Donau — en flod der er rig på historie
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I TYSKLAND
I næsten halvandet hundrede år har nogle af de kendteste tyskere skuet stift ud over Donau uden at se noget. Forklaringen er at kong Ludwig I af Bayern i 1842 opførte en mindehal i dorisk stil til ære for fremtrædende afdøde tyskere.
BYGNINGEN, der bærer navnet Walhalla,a er en marmorkopi af Parthenontemplet på Athens Akropolis og står nær Regensburg på en høj hvorfra der er udsigt over Donau. Den rummer i snesevis af buster af prominente tyske mænd og kvinder.
Placeringen er velvalgt. Disse fyrster, digtere, kunstnere, politikere, videnskabsmænd og komponister, deriblandt berømtheder som Beethoven, Einstein, Goethe, Gutenberg, Kepler og Luther, havde et godt kendskab til Donau. Mange af dem boede nær dens bredder, krydsede dens løb eller priste den i digte. Donau er rig på historie!
Andet og mere end en flod
„Set med geografens øjne transporterer floderne aflejringer og gods,“ skriver historikeren Norman Davies og bemærker at „de, set med historikerens øjne, fører kultur, tanker og til tider krig med sig. De er som livet selv.“ Donau passerer gennem eller forbi ti forskellige lande, nemlig Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Jugoslavien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine. Donau har således haft sin andel af kultur, idéer og krig. Ikke overraskende har mange samfund langs Donau spillet en betydningsfuld rolle i både Europas historie og verdenshistorien.
Tag blot Wien, Østrigs hovedstad. Denne storby har længe ubestridt rangeret blandt verdens ypperligste kulturcentre med en mangfoldighed af operahuse, teatre, museer, historiske bygninger og biblioteker. I århundreder har den været berømt for sine cafeer og vinstuer. Wienerfilharmonikerne regnes blandt verdens mest fremragende symfoniorkestre. Og Wiens Universitet, der blev grundlagt i 1365, er det ældste i den tysktalende verden.
Hvad tanker angår, beskriver The New Encyclopædia Britannica Wien ved århundredskiftet som „en frodig grobund for tanker der på godt og ondt skulle komme til at forme vor tids verden“. Blandt de skikkelser der i større eller mindre grad blev påvirket af de år de tilbragte i byen, kan nævnes Theodor Herzl, zionismens ophavsmand, Sigmund Freud, psykoanalysens grundlægger, og Adolf Hitler, som ikke behøver nogen nærmere præsentation.
Skillelinjen mellem „civilisationen og barbariet“
„I oldtiden udgjorde Donau en af de store skillelinjer på den europæiske halvø,“ skriver Norman Davies. Det begrunder han på følgende måde: „Under sit latinske navn Danubius . . . blev den fastlagt som Romerrigets grænse i det første århundrede efter vor tidsregning og blev skillelinje mellem civilisationen og barbariet.“
I Romerrigets historie, og senere under det såkaldte Hellige Romerske Rige af Tysk Nation, spillede adskillige Donaubyer en førende rolle. Et eksempel er Bratislava, Slovakiets hovedstad og gennem lang tid et kulturcentrum. Fra 1526 til 1784 var denne by Ungarns hovedstad, og den østrigske kejserfamilie residerede af og til på et slot der knejsede 100 meter over Donau. Hertil flygtede den senere kejserinde Maria Theresia da Wien i 1741 blev truet af franske og bayerske styrker.
Maria Theresia tilhørte dynastiet Habsburg. Dette suveræne fyrstehus, der var et af de mægtigste i Europa, er talstærkt repræsenteret blandt busterne i Walhalla.b Denne bemærkelsesværdige slægt kan føres tilbage til det 10. århundrede og kom til magten i det 13. århundrede. Med tiden underlagde den sig store dele af Centraleuropa, ikke sjældent gennem giftermål der netop tjente dette formål. Franz Ferdinand, den habsburgske tronfølger, blev dræbt ved et attentat i Sarajevo i 1914, og begivenheden blev den gnist der antændte verdens krudttønde.
