Menneskets søgen efter „det gode liv“

„Efterhånden som det 20. århundrede skred frem, blev manges dagligliv . . . forandret af den videnskabelige og teknologiske udvikling.“ — The Oxford History of the Twentieth Century.

EN AF de største forandringer i dette århundrede har at gøre med verdens befolkningstal. Intet andet århundrede har haft en så kraftig stigning i verdensbefolkningen. I begyndelsen af 1800-tallet nåede den op på en milliard, og i år 1900 på cirka 1,6 milliarder. I 1999 er befolkningstallet oppe på seks milliarder. En stor del af denne voksende befolkning har ønsket at få del i de såkaldte livets goder.

Lægevidenskabelige fremskridt og større adgang til sundhedspleje har bidraget til denne befolkningstilvækst. Middellevetiden i lande som Australien, Japan, Tyskland og USA er steget fra under 50 år ved århundredets begyndelse til langt over 70 år i dag. Denne positive udvikling er dog ikke sket alle steder. Middellevetiden for befolkningen i mindst 25 lande ligger stadig på 50 år eller derunder.

’Hvad gjorde man før der fandtes . . . ?’

Unge har undertiden svært ved at forstå hvordan deres forfædre kunne klare sig uden flyvemaskiner, computere, fjernsyn — ting der i dag betragtes som ganske almindelige, og i velhavende lande endog som en nødvendighed. Tænk for eksempel på hvordan bilen har forandret vores tilværelse. Den blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men som tidsskriftet Time for nylig skrev: „Automobilen er en af de opfindelser der har tegnet det 20. århundrede fra begyndelsen til slutningen.“

I 1975 blev det anslået at ti procent af den europæiske arbejdsstyrke ville blive arbejdsløs hvis der pludselig ikke længere fandtes biler. Ud over den indlysende virkning det ville have på bilindustrien, ville banker, indkøbscentre, drive-in-spisesteder og andre virksomheder der er afhængige af kørende kunder, blive nødt til at dreje nøglen om. Da landmænd ikke ville kunne transportere deres produkter ind til markedet, ville distributionen af fødevarer til sidst gå i stå. Byarbejdere der bor i forstæderne, ville miste deres job. Motorvejene der gennemkrydser landskabet, ville ligge øde hen.

For at øge bilproduktionen og spare penge indførte man i begyndelsen af dette århundrede samlebåndsteknikken, som stadig bruges inden for de fleste industrivirksomheder. (Samlebåndsarbejde gjorde det også muligt at masseproducere andre varer, som for eksempel køkkenredskaber.) Ved århundredskiftet var „den hesteløse vogn“ en luksusvare der var forbeholdt de velhavende i nogle få lande, men i dag er bilen et transportmiddel for menigmand i store dele af verden. Som en forfatter udtrykker det, „er et liv uden biler her i slutningen af det 20. århundrede næsten utænkeligt“.

Jaget efter fornøjelser

Før i tiden var dét at rejse ofte noget man gjorde fordi man var nødt til det. Men tingene har forandret sig i løbet af det 20. århundrede, især i de industrialiserede lande. Efterhånden som det blev lettere at få et vellønnet job og arbejdsugen blev reduceret til 40 timer eller mindre, havde folk både råd og tid til at rejse. At rejse var nu noget man gjorde af lyst. Biler, busser og fly gjorde det nemmere at søge adspredelse i fjerntliggende lande. Masseturisme blev en storindustri.

The Times Atlas of the 20th Century skriver at turismen „har haft en markant indvirkning både på de lande der tager imod turisterne, og turisternes hjemlande“. En del turisme har haft negative følger, idet turisterne alt for ofte har bidraget til ødelæggelsen af de seværdigheder de kom for at se.

Nu havde folk også mere tid til at gå op i sport. Mange begyndte selv at dyrke sport; andre nøjedes med at blive lidenskabelige og undertiden meget støjende tilhængere af deres yndlingshold og sportsstjerner. Fjernsynets udbredelse bevirkede at næsten alle kunne se sportsbegivenhederne. Både nationale og internationale sportsbegivenheder tiltrak millioner af begejstrede tv-seere.

„Sport og film er det bærende i underholdningsindustrien, som nu er et af de erhverv i verden der har flest ansatte og giver størst profit,“ oplyser The Times Atlas of the 20th Century. Folk bruger årligt milliarder af kroner på underholdning, deriblandt hasardspil, som er manges yndlingsadspredelse. Ifølge en undersøgelse fra 1991 var hasardspil den tolvtestørste industri i EU, med en årlig omsætning på mindst 400 milliarder kroner.

