De tragiske konsekvenser af utroskab

„Jeg forlader dig,“ sagde stemmen i telefonen — hvilket formentlig var noget af det mest knusende Patsa mand nogen sinde havde sagt til hende. „Jeg kunne simpelt hen ikke fatte at han havde været mig utro,“ siger hun. „Dét jeg havde frygtet mest — at min mand ville forlade mig til fordel for en anden — var blevet til virkelighed i al sin gru.“

PAT, der er 33 år, ønskede at ægteskabet skulle fungere, og hendes mand havde forsikret hende om at han aldrig ville forlade hende. „Vi lovede hinanden at holde sammen uanset hvad der skete,“ siger hun. „Jeg var overbevist om at han mente det. Og så forlod han mig. Nu har jeg intet tilbage. Jeg er helt alene.“

Hiroshi glemmer aldrig den dag det kom frem at hans mor havde haft et forhold uden for ægteskabet. „Jeg var kun 11 år,“ fortæller han. „Mor kom stormende gennem huset med far lige i hælene. Far sagde: ’Vent lige et øjeblik. Vi må tale sammen om det her.’ Jeg kunne fornemme at der var sket noget frygteligt. Far var knust. Han er aldrig rigtig kommet over det. Og da han ikke havde nogen han kunne betro sig til, talte han med mig. Tænk engang. En mand i 40-årsalderen kommer til sin 11-årige søn for at få trøst og medfølelse!“

Uanset om det drejer sig om de skandaler der har rystet kongehuse, politikere, filmstjerner og religiøse ledere, eller om den illoyalitet og sorg vi måske har oplevet i vores egen familie, har utroskab fortsat tragiske konsekvenser. The New Encyclopædia Britannica siger: „Ægteskabsbrud synes at være lige så almindeligt som bryllupper.“ Nogle forskere anslår at mellem 50 og 75 procent af alle ægtepar på et eller andet tidspunkt har været deres ægtefælle utro. Ægteskabsforsker Zelda West-Meads fra det Det Britiske Nationalråd for Ægteskabsrådgivning siger at selv om mange tilfælde af utroskab ikke bliver opdaget, „peger alt på at det er stadig mere almindeligt at foretage ægteskabelige sidespring“.

En lavine af følelser

Skønt disse statistikker er chokerende, giver de ikke det fulde billede af hvor meget utroskab og skilsmisse indvirker på folks hverdag. Ud over de store økonomiske konsekvenser, så tænk på hvor mange følelser og tårer der gemmer sig bag disse tal, hvor mange søvnløse, smertelige nætter familien har måttet igennem, og hvor grænseløs en forvirring, sorg, angst og smerte de har følt. Ofrene overlever måske en sådan ildprøve, men de følelsesmæssige ar lader sig ikke så let hele. Det kan være meget svært at komme over den sorg og skade utroskaben har forvoldt.

Bogen How to Survive Divorce (Hvordan man overlever en skilsmisse) siger: „Et ægteskab der går i stykker, forårsager som regel en eksplosion af følelser som undertiden kan sløre ens udsyn. Hvad skal man gøre? Hvordan skal man gribe det hele an? Hvordan kommer man igennem det? Man kan svinge fra vished til tvivl, fra vrede til skyldfølelse og fra tillid til mistro.“

Det erfarede Pedro da han opdagede at hans kone havde været ham utro. Han siger: „Når man finder ud af at man er blevet bedraget af sin ægtefælle, bliver man overvældet af en mængde forvirrende følelser.“ Det er svært nok for ofrene selv at forholde sig til den ulykkelige situation de oplever. Hvor meget mere må det så ikke gælde udenforstående, som kun har lidt forståelse for situationen? Pat siger: „Der er ingen der virkelig forstår hvordan jeg har det. Når jeg tænker på at min mand er sammen med en anden kvinde, føler jeg en fysisk smerte som det er umuligt at forklare andre.“ Hun tilføjer: „Der er stunder hvor jeg tror at jeg er ved at blive skør. Den ene dag føler jeg at jeg har styr på tingene, den næste dag har jeg det lige omvendt. Den ene dag savner jeg ham, den næste kommer jeg i tanker om alle hans intriger og løgne og den ydmygelse han har udsat mig for.“

Vrede og bekymring

En hvis ægtefælle var utro, fortæller: „Den følelse man undertiden fyldes med, er ren og skær vrede.“ Man er ikke alene vred over den uret og skade ens ægtefælle har begået mod en, men også „over tanken om hvor godt ægteskabet, som nu er ødelagt, kunne have været,“ siger en journalist.