Blodige vande
Kejserriger er opstået og forsvundet, og de politiske forhold omkring Donau har været omskiftelige. I det 11. og 12. århundrede var Donau grænseflod for Det Byzantinske Rige. Senere kom det meste af flodløbet under Osmannerriget, og Donaubyer som Beograd og Budapest blev indtaget af tyrkerne. I 1529 og igen i 1683 belejrede de endog Wien, dog uden held.
Det kan derfor ikke undre at den tyske forfatter Werner Heider skriver: „Ingen anden flod i Europa kan måle sig med Donau i historisk betydning.“ En anden forfatter bemærker at den i fortiden fungerede som „hovedinvasionsrute til Europa fra øst for hunnerne, tatarerne, mongolerne og tyrkerne“.
Donaus fred er også blevet forstyrret af nyligere krigshandlinger. Forfatteren William L. Shirer skriver: „I de mørke timer den 28. februar [1941] overskred tyske tropper Donau fra Rumænien og indtog strategiske stillinger i Bulgarien.“ Fire år senere, i 1945, „rykkede russerne, der havde indtaget Wien den 13. april, op langs Donau, mens den amerikanske 3. armé ilede dem i møde langs floden“.
Donaus kulturelle og ideologiske historie har alt for ofte været forbundet med krig, og dens vande er alt for ofte blevet besudlet med krigsofrenes blod. Men den er også blevet besudlet med andet.
Ikke længere blå
Da Johann Strauss den Yngre komponerede „An der schönen, blauen Donau“ i 1867, må flodens vande sandsynligvis have genspejlet den blå, solbeskinnede himmel. Men hvordan ser den ud i dag?
Fra udspringet i Schwarzwald i Tyskland snor Donau sig mod sydøst godt 2850 kilometer til Sortehavet. Den er, næst efter Volga, Europas længste flod og afvander 817.000 kvadratkilometer. Gabčíkovo-dæmningen, der indgår i et vandkraftværk mellem Wien og Budapest, har imidlertid haft miljømæssige konsekvenser. Ifølge nogle oplysninger har dæmningen „fået grundvandsspejlet til at dale væsentligt, hvilket har tørlagt tusinder af hektarer skov og vådområder og visse steder mindsket fiskefangsten i det nedre løb med 80 procent“.
I dag er Donau desværre også et tavst vidnesbyrd om hvordan menneskers uvidenhed og begærlighed har gjort floden til både skurk og offer. Ifølge den russiske avis Rossiiskaja Gazeta har Donau sammen med de tre øvrige større floder der munder ud i Sortehavet, forvandlet dette hav til „verdens mest forurenede“. Avisen skriver også at Sortehavet „er ved at lide en pinefuld død“ fordi det i de sidste 30 år „har fungeret som kloak for det halve Europa, som har udledt store mængder fosforholdige stoffer, kviksølv, DDT, olieprodukter og andet giftigt affald“.
Især er det sørgeligt hvad der er overgået Donaudeltaet. Omkring den ukrainske by Izmajil, som ligger nær flodens udløb i Sortehavet, er den økologiske katastrofe gruopvækkende. De pelikaner der engang forekom her i stort tal, er næsten forsvundet. Det tyske tidsskrift Geo skriver at en varig fredning af områdets „overdådige artsrigdom inden for plante- og dyrelivet . . . er en prøvesag for international miljøkontrol“.
Bedre tider forude
I 1902 slog en tilflytter sig ned i Tailfingen, en lille by ved en af Donaus bifloder, godt 55 kilometer fra dens udspring. Hendes navn var Margarethe Demut, hvis efternavn er det tyske ord for ydmyghed. Hun forkyndte en nært forestående „gylden tidsalder“ og fik derfor tilnavnet Gyldne Gretle. Kort efter blev en af Jehovas Vidners første menigheder i Tyskland oprettet i Tailfingen.
I 1997 blev det samme budskab om Guds oprettede rige forkyndt langs Donau af 21.687 Jehovas vidner i 258 menigheder fordelt på ti lande.