Efterhånden som sådanne adspredelser blev mere almindelige, begyndte mange at søge andre former for spænding. For eksempel var folks eksperimenteren med narkotiske stoffer så udbredt at omsætningen inden for narkohandelen i midten af 1990’erne blev anslået til at have en årlig værdi af 500 milliarder dollars, hvilket ifølge én kilde gør narkohandelen til „verdens mest indbringende forretning“.

Underholdningens tidsalder

Teknologien har været med til at gøre verden til en global landsby. I dag kan folk verden over næsten øjeblikkelig mærke virkningerne af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer. Professor Alvin Toffler, forfatter til bogen Fremtids-chok, sagde i 1970: „Ganske vist har der været andre levealdre, der har oplevet epokegørende omvæltninger. . . . Men disse chok og omvæltninger har fundet sted inden for et enkelt eller en gruppe hinanden nærliggende samfund. Det tog generationer, ja århundreder, før følgevirkningerne kunne brede sig ud over grænserne. . . . I dag er de sociale bånd så tæt spundet, at konsekvenserne af samtidige begivenheder øjeblikkelig viser sig over hele jorden.“ Satellit-tv og Internet har også øvet indflydelse på folk i hele verden.

Nogle mener at fjernsynet har været det mest indflydelsesrige medium i det 20. århundrede. En forfatter siger: „Mens nogle kritiserer fjernsynsprogrammernes indhold, er der ingen der betvivler den magt de har.“ Men fjernsynet er ikke bedre end de mennesker der producerer programmerne. Selv om det på nogle områder kan øve en gavnlig indflydelse, kan det derfor også øve en dårlig indflydelse. Mens overfladiske programmer fyldt med vold og umoralitet har givet nogle hvad de ønsker at se, har de ikke formået at forbedre forholdet mennesker imellem. Tværtimod.

I sin bog Fagre nye TV-verden nævner Neil Postman endnu en fare: „Problemet er ikke, at fjernsynet giver os underholdning, men at alle emner præsenteres som underholdning . . . Ligegyldigt hvad der præsenteres, og uanset synsvinklen, forudsættes det, at det vises for at underholde og fornøje os.“

Efterhånden som man lagde større og større vægt på fornøjelser, aftog de åndelige værdier og moralnormer. „I løbet af det 20. århundrede har de etablerede religioner mistet deres indflydelse i store dele af verden,“ oplyser The Times Atlas of the 20th Century. Ligegyldigheden over for de åndelige værdier voksede, og fornøjelser blev prioriteret så højt at det kom helt ud af proportioner.

„Det er ikke alt guld der glimrer“

Der er sket mange positive forandringer i det 20. århundrede, men som et ordsprog siger: „Det er ikke alt guld der glimrer.“ Mange har fået mulighed for at leve længere, men befolkningstilvæksten har skabt enorme problemer. Tidsskriftet National Geographic skrev for nylig: „Det mest presserende problem vi vil stå over for når vi går ind i det nye årtusind, er muligvis befolkningstilvæksten.“

Bilen er en nyttig og bekvem, men også dødbringende opfindelse, hvilket fremgår af at trafikulykker hvert år på verdensplan forårsager skønsmæssigt en kvart million menneskers død. Bilen er også en stor forureningskilde. Forfatterne til bogen 5000 Days to Save the Planet siger at forureningen „nu er verdensomspændende, og den ødelægger eller underminerer økosystemerne fra pol til pol“. De tilføjer: „Vi er gået længere end til blot at skade økosystemerne. Vi er nu i gang med at skabe kaos i selve de processer der gør Jorden egnet som levested for de højere livsformer.“

Forureningen er i det 20. århundrede blevet et problem som tidligere århundreder næsten ikke kendte til. „Indtil for nylig var der ingen der troede at menneskenes handlinger kunne påvirke livet på jorden i global målestok,“ siger National Geographic. „Men for første gang i historien er sådanne forandringer ifølge nogle forskere nu ved at ske.“ Tidsskriftet advarer: „Menneskehedens kollektive overgreb på naturen betyder at der kan ske en masseødelæggelse af planter og dyr inden for en menneskealder.“

Vort århundrede har virkelig været noget for sig. Mange der endelig har fået mulighed for at glæde sig over et godt liv, opdager nu at selve grundlaget for livet er i fare.

[Oversigt/illustrationer på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1901

Marconi sender det første radiosignal tværs over Atlanterhavet

1905

Einstein fremsætter sin relativitetsteori

1913

Ford begynder at producere Ford-T-modellen på samlebånd

1941

Kommercielt fjernsyn ser dagens lys

1969

Den første mand på Månen

Masseturisme bliver en storindustri

Internet vinder for alvor indpas

1999

Verdensbefolkningen når op på seks milliarder