. En af de majsmarker vi så, havde en hældning på mindst 45 grader!
Ecuador er blevet berømt for sine markeder, som for eksempel det i Otavalo. Et marked er samlingspunkt for lokalbefolkningen, og her kan man købe eller sælge dyr og landbrugsprodukter, foruden vævede brugsting eller andet kunsthåndværk. Eftersom man går til markedet i sin traditionelle klædedragt, er begivenheden lidt af et tilløbsstykke for mange turister. Jehovas vidner benytter sig også af disse markedsdage til at forkynde Bibelens budskab for folk.
Et særkende ved vævernes arbejde er at de holder gamle kvalitetstraditioner i hævd og ikke lader det skorte på farver og motiver. Folk i Andesområdet vævede deres velkendte ponchoer lang tid før spanierne kom. Disse flittige indianere har ganske vist taget moderne teknik i brug, men de producerer stadig strikvarer og gobeliner af god kvalitet.
Bjerge indhyllet i tåge
Er man tilbøjelig til at blive køresyg, skal man holde sig fra at køre i Andesbjergene. Vejene går nemlig op og ned og på kryds og tværs, ofte langs stejle skrænter. Den uforfærdede bilist eller passager belønnes imidlertid med den ene panoramaudsigt efter den anden som kun kan beskrives med ét ord — ærefrygtindgydende!
Da vi kørte op i Andesbjergene for første gang, var vores bil næsten hele tiden indhyllet i tågedis. Nogle gange kom vi ud af tågen og kunne i det fjerne se hvordan disen hang over dalene. Mens vi kørte langs bjergkæden, var det som om tågen drev gæk med os. Det ene øjeblik kørte vi gennem en landsby der var fuldstændig indhyllet i tåge, det næste øjeblik gennem en der lå badet i sol.
Nogle gange hvirvlede tågen nedefra og op; andre gange væltede den ned fra bjergtinderne over os. Det var ganske vist generende at få en smuk udsigt spoleret af tåge, men tågen var med til at fremhæve det gådefulde og storladne ved de høje bjergtinder som skød op gennem disen. Og, hvad der er endnu vigtigere, tågen giver væde og dermed liv til bjergskoven.
Den sidste morgen vi var i Ecuador, lettede tågen. I flere timer havde vi et fantastisk syn af Cotopaxi, en næsten fuldstændig snedækket vulkankegle. Denne vulkan er verdens højeste aktive vulkan og er blevet vartegn for en nationalpark. Da vi kom nærmere tinden, forbløffede det os at se en større gletscher bevæge sig ganske langsomt ned ad en af de øvre skråninger. I en højde af 6000 meter ligger den som en udfordring for den brændende ækvatorsol.
Da vi den følgende dag fløj hjem fra vores ferie, fik vi et sidste glimt af Ecuador. I det tidlige morgenlys så vi en anden snedækket vulkan, Cayambe, skyde op gennem tågen og funkle næsten som guld i solskin. Denne vulkan, hvis tinde ligger så godt som nøjagtig på ækvator, tjente meget passende som en afskedshilsen fra dette fascinerende land vi havde besøgt. Som Cayambe ligger Ecuador majestætisk på ækvator. — Indsendt.
[Illustrationer på side 25]
Landskab i Andesbjergene med Cotopaxi i baggrunden
Indiansk blomstersælger
[Illustrationer på side 26]
1. Vilde pisanger
2. Tukan
[Kildeangivelse]
Foto: Zoo de Baños