Vi betragter verden
Skadelige computerspil
Det brasilianske justitsministerium „har forbudt salget af et omdiskuteret computerspil hvori spillerne får point for at stjæle biler og slå politifolk ihjel,“ meddeler nyhedsbureauet Reuters. Spillet anses for farligt „fordi det banaliserer røveri og mord og kan fremkalde voldstendenser hos yngre spillere“. I 1997 forbød ministeriet et computerspil der „belønnede spillerne for at dræbe fodgængere, deriblandt gravide og ældre kvinder“. En talskvinde for forbrugerorganisationen Procon udtaler: „Den slags spil er farlige og skadelige fordi de fremprovokerer vold. Børn kommer til at anse en sådan adfærd for normal.“
Havforurening
„Hensynsløst rovfiskeri, giftige kemikalier og radioaktivt affald i verdenshavene truer selve grundlaget for livet på jorden,“ skriver den tyske avis Nassauische Neue Presse. Ifølge dagbladet Kieler Nachrichten er Sortehavet et af de farvande der er værst medtaget. Det regnes blandt de mest truede økosystemer i verden, da 90 procent af det er totalt livløst. Urenset spildevand har forvandlet Ukraines kystvande til en brungrøn suppe, og strandene omkring Odessa var kun åbne en uge sidste sommer. „Sortehavet er dødeligt kvæstet,“ erklærer Rumæniens præsident, Emil Constantinescu. „Hvis vi lader det dø, bliver følgerne værre end vi kan forestille os.“ Meget apropos har FN erklæret 1998 for „Havets år“.
Forfalsket medicin
„På verdensplan er cirka 8 procent af al den medicin der sælges, forfalsket,“ skriver bladet Le Figaro Magazine. WHO anslår at forfalskede præparater udgør 30 procent af omsætningen i Brasilien og hele 60 procent i Nigeria. Forfalsket medicin indbringer årlig omkring 300 milliarder dollars. En stor del af handelen kontrolleres af mafiabander. Medicinalfirmaerne forsøger at få sat en stopper for uvæsenet, men politi og internationale organisationer har ikke haft heldet med sig. I bedste fald har forfalsket medicin placebovirkning; i værste fald kan den koste menneskeliv. „Forfalsket medicin er som russisk roulette med de syges helbred som indsats,“ siger Le Figaro Magazine.
Våbenglade amerikanere
„Der er en grel kontrast mellem Amerika og andre lande,“ bemærker avisen The Economist. „I 1996 blev håndskydevåben benyttet til at myrde to personer i New Zealand, 15 i Japan, 30 i Storbritannien, 106 i Canada, 211 i Tyskland og 9390 i USA.“ Hvert år benyttes skydevåben i USA til rundt regnet en halv million forbrydelser og forårsager cirka 35.000 dødsfald, deriblandt selvmord og vådeskudsulykker. Men de amerikanske våbenejere „er opsat på at beholde deres våben uanset prisen,“ siger bladet. „I de fleste lande går udviklingen i retning af strammere kontrol, men amerikanerne haster i den modsatte retning.“ I 31 af staterne er det tilladt at bære skjulte skydevåben.
Verdens længste hængebro
Ved åbningen i april indtog Akashi Kaikyo-broen i Japan straks førstepladsen som verdens længste hængebro. Broen forbinder øen Awaji med storbyen Kobe. „Den har været under opførelse i ti år, har kostet godt 7,7 milliarder dollars og kan prale af et frit spænd på 1990 meter,“ skriver bladet Time. „Hvert af tårnene er højere end en 90-etages bygning og er forsynet med 20 vibrationsdæmpende anordninger. Hvis broen sættes i bevægelse af blæsten, stabiliseres tårnene af penduler.“ Broen er også bygget til at modstå jordskælv med en styrke på op til 8,0 på richterskalaen. Kablernes samlede længde svarer til syv gange jordens omkreds.
