Vi betragter verden
Pas på dit syn
„Over 200.000 canadiere har grøn stær, og kun halvdelen af dem er klar over det,“ skriver avisen The Prince George Citizen. Grøn stær er en af hovedårsagerne til at man mister synet. Den gør at nerveceller bagerst i øjet dør, og følgen er at man mister det perifere syn, mens det centrale syn først bliver angrebet i de sidste stadier af sygdommen. Mange af de berørte opsøger ikke lægen fordi de ingen smerter har og stadig kan køre, læse og klare de fleste opgaver normalt. Ifølge Glaucoma Research Society i Canada er den mest udsatte gruppe de ældre, folk som har grøn stær i familien, dem der har et højt blodtryk i øjet, og sorte over 40 år. „Hvis vi kan få folk i risikogruppen til at opsøge deres læge, har vi næsten vundet kampen,“ siger dr. Neeru Gupta, der leder glaukomafdelingen ved St. Michael’s Hospital i Toronto. „Hvis man opdager og behandler sygdommen tidligt i forløbet, kan man faktisk redde synet.“
Sød søvn midt i bylarmen?
Ifølge det italienske miljøministerium bliver over 40 millioner italienere — cirka 72 procent af befolkningen — udsat for ekstremt høje støjniveauer i dagens løb. Når man vedvarende udsættes for en sådan larm, er de eventuelle negative følgevirkninger blandt andet mavekatar, kvalme, forøget hjertefrekvens og ændringer i det arterielle blodtryk og åndedrætsfunktionen, skriver avisen Corriere della Sera. I storbyer forhindrer trafikstøjen en i at sove normalt. Byens natlige støjniveau kan overstige 70 decibel sådan at man har større risiko for at blive berøvet både den dybe søvn og drømmesøvnen. Lucia Venturi, som er videnskabelig leder af den italienske miljøorganisation Legambiente, siger: „Det skønnes at hver af de 18 millioner indbyggere i storbyområderne mister 30 minutters søvn hver nat. Det svarer til at hver person har 22 søvnløse nætter om året.“
Skal man rose intelligens eller indsats?
Mange forældre tror at det er godt for børn at blive rost for deres intelligens. Men forskningen viser at en sådan ros faktisk kan svække deres motivation og fremtidige præstation, oplyser Columbia Magazine, udgivet af Columbia University i New York. Ifølge professor Carol Dweck er det meget bedre at rose børn for deres flid fordi det ruster dem til at klare livets udfordringer. „Børn der roses for deres intelligens, er mere optaget af at tage sig intelligente ud og vil have en tilbøjelighed til at give afkald på en mulighed for at lære noget vigtigt til fordel for at gøre indtryk på andre,“ siger Carol Dweck. På den anden side fremgår det af rapporten at de der roses for deres indsats og udholdenhed, har større chancer for at koncentrere sig om at lære og at overvinde nederlag. „Disse børn vil altså sige nej til muligheden for at tage sig godt ud til fordel for at lære,“ konstaterer Carol Dweck. „Og de er nærmest ukuelige fordi de ikke tager et nederlag personligt.“
Flyvende brandstiftere
Man mistænker krager for at have påsat to brande i Kamaishi i Japan. I det første tilfælde fandt brandfolk der var taget af sted for at slukke noget brændende græs ved et gravsted, tegn på at krager havde været indblandet. Avisen Nihon Keizai Shimbun skriver: „Kragerne samlede kager op som var blevet lagt på graven, og straks derpå opstod der en brand i den retning de fløj. Nogle af de røgelsespinde som var blevet efterladt på graven mens de endnu brændte, manglede også, og man fandt desuden stearinlys der hvor ilden var brudt ud.“ Omtrent et år senere opstod der en brand på en bjergside i det samme område, oplyser avisen Daily Yomiuri. På det sted så en brandmand en krage komme flyvende med en brændende papæske i næbbet og tabe den i en nærliggende flod. Brandfolk opdagede en anden brændt kasse nær det sted hvor branden var opstået. Hvor mon kragerne havde fundet deres fakkel denne gang? Det viste sig at en som boede i nærheden, havde været i færd med at brænde gamle chipskasser i et ildbækken.
