Reklamens magt

FOR mange år siden blev reklameindslag i USA undertiden præsenteret med ordene: „Og nu, nogle få ord fra vores sponsor.“ Sponsorer er firmaer der betaler for at få gjort reklame for deres produkter. De „få ord fra vores sponsor“ er efterhånden blevet mange, og det er ofte sponsorerne der finansierer nyheds- og underholdningsmedierne — fjernsyn, radio, tidsskrifter og aviser. Som følge heraf forsøger sponsorerne at få indflydelse på hvad der skal vises i medierne, og hvad der ikke skal vises.

Som eksempel kan nævnes et firma der producerer tyske luksusbiler. I 1993 skrev firmaet til 30 tidsskrifter og krævede at annoncerne for bilen skulle præsenteres i „behørige redaktionelle omgivelser“. Brevet forklarede at de udgaver af tidsskriftet hvori firmaets reklamer blev bragt, ikke måtte indeholde artikler der kritiserede deres bil, andre tyske produkter eller Tyskland. Det er naturligvis ikke overraskende at dette firma, der bruger over 100 millioner kroner på reklamer i tidsskrifter, forventer at få „behørige redaktionelle omgivelser“ til deres annoncer.

Det kan nok heller ikke komme bag på nogen at blade der reklamerer for nye brudekjoler, ikke tager imod reklamer for brugte brudekjoler, eller at aviser der indeholder en optegnelse over ejendomsmæglere, ikke har oplysninger om hvordan man kan købe et hus uden hjælp af en ejendomsmægler. Det bør ligeledes ikke overraske os at medier der reklamerer for cigaretter eller lotterispil, ikke kritiserer rygning eller hasardspil.

Forbrugerkultur

Reklamens magt er altså ikke begrænset til salg af produkter. Den fremmer en forbrugsorienteret livsstil, en verdensomspændende kultur der er optaget af det materielle.

Er der noget forkert ved det? Det afhænger af hvem man spørger. Reklamefolk har den opfattelse at folk kan lide at købe og eje ting; reklamer tjener derfor forbrugernes interesser. De hævder desuden at reklameindustrien skaber arbejdspladser, sponsorerer sport og kunst, bidrager til at gøre medierne billigere, øger konkurrencen, forbedrer produkterne, holder priserne nede og sætter forbrugerne i stand til at træffe informerede valg når de skal købe et produkt.

Andre påstår at reklamer gør folk rastløse og utilfredse med det de har, og at de skaber og giver næring til et utal af ønsker. Forskeren Alan Durning skriver: „Reklamer er, ligesom vores tidsalder, omskiftelige, hedonistiske, idolcentrerede og modetossede; de forherliger individet, idealiserer forbrugerisme som vejen til selvrealisering og hylder teknologiske fremskridt som den kraft der bestemmer hvordan vores liv vil forme sig.“

Reklamens magt

Er reklamer med til at forme vores personlighed og vore ønsker? Uden tvivl. Men om de har stor eller lille indflydelse på os, afhænger af andre påvirkninger.

Hvis vi lader os lede af Bibelens principper og værdinormer, vil vi forstå at der ikke er noget galt i at eje ting. Gud velsignede jo Abraham, Job, Salomon og andre med meget stor rigdom.

Men hvis vi følger Bibelens principper, vil vi undgå den utilfredshed der er almindelig blandt dem der søger lykken i et endeløst jag efter materielle goder. Bibelens budskab er ikke: „Køb til du segner.“ Den siger tværtimod:

Sæt din lid til Gud. „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem.“ — 1 Timoteus 6:17.

Vær tilfreds. „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:7, 8.

Vær fordringsløs, beskeden. „Jeg [ønsker] at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger.“ — 1 Timoteus 2:9, 10.

Erkend at visdommen fra Gud er bedre end rigdom. „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og ære. Dens veje er liflige veje, og alle dens stier er fred. Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:13-18.

Gør dig det til en regel at give. „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Nogle ville måske hævde at denne artikelserie i sig selv er en slags reklame der forsøger at „sælge“ den idé at åndelige værdier bør prioriteres højere end materielle værdier. Det er heller ikke helt forkert.

[Ramme på side 9]

Avertering af Guds rige

Hvad er en af de bedste måder hvorpå man kan nå ud til folk med et budskab? Bogen Advertising: Principles and Practice siger: „I et idealsamfund ville fabrikanten tale ansigt til ansigt med hver enkel forbruger om det produkt eller den tjenesteydelse han tilbyder.“ Sande kristne har i næsten 2000 år frivilligt forkyndt Guds rige på denne måde. (Mattæus 24:14; Apostelgerninger 20:20) Hvorfor er der ikke flere virksomheder der bruger denne metode til at nå ud til folk? Bogen forklarer: „Det er meget dyrt. Besøg af sælgere kan koste over 150 dollars (cirka 1000 kroner) pr. besøg.“ Kristne „averterer“ selvfølgelig for Guds rige på frivillig basis. Det er en del af deres gudsdyrkelse.

[Illustration på side 8]

Bibelens budskab er ikke: „Køb til du segner“