Havre er sundt

DEN vise kong Salomon skrev engang: „Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet gode for dem end at glæde sig og have det godt, så længe de lever. Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin flid er for hvert menneske en Guds gave.“ Blandt de fødemidler som især sætter mennesket i stand til at arbejde og være flittig, er kornsorten havre. — Præd. 3:12, 13.

Havre dyrkes i hele verden, 50 millioner tons om året; og knap en fjerdedel af denne mængde dyrkes i De forenede Stater alene, hvor havre kun overgås af majs og hvede. Her i Danmark er havre den næstvigtigste kornsort med et årsudbytte på 900.000 tons. Der findes omkring et hundrede forskellige havresorter; man taler for eksempel om hvid, rød, gul, grå og sort havre. Skotterne foretrækker denne kornsort, og ikke uden grund. Den trives godt på mager jord, som findes i Skotland; den er den mest økonomiske af alle kornsorter hvad angår næringsværdi, og havrestrået kan bruges både til foder og til gødning.

I nogle lande bruges en betydelig del af havrehøsten til for eksempel hønse- og hestefoder. Det er i virkeligheden det bedste foder en hest kan få, da det opbygger hestens væv og muskler. En landmand har brug for en stærk hest med gode muskler, og derfor giver han den havre.

Mange synes også at havre er udmærket til menneskeføde. Hvor langt tilbage dyrkningen af havre går, ved man ikke med bestemthed i dag; der findes for eksempel ingen henvisninger i Bibelen til havre. Men der findes, for den sags skyld, heller ingen omtale i Bibelen af visse andre betydningsfulde kornsorter, såsom majs, ris og rug. Havre omtales imidlertid i jødernes Mishna, som blev fuldført omkring år 200 e.v.t. De tidligste henvisninger fortæller om flyvehavre at det var et meget besværligt ukrudt.

Hippokrates, der kaldes lægekunstens fader, levede i det femte århundrede før vor tidsregning, og han skrev om havregrød eller -suppe at „det giver væde og frisker op“. Havre overgår alle andre kornsorter i næringsværdi. Havregryn eller havremel indeholder ikke alene mange kulhydrater, 67 procent, men også mange proteiner, 16 procent; fedt, 7 procent; mineraler, 2 procent, og resten er vand. Alt i alt indeholder 100 gram havregryn eller -mel 400 kalorier. Følgelig kan man ved skønsom brug af havregryn eller havremel skære ned på brugen af mere bekostelige fødevarer. Der er i særdeleshed meget vitamin B₁ i havregryn.

Når havre ofte har så mange fordele fremfor andre kornsorter, er det blandt andet fordi kun avnerne bliver fjernet når havre males; kliddet og kimen, de vitamin- og mineralrige dele af havren, bliver tilbage. Havregryn er derfor langt mere nærende end mange af de andre kornprodukter der fås til morgenmad. Det er afgjort noget man må være opmærksom på, for ifølge dr. Jean Mayer, der er ernæringsekspert ved Harvard-universitetet, har der i løbet af de sidste tyve år været en nedgang i vitamin- og mineralindholdet i gennemsnitsamerikanerens kost, hvilket også må være stof til eftertanke for folk i andre vestlige lande. — New York Times, 12. marts 1970.

Der findes mange anvendelser for havregryn. Havregryn kan bruges i fars til fyld i kylling eller kalkun, og i stedet for mel eller rasp i kødrand og i frikadeller. Havremel kan også bruges til jævning.

Der findes desuden mange anvendelsesmuligheder for havre i bagværk. Havregrynskager smager mindst lige så godt som de er nærende. Her er en opskrift uden hvedemel: Fire kopper havregryn, to kopper brunt sukker og en kop olie røres sammen, og denne masse stilles til hvile i otte timer. Derefter tilsættes to godt piskede hele æg, en halv teskefuld salt, en teskefuld mandelessens, og rosiner og nødder efter behag. Dejen formes til ensartede kager og sættes på plade. Bages i en mellemvarm ovn i cirka femten minutter. Lad kagerne afkøle før de tages af pladen. De får de mest velsmagende, nærende og sunde småkager De kan tænke Dem.

Også brød kan laves af havremel, og der findes en slags teboller som bages med havre; begge dele er noget skotterne ynder. Man kan også bruge havregryn sammen med hvedemel når man laver tærtedej. Og endelig må vi ikke glemme den mest almindelige havrespise: havregrød eller rå havregryn med mælk på. Tilberedt som grød eller suppe har havre været en yndlingsspise de sidste femogtyve århundreder. Kogt sammen med mælk, honning og æblestykker og serveret med hvedekim og bananskiver, udgør det i sig selv et helt måltid.

Ja, havre er en nærende kornspise som vi har godt af. Og med en lille smule kulinarisk opfindsomhed kan man gøre havre til noget af det ens familie allerhelst vil have.