Farligt at bære våben
„Hvis man bliver overfaldet i sin bil, er risikoen for at man bliver skudt, fire gange større hvis man er bevæbnet, end hvis man ikke er det,“ skriver den sydafrikanske avis The Natal Witness. Artiklen tilføjer at „der er fire gange så stor sandsynlighed for at ofre der er i besiddelse af våben, får dem stjålet end at de får dem brugt“. Ved at undersøge politiets akter fandt man ud af at overfaldsmændene brugte deres våben mod ofrene i 12 procent af bilrøverierne. Men tallet steg til 73 procent når ofrene trak deres våben i selvforsvar. Forskeren Antony Altbeker drager denne slutning: „Selv om man måske føler sig mere sikker med et våben, resulterer det ikke i reel sikkerhed.“
Stressede mødre får stressede babyer
Når en vordende mor lever med konstant stress, kan det have en negativ virkning på fosterets vækst, oplyser den canadiske avis National Post. Ifølge Pathik Wadhwa fra Kentucky College of Medicine i Lexington, Kentucky, „indvirker forholdene i livmoderen på fosterets udvikling, og når moderen er meget stresset, kan babyen blive disponeret for en øget sygdomsrisiko“. Stressede mødre er også „mere tilbøjelige til at nedkomme for tidligt,“ lyder det i rapporten. Forskere ved Clemson University i South Carolina mener at „afslapningsøvelser kan medvirke til at gravide kvinder med stress kan nedbringe deres blodtryk sådan at fosteret trives bedre i livmoderen“.
Flere børnesoldater
„For to-tre år siden brugte man skønsvis 250.000 børn i krigsførelse, og i dag er man helt oppe på 300.000,“ oplyser publikationen Go Between, som udgives af FN’s ikkestatslige kontakttjeneste. Børnesoldater, hvoraf nogle blot er otte år gamle, er for tiden inddraget i 30 konflikter verden over. „Børn er blevet påtvunget rollen som krigsredskaber, de er blevet hvervet eller kidnappet for at blive børnesoldater. På den måde er de blevet tvunget til med voldelige handlinger at udtrykke de voksnes had,“ siger Olara Otunnu, som er FN’s særlige udsending i sager om børn og væbnede konflikter. For at nedbringe det stigende antal børnesoldater støtter FN’s Børnefond et forslag „som skal sætte minimumsalderen for hvervning til militæret op til 18 år, og som kraftigt slår til lyd for at hvervning under lavalderen bliver dømt som en krigsforbrydelse,“ skriver publikationen Facts & Figures 1998.
Internettet bruges ikke kun af de unge
„Ifølge den seneste demografiske Internetundersøgelse tyder det på at midaldrende og ældre bruger Internettet i større udstrækning end først forventet,“ skriver journalisten Maria Seminerio fra forlaget ZDNet. Tim Cobb, som er formand for organisationen bag undersøgelsen, siger: „Dette beviser at Internettet bliver stadig mere almindeligt og ikke længere er forbeholdt dem der har forstand på det.“ Eksempelvis har mindst 40 procent af alle amerikanere over 50 en computer i hjemmet, og 70 procent af dem surfer på Nettet.
Aids — „den førende smitsomme dræbersygdom“
„Aids er nu den infektionssygdom der koster flest menneskeliv i hele verden,“ siger Peter Piot, der er direktør for FN’s aids-program. Tidsskriftet Science oplyser at aids i 1997 var den syvendestørste dødsårsag på verdensplan. Men i 1998 overhalede aids dem alle, undtagen iskæmiske hjertesygdomme, vaskulær hjernelidelse og akutte lungesygdomme, som ikke er smitsomme. Aids blev også den førende dødsårsag i Afrika, hvor den endog overhalede de ikkesmitsomme sygdomme. Alene i Afrika kostede aids sidste år 1.830.000 menneskeliv — dobbelt så mange som malaria, den næststørste dødsårsag på dette kontinent.
„Skildpaddemotorvej“
Hvert år i december måned vender 10.000 suppeskildpadder tilbage til den lille atlantiske ø Ascension for at yngle. Ved at anvende satellitsporing har britiske og italienske forskere opdaget en „skildpaddemotorvej“ mellem Atlanterhavsøen og dyrenes fourageringsområder omkring den brasilianske kystby Recife, skriver Londonavisen The Times. Når skildpaddernes syv måneder lange yngletid er slut, tager dyrene de første 300 kilometer tilbage mod Brasilien ad den samme rute. Derpå skilles deres veje fordi de hver især drager mod deres fourageringsplads. Men hvad sker der med de nyudklækkede unger, som ikke er stærke nok til at svømme de 2000 kilometer tilbage til Brasilien? De lader havstrømmene føre sig over Atlanten og Det Caribiske Hav, alt imens de ernærer sig af vandmænd og plankton. Man mener at der går fem til seks år før en skildpadde tilbagelægger vejen alene til de brasilianske spisekamre. Når den er omkring tyve år, tager den sammen med de andre på mammutvandringen tilbage til Ascension for at yngle.