Vi betragter verden

Religionsfriheden truet i Europa

Ved en nylig pressekonference i Washington, D.C., USA, sagde Massimo Introvigne, en katolsk forsker fra Torino i Italien, at man i adskillige lande er ved at udarbejde antisekt-lister eller antisekt-rapporter. Blandt de organisationer man anser for „farlige sekter“, er baptister, buddhister, chassidiske jøder, Jehovas Vidner, katolske karismatikere, Kristelig Forening for Unge Kvinder og kvækere. En tysk rapport anfører 800 grupper; en belgisk liste nævner 187 grupper, og en fransk anfører 172. Massimo Introvigne skriver at lærere i Frankrig „efter års trofast tjeneste er blevet fyret fra folkeskoler blot fordi de er medlemmer af Jehovas Vidner“. Ifølge nyhedsbureauet Compass Direct udtrykker Massimo Introvigne bekymring over at antisekt-bevægelser får offentlig støtte. Han siger: „Det fremgår med al ønskelig tydelighed at disse bevægelser er ansvarlige for de vildledende og ofte direkte forkerte oplysninger der spredes om religiøse minoritetsgrupper, og for en intolerant verdensanskuelse.“

Automatiske vinduer

Forskere ved Sydneys universitet i Australien har udviklet et vindue der automatisk lukker når lavtgående fly nærmer sig. Når den generende lyd er væk, åbner vinduet igen. En udvendig mikrofon kan ved hjælp af programmel der er indbygget i vinduet, også genkende særlige frekvenser fra andre støjkilder, som for eksempel tunge lastbiler. Forsøg viser at disse vinduer kan nedsætte støjniveauet med helt op til 20 decibel, hvilket forhåbentlig vil være nok til at man kan få en uforstyrret nattesøvn. Bladet New Scientist skriver: „En af de store fordele ved systemet er at bygninger både kan være lydtætte og godt ventilerede uden at man behøver at installere dyre airconditionanlæg.“

Børn og tv

„Seks- til tolvårige børns adfærd bliver mere påvirket af tegnefilm og videospil end af skolen, idet de sidder op til 38 timer om ugen foran fjernsynet, mens de kun opholder sig 23 timer i klasseværelset,“ oplyser den mexicanske avis El Universal. Forskeren Omar Torreblanca bemærker at børn via tv lærer hvordan de skal forholde sig i bestemte situationer, men uden at blive klar over om disse holdninger nu også er gode eller dårlige. Han forklarer: „Hvis et barn ser tegnefilm eller andre film hvor en af de medvirkende bliver bundet med godt resultat, vil barnet højst sandsynligt prøve at gøre det samme.“ Omar Torreblancas undersøgelse viser at „børn i deres hverdag bruger det de lærer ved dagligt fjernsynskiggeri, hvorimod de ikke bruger det de lærer i skolen, da de kun opholder sig dér af pligt“.

Gåture kan forlænge livet

Daglige gåture kan forlænge ens liv i betydelig grad, skriver Asiaweek. Gennem 12 år har man undersøgt 707 ikkerygende mænd i alderen fra 61 til 81 år som stadig kunne gå ture. De der „blot gik 3,2 kilometer om dagen, kunne nedsætte risikoen for at dø af den ene eller den anden årsag med 50 procent, også selv om de kun gik i ro og mag,“ bemærker avisen. De der ikke gik ture, var to og en halv gang mere udsatte for at dø af kræft end de der gik mindst 3,2 kilometer om dagen. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet The New England Journal of Medicine, viser at man kan forlænge livet ved blot at gå én kilometer om dagen. Nogle eksperter på motionsområdet satte tidligere spørgsmålstegn ved værdien af at dyrke let motion, men nu konkluderer den nye undersøgelse: „Tilskynd ældre mennesker til at gå ture; de vil have godt af det.“

Musik gavner børn

At lære tre- til fireårige børn at spille et musikinstrument kan hjælpe dem til at tænke og til at drage fornuftslutninger, siger Gordon Shaw, professor i fysik ved University of California i Irvine, USA. I denne unge alder dannes der meget let forbindelser i hjernen, og forskere har påvist at der blandt børn som blot øver sig ti minutter hver dag, kan konstateres „en langvarig forbedring af deres evne til at tænke og ræsonnere“. I et forsøg over ni måneder sammenlignede man børn der havde gået til klaverundervisning, med grupper af børn der havde fået computerundervisning, eller som slet ikke havde modtaget nogen form for undervisning. De der havde lært at spille klaver, forbedrede resultaterne af deres intelligensprøver med 35 procent, hvorimod man i de to andre grupper kun kunne registrere en lille, om overhovedet nogen, forbedring, skriver Londonavisen Sunday Times.

