Vi betragter verden

Canadas teenagere og religion

„Utroligt nok tror 80 procent af Canadas teenagere på Gud,“ mens „kun 15 procent regelmæssigt overværer en gudstjeneste,“ skriver avisen Vancouver Sun. Hvad skyldes denne forskel? Nogle siger simpelt hen fra fordi ’mange gudstjenester er kedelige’, og ’de stive læresætninger vækker modvilje hos de unge’. Avisen tilføjer: „De organiserede religioners ansigt udadtil har også lidt meget under forsidehistorier om kristne gejstliges sexmisbrug, sikhernes optøjer, jødiske ekstremister og krigeriske hinduer. Opinionsundersøgelser viser at kun 39 procent af de canadiske teenagere har tillid til de religiøse ledere, sammenlignet med 62 procent i 1984.“ Rapportens afsluttende kommentar lyder: „Enten har teenagerne ikke forstået at gejstligheden mener det alvorligt med deres indbydelse, eller også er vores massekultur for fjendtligt indstillet over for religiøse institutioner, eller måske appellerer det åndelige budskab ikke til den brede masse af unge. Muligvis gør alle grundene sig gældende.“

Hurtige kakerlakker

Enhver der har prøvet at fange en kakerlak, ved at det ikke er nogen let opgave. Hvad er kakerlakkernes hemmelighed? For det første har de bittesmå hår på hver side af deres bagkrop der registrerer den mindste bevægelse i luften forårsaget af fjender og fortæller den fra hvilken retning faren kommer. Kakerlakkernes nervesystem er også meget effektivt, de har nemlig kun brug for en hundrededel sekund til at reagere og løbe væk. Ved hjælp af et højhastighedskamera har Jeffrey Camhi og hans kolleger fra Hebrew University of Jerusalem nu opdaget endnu mere om kakerlakkerne, skriver avisen Berliner Morgenpost. De har fundet ud af at kakerlakker kan løbe med en hastighed på en meter i sekundet og ved samme hastighed kan skifte retning op til 25 gange i sekundet. „Vi kender ikke til andre dyr med så god en orienteringsevne der er i stand til at foretage så hyppige kropsdrejninger,“ siger Camhi, ifølge et citat i New Scientist. „Hvis kakerlakken ikke var en så ugleset gæst i vore hjem, ville den uden tvivl få den beundring den i høj grad fortjener.“

Verdens største bakterie?

Heide Schulz, en forsker fra Max Planck Instituttet for Marinmikrobiologi har opdaget en kæmpebakterie i en aflejring på havbunden ud for Namibias kyst i Afrika. Organismen måler op til trekvart millimeter i diameter og er 100 gange større end nogen anden kendt bakterie. „Hvis gennemsnitsbakterien var på størrelse med en nyfødt mus, ville det svare til at den nye bakterie var lige så stor som en blåhval,“ oplyser Londonavisen The Times. Disse organismer, kaldet Thiomargarita namibiensis, er løst forbundet med hinanden ligesom perlerne i en kæde. Ifølge The Times „ernærer bakterierne sig af sulfider, som de ilter ved hjælp af havvandets nitrater.“

For mange lig i Gangesfloden

„I århundreder har hinduer nedsænket deres døde i Gangesfloden i den tro at de således ville opnå moksha, sjælens frigørelse fra sjælevandringens cyklus,“ oplyser internetavisen Electronic Telegraph. „Så længe den 2500 kilometer lange Gangesflod var dyb, førte dens hurtige strømme hundreder af rådnende kadavere væk. Men med årene er floden blevet langsommere og mere lavvandet på grund af spildevandet fra industrien og alt det affald man hælder ud i den.“ Det har resulteret i at ligene „i ugevis er viklet ind i grøde og affald“. Sidst i 1980’erne prøvede myndighederne at løse problemet ved at sætte tusinder af kødædende skildpadder ud i Gangesfloden. Men projektet blev afbrudt i 1994 fordi der simpelt hen var flere kadavere end skildpadderne kunne overkomme, og fordi skildpadderne selv blev fanget af krybskytter. I en ny kampagne opfordrer man folk til at kremere deres døde slægtninge eller begrave dem i sandet langs flodbredden.

Er det slut med limbus?