Eftersom Gud har bestemt at jorden skal bestå og være beboet for evigt, kan Donau meget vel blive ved med at flyde på ubestemt tid. (Salme 104:5; Esajas 45:18) I så fald vil man kunne glæde sig over at floden efter flere århundreder med ufuldkomne kulturer, mangelfulde ideologier og blodige krige omsider vil befordre noget langt bedre. Dens bredder vil være befolket af glade og sunde mennesker der ikke længere vil være splittede af politiske grænser eller sprogbarrierer. Alle vil hæve stemmerne i lovprisning af den store Skaber. Og der vil ikke længere være behov for et Walhalla viet mindet om afdøde storheder, for alle der fortjener det, vil da have fået livet igen. — Johannes 5:28, 29.
Forestillingen om den glæde Donau da vil være forbundet med, leder tanken hen på Salme 98:8, 9, hvor der står: „Floderne — lad dem klappe i hænderne . . . for [Jehova] er kommet for at dømme jorden. Han vil dømme det frugtbare land i retfærdighed og folkeslagene i retskaffenhed.“ Til den tid vil den blå Donau igen blive smuk og give anledning til ægte fryd.
[Fodnoter]
a I germansk mytologi var Walhalla gudernes bolig, mens det tilsvarende navn Valhal i nordisk mytologi betegnede den hal hvori faldne krigere samledes.
b Maria Theresia, Rudolf I, Maximilian I og Karl V har opnået denne ære.
[Rammer/illustrationer på side 16-18]
ULM, TYSKLAND
I 1879 blev Albert Einstein født i Ulm. Hans videnskabelige opdagelser satte deres præg på verdenshistorien, og det siges at han „i sin levetid blev anerkendt som et af de største skabende intellekter i menneskets historie“
MAUTHAUSEN, ØSTRIG
Nær denne lille by ved Donau anlagde nazisterne en koncentrationslejr. Titusinder blev interneret her, deriblandt nogle Jehovas vidner. En af dem var Martin Pötzinger, som siden blev medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd
GIURGIU, RUMÆNIEN
I 1869 blev Rumæniens første jernbane ført fra Giurgiu til hovedstaden Bukarest cirka 65 kilometer mod nord. Ved denne by har en toetages vej- og jernbanebro over Donau siden 1954 forbundet Rumænien og Bulgarien. Den har det optimistiske navn Venskabsbroen
BEOGRAD, JUGOSLAVIEN
The World Book Encyclopedia oplyser at Beograd „i århundreder“ har været genstand for „politiske og militære kampe“, og at invaderende hære har „erobret og ødelagt Beograd over 30 gange“
NIKOPOL, BULGARIEN
Denne by var en vigtig fæstningsby da den byzantinske kejser Herakleios grundlagde den i 629 e.v.t. I 1396 besejrede den osmanniske sultan Bajazet I her kong Sigismund af Ungarn, hvilket blev optakten til fem hundrede års tyrkisk herredømme
[Illustrationer]
WELTENBURG, TYSKLAND
WIEN, ØSTRIG
REGENSBURG, TYSKLAND
Astronomen Kepler døde her i 1630, længe efter at Steinerne Brücke (Stenbroen) i det 12. århundrede var blevet anlagt over Donau. Den blev i sin tid regnet for et mesterværk af bygningskunst
BRATISLAVA, SLOVAKIET
[Kildeangivelse]
Geopress/H. Armstrong Roberts
BUDAPEST, UNGARN
Engang var denne dobbeltby kendt som Donaus dronning. Den består af byen Buda på flodens vestlige bred og byen Pest på den østlige bred. Det jødiske samfund, der ved århundredskiftet udgjorde hen ved en fjerdedel af befolkningen, blev næsten fuldstændig udslettet under Anden Verdenskrig
[Kort]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
LANGS DONAU
TYSKLAND
Schwarzwald
Tailfingen
Ulm
Regensburg
Walhalla
Weltenburg
ØSTRIG
Mauthausen
Wien
SLOVAKIET
Bratislava
Gabčíkovodæmningen
KROATIEN
UNGARN
Budapest
JUGOSLAVIEN
Beograd
RUMÆNIEN
Giurgiu
Bukarest
BULGARIEN
Nikopol
MOLDOVA
UKRAINE
Izmajil
Donaudeltaet
SORTEHAVET