Hvordan lever man med glutenintolerans?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I FINLAND
„Hvilken slags mel brugte du da du bagte kagen?“
„Øh . . . majsmel.“
„Og hvad smurte du kageformen med?“
„Margarine og lidt rasp for at den ikke skulle hænge i.“
„Så kan jeg desværre ikke spise noget af kagen.“
HVIS du lider af sygdommen cøliaki, også kaldet glutenintolerans eller ikke-tropisk sprue, har du sikkert ofte selv måttet stille andre den slags lidt pinlige spørgsmål. Årsagen til denne kroniske tyndtarmssygdom er at patienten ikke kan tåle en meget almindelig ingrediens i fødevarer. Det drejer sig om proteinet gliadin, som findes i gluten, kornprodukternes æggehvidestof. Både hvede, byg, rug og havre indeholder gluten. De fleste kan godt tåle gluten, men hos dem der lider af cøliaki, kan gluten beskadige slimhinden i tyndtarmen og derved reducere optagelsen af næringsstoffer fra tarmen.
Nogle af symptomerne på cøliaki er mavepine, flatulens, diarré og vægttab. Eftersom disse symptomer ses ved en lang række sygdomme, kan det være vanskeligt at stille diagnosen cøliaki. „I årevis fik jeg at vide at mine problemer skyldtes ’en irritabel tyktarm’,“ siger en patient ved navn Judy.
Cøliaki viser sig ofte allerede i barndommen, men nogle får først symptomer når de er midaldrende. Lægerne hævder imidlertid at sygdommen, i det mindste hos nogle af patienterne, hele tiden har været latent til stede. Under alle omstændigheder kan tilstanden volde meget store problemer hvis den ikke behandles. Børn der lider af denne sygdom, er små og udmagrede, har udspilede maver og underudviklede muskler. Da cøliaki hæmmer optagelsen af vitaminer, kan den medføre en række følgesygdomme, deriblandt anæmi, engelsk syge og skørbug. I alvorlige tilfælde kan der opstå knogledeformiteter eller knogleskørhed. I sjældne tilfælde kan sygdommen endda være dødelig. Det gælder især blandt voksne som har lidt af denne tilstand i alvorlig grad og gennem længere tid. De fleste af dem der lider af cøliaki, kan dog, hvis de får den rigtige behandling, lære at leve med sygdommen og få det meget bedre.
Hvad kan der gøres?
Den bedste behandling af cøliaki består i at overholde en glutenfri diæt — det vil sige en kostplan hvor man undgår alle fødevarer der indeholder hvede, rug, byg og havre. At følge en sådan diæt kan være lidt af en udfordring. En patient siger: „Lige da jeg fik at vide at jeg ikke længere måtte spise hvede, rug, byg og havre, tænkte jeg ved mig selv: ’Det er da let nok. Jeg lader bare være med at spise brød og kager.’ Men da det gik op for mig hvor mange madvarer der indeholder disse kornsorter — især hvede — blev jeg chokeret.“
Folk der lider af cøliaki, må studere fødevaredeklarationerne meget omhyggeligt. De må undgå hvede, rug, byg og havre, men de kan godt tåle boghvede, majs, ris, sojabønner, hirse og kartofler. Der findes også forskellige former for glutenfri mel som de kan tillade sig at spise. Naturligvis kan det virke nedslående når man opdager at det meste af det der står på supermarkedernes hylder, er ’forbudt føde’. Men der er ingen grund til at blive modløs. I stedet for at fortabe sig i de madvarer man ikke kan tåle, bør man koncentrere sin opmærksomhed om dem man godt må få. Efterhånden vil ens madindkøb føles mindre frustrerende.
At være nødt til at holde sig til en glutenfri kost kan godt føles som en hæmsko for socialt samvær. Men man skal ikke isolere sig fra andre blot fordi man lider af cøliaki. Det er bedre at fortælle sine venner om sygdommen og orientere dem om hvad de kan gøre for at hjælpe én til at holde en glutenfri diæt. Når andre kender ens behov, vil de sandsynligvis være glade for at imødekomme dem. Man må ikke blive bitter selv om nogle kommer med tankeløse bemærkninger. Et venligt svar vil tilskynde dem til at vise større empati.
Nogle af de patienter der lider af cøliaki i mild grad, kan med tiden tillade sig at spise glutenholdige fødevarer igen. Uanset hvordan forløbet bliver i ens eget tilfælde, bør man bevare en optimistisk indstilling. „Husk de positive sider af sagen,“ siger en der selv lider af cøliaki. Men er der overhovedet noget positivt ved den sygdom, tænker man uvilkårligt. Den samme patient fortsætter: „Cøliaki er ikke smitsomt, og behandlingen er enkel og ligetil — en streng diæt. Jo længere man holder diæten, jo bedre vil man få det. Der er stor sandsynlighed for at man vil kunne bevare sit velbefindende til trods for at man lider af cøliaki.“
[Ramme på side 19]
Hvordan andre kan hjælpe
Hvis man kender en der lider af cøliaki, må man ikke tro at han eller hun bare er vanskelig når vedkommende nægter at spise et eller andet. Man skal ikke komme med følelseskolde bemærkninger som: „Hvordan kan man se så rask ud hvis man er syg?“ Det er meget vigtigt at man ikke prøver at overtale en der lider af cøliaki, til at spise noget der indeholder gluten, for eksempel ved at sige: „En lille smule skader vel ikke!“ Selv en lille smule kan nemlig volde skade. Man må huske at gluten er den rene gift for tyndtarmen hos en der lider af cøliaki, og reaktionen bliver derefter.
Det er ikke svært at overholde de krav der stilles til den kost som en patient med cøliaki må opfylde. Nogle få ændringer i indkøbslisten er tilstrækkeligt. Måske kan man endda tilberede måltidet sådan at en der lider af cøliaki, kan tåle det hele. Et glutenfrit måltid kan være en nydelse for alle gæster. Sandsynligvis vil de slet ikke kunne smage forskel. Gør man det på den måde, vil den der lider af cøliaki, heller ikke føle at alles opmærksomhed er rettet mod ham eller hende — og det vil den pågældende være taknemmelig for.
[Illustration på side 18]
Folk der lider af cøliaki, må undgå hvede, byg, rug og havre