Tab af en legemsdel — Kunne det ske for dig?

Benjamin var ude at nyde forårssolen i Sarajevo da han trådte på en landmine. Hans venstre ben blev revet af. „Jeg prøvede at rejse mig,“ fortæller han, „men kunne ikke.“ Benjamin er blot én af de 20.000 der årligt dræbes eller lemlæstes af landminer.

I ANGOLA er der blevet udlagt hele 15 millioner landminer — mere end én for hver mand, hver kvinde og hvert barn. I dette land er der 70.000 som har mistet en legemsdel. Med otte til ti millioner landminer begravet i jorden er Cambodja det land i verden med det forholdsvis højeste antal mennesker der har mistet en legemsdel — skønsmæssigt 1 ud af hver 236. I Bosnien og Hercegovina er der efter sigende over tre millioner miner, hvilket svarer til cirka 60 pr. kvadratkilometer.

Problemet er dog ikke kun begrænset til de krigshærgede lande. I USA er der for eksempel cirka 400.000 der har mistet en legemsdel. Blandt de fleste voksne i denne gruppe er tabet af en legemsdel resultatet af en kronisk tilstand som med en upræcis betegnelse kaldes perifer kredsløbssygdom. Udtrykket „perifer kredsløbssygdom“, i USA „peripheral vascular disease“ (PVD), dækker en række lidelser. Taber’s Cyclopedic Medical Dictionary definerer PVD som „sygdomme i ekstremiteternes arterier og vener, især de tilstande som hæmmer blodtilførselen til og fra ekstremiteterne“. En af de hyppigste årsager til perifere kredsløbssygdomme er diabetes, eller sukkersyge. Ifølge The World Health Report 1998 „vil antallet af voksne diabetikere stige i hele verden til over det dobbelte, nemlig fra 143 millioner i 1997 til 300 millioner i 2025“.

I USA er ulykker, herunder ulykker hvor køretøjer, maskiner, elektrisk værktøj eller skydevåben er indblandet, den næststørste årsag til tab af lemmer og skyld i 20 til 30 procent af alle amputationer. Af andre årsager til tab af legemsdele kan nævnes tumorer (cirka 6 procent) og fødselsdefekter (cirka 4 procent).

Tanken om at miste en legemsdel er mildest talt skræmmende. Er der noget man kan gøre for at mindske risikoen? Og hvordan kan de der har mistet en legemsdel, alligevel glæde sig over livet? Disse og andre spørgsmål vil vi komme nærmere ind på i de følgende artikler.