Limbus — det sted hvor spædbørns sjæle ifølge den katolske tradition befinder sig når de dør inden dåben — er forsvundet fra den katolske teologi. Limbus er aldrig blevet et dogme, men „har sit udspring i spekulationer fremsat af teologer fra det 12. århundrede“ som havde brug for et sted i „det hinsidige“ til dem der hverken skulle i himmelen eller i helvede. Blandt disse var „de uskyldige nyfødte som døde inden de nåede til døbefonten“, og „ikketroende som havde levet et retskaffent liv“. „Da forestillingen om limbus først var blevet opfundet, kom den til at spille en vigtig rolle i kirkens doktrin,“ skriver journalisten Marco Politi i avisen La Repubblica. Men i de nyere katekismer, deriblandt den fælles katekismus som blev offentliggjort i 1992, bliver limbus slet ikke nævnt. „Faktisk har hele begrebet om det hinsidige i løbet af de sidste årtier undergået forandringer,“ forklarer Politi. Mange teologer siger nu at spædbørn der dør uden at være døbt, kommer direkte i himmelen. Den italienske teolog Pino Scabini siger: „I dag er der en tendens til at tænke på de væsentlige ting vi har fået åbenbaret — det evige liv, som Jesus talte om, og opstandelsen.“

Bortførelsesbranchen

„Kidnapning er . . . en blomstrende forretning i lande som Mexico, Colombia, Hongkong og Rusland,“ oplyser U.S.News & World Report. „Rundt om i verden har antallet af bortførelser slået alle rekorder i de sidste tre år.“ Langt de fleste foregår i Latinamerika, hvor der har været 6755 bortførelser mellem 1995 og 1998. Derefter kommer Asien og Det fjerne Østen (617), Europa (271), Afrika (211), Mellemøsten (118) og Nordamerika (80). Selv om de fleste ofre er lokale købmænd og jordejere, er alle — nødhjælpsarbejdere, folk på forretningsrejse eller turister — i farezonen. Internationale firmaer tegner nu kidnapnings- og løsesumsforsikringer der dækker løsesummen samt udgifterne til professionelle forhandlere og psykologer. Kidnapperne er organiserede og laver markedsanalyser og risikovurderinger af potentielle ofre. Normalt behandler de deres fanger godt fordi de er klar over at det resulterer i færre flugtforsøg, og at de på den måde har større chancer for at få løsepengene. „På verdensplan ender kun 1 ud af 10 kidnapninger med at offeret dør,“ skriver tidsskriftet, men det kommer med følgende advarsel: „Pas på de lokale politifolk. De spiller ofte under dække med kidnapperne.“

Hjemmeside tilbyder vejledning i at bede

For nylig har den engelske statskirke oprettet et Web-sted på Internet hvor man kan få vejledning i at bede. Kirken holder på at Gud hører alle bønner, og kommer derfor med en stærk tilskyndelse til folk om at være opfindsomme når de beder. „Brug musik, en sten, en fjer, en blomst eller et stearinlys for bedre at koncentrere dig,“ og „brug din hånd. Du kan bruge dine fingre til at fremkalde de ting du beder om, for dit indre øje.“ Tommelfingeren kan som den tykkeste af fingrene bruges til bønner om ting der fylder meget i ens liv, som for eksempel hjemmet og familien. Den dominerende langfinger kan eksempelvis minde en om at bede for „dem der har magten i verden“, og den beskedne lillefinger kan minde en om at „bede for sig selv“. I en kommentar til Web-stedet skriver The Times: „Web-stedets indhold viser i hvor høj grad nationen i kirkens øjne er blevet verdsliggjort. Kirken sammenligner bønnen med en slankekur eller dét at luge haven: ’Lidt, men ofte er bedst, bare man ikke giver op.’“

Syre og karies

„Folk bør holde op med at tro at det kun er sukker der giver huller i tænderne, og være mere opmærksomme på fødevarer der giver en lav ph-værdi i mundhulen,“ siger Mike Edgar, som er medforfatter til rapporten Oral Health: Diet and Other Factors. Denne rapport råder folk der drikker appelsinjuice eller spiser syreholdige fødevarer til morgenmad, til ikke at børste deres tænder inden for den næste halve time. Når mundvandets surhedsgrad overstiger et vist punkt, bliver tandemaljen nemlig blød, og ved at børste tænder vil man komme til at fjerne det yderste lag. I stedet anbefales det at man neutraliserer syren ved at spise proteinrige fødevarer som ost eller jordnødder, men ikke senere end 20 minutter efter at man har spist syrlig mad, oplyser Londonavisen The Times.

Japansk dukkeløsning

En virksomhed i Tokyo har fundet en løsning for bedsteforældre der bor langt fra deres børnebørn og sjældent har mulighed for at se dem: De kan sende et billede af babyen, og inden for seks uger modtager de en dukke som er en perfekt efterligning. „Men det er ikke alt,“ skriver New Scientist, „en digital mikrochip-båndoptager inden i dukken optager babyens første klukken, sådan at dukken også lyder ligesom babyen. Man behøver blot at holde dukken i hånden for at den kommer med et playback af babyens stemme — eller hvad som helst andet man optager. Ifølge det engelske ugeblad The Nikkei Weekly er det for det meste bedsteforældre der sjældent ser deres børnebørn, som bestiller dukken, der koster 400 dollars.“