Hvad siger Bibelen?

Hvorfor er det gavnligt af og til at være alene?

VED en lejlighed „gik [Jesus] op på bjerget for at være for sig selv og bede. Selv om det blev sent, var han der alene.“ (Mattæus 14:23) Ved en anden lejlighed „da det blev dag gik han . . . ud og tog hen til et øde sted“. (Lukas 4:42) Og lige efter at Jesus Kristus havde hørt nyheden om at Johannes Døber var død, tog han „til et øde sted hvor han kunne være sig selv“. (Mattæus 14:13) Disse skriftsteder viser at Jesus Kristus satte pris på indimellem at være alene.

Bibelen omtaler også andre der, ligesom Jesus, af og til nød at være alene. Det var for eksempel i nattevagternes ensomhed at salmisten grundede over Skaberens storhed. — Salme 63:6.

Tilværelsen i dag er fyldt med støj og spektakel, og derfor bliver det at være alene, hvad enten det er noget man selv vælger eller ej, ikke prioriteret særlig højt. Kan du huske hvornår du sidst har været alene? En ung gift kone har sagt: „Jeg har aldrig været alene i hele mit liv.“

Men er det nødvendigt at være alene af og til? Hvordan kan stille stunder i givet fald udnyttes bedst muligt? Og hvorfor må man være ligevægtig når man søger ensomhed?

Hvorfor det er gavnligt af og til at være alene

Bibelen fortæller os om en Guds mand i fortiden ved navn Isak der søgte ensomhed ’ude på marken da aftenen faldt på’. Hvorfor gjorde han det? Der står: „For at tænke over tingene,“ eller „for at meditere“. (1 Mosebog 24:63, fodnote) Ifølge en ordbog vil „meditere“ sige „at tænke dybt over noget i ro og mag“. Det „kræver en længere periode med alvorlig koncentration“. Sådanne uforstyrrede stunder har sikkert givet Isak, der stod over for at skulle påtage sig et stort ansvar, mulighed for at få styr på sine tanker og vurdere hvilke ting i livet der var af størst betydning.

En psykolog siger at så længe ’ensomheden holdes inden for nogle grænser, giver andres fravær en mulighed for at få styr på tankerne så man bliver bedre til at koncentrere sig’. Mange kan bevidne at det er velgørende, styrkende og sundt.

Nogle af de fordele der er ved at give sig tid til at grunde over tingene, er at man bliver mere eftertænksom og velovervejet. Disse egenskaber vil hjælpe én til at være taktfuld i ord og gerning, hvilket igen vil resultere i et fredeligt forhold til andre. En person der lærer at tænke dybere over tingene, kan for eksempel også lære hvornår det er tid til at tie. I stedet for at lade tungen løbe vil han i forvejen overveje hvilken virkning det han siger, vil få. „Har du set en mand der er hastig til at tale?“ spurgte den inspirerede bibelskribent. Og han fortsætter: „Der er større håb for en tåbe end for ham.“ (Ordsprogene 29:20) Hvordan undgår man at bruge tungen tankeløst? Bibelen siger: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28; Jævnfør Salme 49:3.

For kristne er ensomme stunder hvor der er ro til at grunde over tingene, af stor betydning for at man kan vokse til åndelig modenhed. Apostelen Paulus’ ord er i den forbindelse meget rammende: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ — 1 Timoteus 4:15.

Brug ensomheden til at komme nærmere til Gud

En engelsk digter har skrevet: „Ensomheden er Guds audienssal.“ Indimellem havde Jesus behov for at trække sig tilbage og være alene for at bede til Gud. Et eksempel på dette er beskrevet i Bibelen: „Tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik udenfor og gik bort til et øde sted, og dér begyndte han at bede.“ — Markus 1:35.

I Salmerne er dét at grunde over Gud og hans gerninger nævnt flere gange. Henvendt til Jehova sagde kong David: ’Jeg grunder over dig.’ Asaf sagde ligeledes: „Jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ (Salme 63:6; 77:12) At tænke over Guds egenskaber og gerninger vil være til stor gavn. Man vil få større værdsættelse af Gud og blive draget nærmere til ham. — Jakob 4:8.

Nødvendigt med ligevægt

Det er selvfølgelig nødvendigt at have et ligevægtigt syn på det at være alene. Man kan sige at ensomheden er et opbyggende sted at besøge, men et farligt sted at blive. Hvis man holder sig for sig selv, modarbejder man menneskets grundlæggende behov for at være sammen med andre, tale med andre og give udtryk for sin kærlighed. Hvis man holder sig for sig selv, kan ens sind sammenlignes med den jord hvor tåbelighedens og selviskhedens ukrudt får lov at vokse. Et bibelsk ordsprog advarer: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsprogene 18:1) For at kunne bevare et ligevægtigt syn på det at være alene må man indse de farer der kan være forbundet med at holde sig for sig selv.

Ligesom det var tilfældet med Jesus og andre åndeligsindede mænd på Bibelens tid, nyder kristne i dag de stunder hvor de af og til kan være alene. Med de utallige forpligtelser og bekymringer mange har, kan det imidlertid være en udfordring at finde tid og lejlighed til at være alene og fordybe sig. Men ligesom med alt andet af varig værdi, må vi købe os „den belejlige tid“. (Efeserne 5:15, 16) Hvis vi gør det, kan vi sige som salmisten: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova.“ — Salme 19:14.