Strandøkologi

Kan man ødelægge en strand ved at gøre den alt for ren? Ja, lyder svaret fra en undersøgelse ved Swansea-bugten i Wales. En forudsætning for en sund strand er strandbredden, hvor nedbrudt materiale hober sig op ved højvande to gange om dagen. Det nedbrudte materiale kan indbefatte træstykker, drivtømmer, alger, græs og endda døde dyr, alt sammen godt viklet ind i tang. Denne blanding er hjemsted for små hvirvelløse dyr som bidrager til nedbrydningen af den halvrådne plantevækst. Når materialet er helt nedbrudt, spredes det af vinden og bølgerne og virker som bindemiddel for sandet. Kystlinjen er også fourageringssted for fugle og dyr såsom mus, harer og endda ræve. Det var en nedgang i bestanden af vadefugle langs strandlinjen der gjorde naturfredningsfolk opmærksomme på at den faste rensning af stranden bragte forstyrrelser i den følsomme økologiske balance. Mange strandelskere ser gerne en fuldstændig ren strand, hvilket er urealistisk. Londonavisen The Times fortæller at der blandt de besøgende endda var en som forventede at man også fjernede småsten fra stranden.

Misbrugere af håndkøbsmedicin

Ifølge avisen The Irish Times bliver flere og flere nordirlændere afhængige af håndkøbsmedicin. En årsag er at smertestillende midler og hostemedicin der indeholder kodein eller andre potentielt vanedannende stoffer, ikke er receptpligtige i Nordirland. De voldsomme abstinenssymptomer, som omfatter kvalme og depression, skaber dyb afhængighed hos en del af de uforvarende misbrugere. Én misbruger formøblede sin arv, solgte sit hus og pådrog sig en gæld på 18.000 pund (godt 200.000 kroner) for at finansiere sit forbrug på 70 flasker medicin om ugen. Frank McGoldrick fra en forskergruppe der i Belfast overvåger misbrug, udtaler at misbrugere af håndkøbspræparater som regel benægter at de skulle være afhængige, og ikke vil vedgå at de skader sig selv. „De overtræder jo ikke loven,“ bemærker McGoldrick. „De færreste erkender at de er misbrugere.“

Ål på arbejde

I Japan er ålene kommet på arbejde, idet de er blevet sat til at teste vandkvaliteten, oplyser avisen The Daily Yomiuri. For fem år siden opdagede professor Kenji Namba fra Hiroshimas universitet at ål reagerer på nærmest ubetydelige forandringer i vandkvaliteten. Skadelige stoffer som cadmium eller cyanid får en åls hjerterytme til at falde, hvorimod det kræftfremkaldende trichlorethen får dens hjerterytme til at stige kraftigt. Man markedsfører nu en maskine som kan udnytte denne usædvanlige følsomhed. Ålen lægges i et akrylrør i maskinen. Når vandet strømmer igennem røret, bliver ålens hjerterytme kontrolleret ved hjælp af elektroder der er fastgjort på røret, og hvis der sker nogen ændringer, bliver en tekniker tilkaldt via personsøger. De ål der udvælges til dette arbejde, tages fra særlig rene vandområder og udskiftes hver måned for at resultaterne kan blive ved med at være nøjagtige.

Sikkerhedsseler og trafikdrab

Costa Ricas forfatningsdomstol omstødte for nylig en lov om tvungen brug af sikkerhedsseler og gjorde gældende at loven krænker den grundlovssikrede personlige frihed, oplyser avisen The Tico Times fra San José, Costa Rica. Siden afgørelsen er antallet af bilister der bruger sikkerhedsseler, faldet fra 87 procent til kun 44 procent, mens ulykker og de deraf følgende dødsfald er steget drastisk. Costa Ricas råd for større færdselssikkerhed har iværksat en nødplan for at begrænse antallet af tilskadekomne, men bestræbelserne løber ud i sandet når passagererne ikke bruger sikkerhedsseler, skriver avisen. En talsmand for rådet, Manfred Cervantes, siger: „Vi prøver virkelig på at få folk til at forstå at de kan beskytte sig selv og redde livet ved at være ansvarsbevidste bilister.“

Tobaksrelaterede dødsfald

Cirka 1,1 milliard mennesker i verden ryger tobak, siger professor Judith Mackay fra Tobakskontrolrådet i Asien. Som omtalt i tidsskriftet British Medical Journal blev det ved den tiende verdenskonference om tobak og sundhed anslået at der i 1990 indtraf tre millioner tobaksrelaterede dødsfald. Dette tal forventes at stige til ti millioner mellem 2025 og 2030. Ifølge tidsskriftet vil man i løbet af de næste tre årtier imidlertid ikke længere opleve en stigning i tobaksrelaterede dødsfald i industrilandene, men derimod i udviklingslandene. Richard Peto, der er professor i lægevidenskabelig statistik ved Oxford University, siger: „I Kina er der allerede flere tobaksrelaterede dødsfald end i noget andet land.“