Det er også almindeligt at uskyldige ægtefæller rammes af lav selvagtelse og en følelse af utilstrækkelighed. Pedro siger: „Man tænker ved sig selv: ’Er jeg ikke tiltrækkende nok? Eller er der noget andet galt med mig?’ Man begynder at analysere sig selv for at finde fejlen.“ I sin bog To Love, Honour and Betray (At elske, ære og svigte) siger Zelda West-Meads samtykkende: „Noget af det sværeste at klare . . . er at ens selvagtelse bliver nedbrudt.“

Skyldfølelse og nedtrykthed

Det er heller ikke ualmindeligt at blive tynget af skyldfølelse. En fortvivlet kvinde siger: „Jeg tror at kvinder lider meget af skyldfølelse. Man giver sig selv skylden og tænker: ’Hvad gjorde jeg forkert?’“

En mand hvis kone var ham utro, beskriver en anden side af det han kalder rutsjebanefølelser: „Nedtrykthed begynder at sætte ind ligesom dårligt vejr.“ En kvinde fortæller at da hendes mand forlod hende, gik der ikke en dag hvor hun ikke græd. „Jeg husker tydeligt den første dag uden tårer efter at han havde forladt mig. Det var flere uger efter, og der gik yderligere nogle måneder før jeg oplevede en hel uge hvor jeg ikke græd. Disse tårefri dage og uger blev milepæle der afmærkede min vej mod bedring.“

Dobbelt troløshed

Noget som mange overser, er at ægteskabsbrud ofte rammer den uskyldige part på to måder. Hvordan? Pat giver os et fingerpeg: „Det var meget hårdt for mig. Han var i mange år ikke blot min mand, men også min ven — min bedste ven.“ I de fleste tilfælde søger en hustru hjælp hos sin mand når der opstår problemer. En ægtemand der er utro, forårsager ikke alene nogle meget traumatiske problemer, men er heller ikke længere den der kan give sin kone den hjælp hun har brug for. Med ét slag har han voldt sin kone ubeskrivelig smerte samt berøvet hende en ven hun kunne betro sig til.

Følelsen af illoyalitet og tillidssvigt er derfor noget af det der er sværest at klare for den uskyldige ægtefælle. En ægteskabsrådgiver forklarer hvorfor ægteskabsbrud kan være så følelsesmæssigt ødelæggende: „Vi investerer meget af os selv, vore forhåbninger, drømme og forventninger i ægteskabet . . ., vi leder efter nogen vi kan stole 100 procent på, nogen vi føler vi altid kan regne med. Hvis denne tillid pludselig svigtes, er det som et korthus der blæses omkuld af et vindpust.“

Som det bemærkes i bogen How to Survive Divorce, har ofrene for utroskab tydeligvis „behov for hjælp til at klare de følelsesmæssige omvæltninger . . . De kan have brug for hjælp til at finde ud af hvad de skal gøre, og hvordan.“ Hvilke valg kunne der være tale om?

’Skal vi prøve at få en forsoning i stand,’ tænker man måske, ’eller skal jeg lade mig skille?’ Det kan være meget fristende at drage den forhastede slutning at skilsmisse ville være løsningen på ens problemer, især hvis der har været et anspændt forhold i ægteskabet. Man ræsonnerer måske at Bibelen tillader skilsmisse ved ægteskabsbrud. (Mattæus 19:9) På den anden side er man ifølge Bibelen ikke forpligtet til at vælge denne udvej, og af den grund føler man måske at det ville være bedre at bringe en forsoning i stand og forsøge at genopbygge og styrke ægteskabet.

Om man vælger at lade sig skille fra en utro ægtefælle, er noget den enkelte må afgøre. Men hvordan kan man vide hvad man skal gøre? Lad os se på noget af det der kan hjælpe en til at afgøre om en forsoning er mulig.

[Fodnote]