Truede planter
Efter 20 års arbejde har botanikere og naturbeskyttelsesfolk fra alverdens lande konkluderet at hver ottende af de 270.000 kendte plantearter i verden er truet af udryddelse. „Ni ud af 10 planter på listen findes kun i ét land, hvilket gør dem specielt sårbare over for nationale og lokale økonomiske og sociale forhold,“ oplyser The New York Times. Visse plantearter er ifølge videnskabsfolk især truet af at naturområder ødelægges ved byggemodning, skovhugst og landbrugsvirksomhed, og af at hurtigtvoksende fremmede planter udkonkurrerer lokale plantearter. Planter „er mere uundværlige for naturens funktioner“ end pattedyr og fugle, siger artiklen og begrunder det med at planter „opretholder hovedparten af de øvrige livsformer, deriblandt mennesket, ved at omdanne sollys og derigennem producere næringsstoffer. De udgør råmaterialet til mange slags medicin og den genetiske pulje hvorfra nye plantesorter fremavles. Og de er selve grundbestanddelen af det naturlige landskab, den ramme hvori alt andet finder sted.“
Infektionsfare på hospitaler
„Det er et reelt sundhedsproblem at hospitalspatienter efter medicinsk eller kirurgisk behandling pådrager sig infektioner,“ erklærer den franske avis Le Figaro. Hvert år er der alene i Frankrig 800.000 der pådrager sig en infektion, og antallet af dødsfald anslås til 10.000. Smitterisikoen kan mindskes ved forholdsregler som desinficering af stuer hver gang en ny patient indlægges, grundig kontrol af steriliseringsprocedurer og omhyggelig håndvask før patientbehandling. Tilsyneladende forsømmes dette i vid udstrækning. En undersøgelse på et parisisk sygehus afslørede at kun 72 procent af sygehjælperne ifølge deres eget udsagn vaskede hænder efter hver patientkontakt, og 60 procent af disse vaskede ikke hænderne grundigt nok. Avisen konkluderer at sådanne forstemmende statistikker viser at „der tilsyneladende er meget at sætte ind på“.
Spænd selen — også i luften
Som enhver erfaren flypassager véd, kan der uden varsel opstå turbulens, hvilket i værste fald kan kvæste eller endog dræbe ombordværende. Den eneste effektive modforholdsregel er ifølge eksperterne at holde sikkerhedsbæltet spændt når som helst man sidder i sit sæde. „Klarluftsturbulens er yderst svær at forudsige, opdage og undgå,“ oplyser U.S.News & World Report. Forskere er i gang med at undersøge om man kan udvikle sensorer der kan varsko for den form for turbulens, men indtil videre må de fleste fly forlade sig på varsling fra andre fly der befinder sig længere fremme på samme rute. Næsten ingen af dem der er kommet til skade under turbulens, har haft sikkerhedsbæltet spændt. „Flyselskaberne har imidlertid ikke fundet ud af hvordan man tvinger passagererne til at spænde bæltet,“ siges der videre.
Spar på strømmen
„Elleve procent af elforbruget i husholdninger og på kontorer i Tyskland skyldes apparater der ikke er i brug, men er sat på standby,“ meddeler det tyske nyhedsbrev Apotheken Umschau. På landsplan skønnes det at fjernsyn, stereoanlæg, computere og andre elapparater sat i standby årlig sluger cirka 20,5 milliarder kilowatttimer strøm. Det overstiger det årlige elforbrug i Berlin, landets største by. Man kan spare en del strøm og penge ved at slukke apparaterne helt.
Døden for Dødehavet?
Dødehavet, jordens laveste overfladepunkt og mest saltholdige farvand, mindskes hastigt. I 1965 lå Dødehavet 395 meter under havoverfladen. Nu ligger det 413 meter under havoverfladen, og en smal landbræmme har delt det i to. Hoteller der i sin tid blev opført ved vandkanten, ligger nu forholdsvis langt derfra. „Vandstanden falder mærkbart med knap 80 centimeter om året, eftersom menneskeligt og politisk betinget efterspørgsel berøver havet dets vandtilførsel,“ skriver avisen The Dallas Morning News. „Dødehavets mulige forsvinden er et symptom på alvoren af regionens vandmangel, og hindringerne for en løsning viser hvor uadskilleligt fredsspørgsmålet er knyttet sammen med vandforsyningen i det solsvedne Mellemøsten. . . . I dag er Dødehavets vigtigste tilløb, Jordanfloden, næsten fuldstændig bortledt . . . af Israel, Syrien og Jordan.“ Om Dødehavets rolle i historien siger artiklen: „Langt den mest dramatiske episode er Bibelens beretning om hvordan nogle bosatte sig i denne frugtbare egn indtil Gud i fortvivlelse over deres moralske fordærv ’lod svovl og ild regne ned over Sodoma og Gomorra’ og lagde området øde.“