Gennemgribende forandringer
„Det 20. århundrede har været vidne til de mest gennemgribende og vidtrækkende forandringer sammenlignet med noget andet århundrede i menneskehedens historie.“ — The Times Atlas of the 20th Century.
EFTER at have kastet et tilbageblik over det 20. århundrede vil mange sikkert være enige med Walter Isaacson, ansvarshavende redaktør ved tidsskriftet Time, når han siger: „Sammenlignet med andre århundreder har vort århundrede været et af de mest forbløffende: inspirerende, til tider gruopvækkende, men altid fascinerende.“
Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland siger at dette århundrede er blevet kaldt „yderlighedernes århundrede, . . . i hvilket menneskenes laster har nået bundløse dybder“. Hun bemærker at det har været „et århundrede med store fremskridt [og nogle steder] en økonomisk vækst uden sidestykke“. Samtidig går fattige byområder imidlertid en dyster fremtid i møde på grund af „overbefolkning og udbredt sygdom forbundet med fattigdom og et usundt miljø“.
Politiske omvæltninger
Da det 20. århundrede begyndte, havde manchu-dynastiet i Kina, det osmanniske rige og adskillige europæiske kolonimagter herredømmet over en stor del af verden. Alene det britiske imperium dækkede en fjerdedel af jordens landareal og omfattede en fjerdedel af verdens befolkning. Længe før slutningen af dette århundrede var alle disse riger imidlertid en saga blot. The Times Atlas of the 20th Century siger: „I 1945 var imperialismens tidsalder forbi.“
Kolonialismens ophør fik den bølge af nationalisme som i perioden mellem det 17. og det 19. århundrede havde fejet hen over Europa, til at flytte sig til andre dele af verden. The New Encyclopædia Britannica siger: „Efter den anden verdenskrig svækkedes den nationalistiske iver i mange europæiske lande . . . Men i Asien og Afrika blussede nationalismen op, hovedsagelig som en reaktion mod kolonialismen.“ Endelig „havde den tredje verden gjort sin entré på den historiske scene, og en æra der var begyndt fem århundreder tidligere med den europæiske ekspansions frembrud, var nu slut,“ hedder det i The Collins Atlas of World History.
Efterhånden som imperierne gik i opløsning, opstod der flere uafhængige lande, hvoraf mange havde demokratilignende regeringer. Ofte blev tilløb til indførelse af demokratiske styreformer mødt med hård modstand, eksempelvis fra mægtige totalitære regeringer i Europa og Asien under den anden verdenskrig. Disse regimer begrænsede den personlige frihed og bevarede kontrollen over økonomien, medierne og militæret. Deres forsøg på at opnå verdensherredømmet blev til sidst standset, men først efter at det havde kostet enorme summer og tab af mange menneskeliv.
Et århundrede med krig
Det der især adskiller det 20. århundrede fra alle tidligere århundreder, er krigsførelsen. Om Første Verdenskrig skriver den tyske historiker Guido Knopp: „Den 1. august 1914: Ingen anede at det 19. århundrede, som for europæerne havde betydet en lang periode med fred, endte den dag. Ingen lagde mærke til at det først var på det tidspunkt at det 20. århundrede reelt begyndte — med krig der varede tre årtier, og som viste hvor onde mennesker kan være over for hinanden.“
Historieprofessor Hugh Brogan siger at „den virkning denne krig havde på De Forenede Stater, var enorm, ja, forfærdende, og stadig fornemmes den dag i dag [i 1998]“. Akira Iriye, der er professor i historie ved Harvard-universitetet, skriver: „Den første verdenskrig var på mange måder en skelsættende begivenhed i Østasiens og USA’s historie.“
Forståeligt nok betegner The New Encyclopædia Britannica Første og Anden verdenskrig som „de store vendepunkter i det 20. århundredes verdenspolitiske historie“. Den siger at „Første Verdenskrig førte til fire mægtige imperiers fald . . ., resulterede i den bolsjevistiske revolution, og . . . skabte grundlaget for Anden Verdenskrig“. Opslagsværket tilføjer at verdenskrigene praktisk talt var „uden fortilfælde hvad nedslagtning, blodbad og ødelæggelse angår“. Guido Knopp siger: „Grusomhederne og brutaliteten overgik alt hvad man kunne forestille sig. I skyttegravene . . . blev kimen lagt til en tidsalder hvor mennesker blev betragtet som materiale, ikke som individer.“
For at forhindre at verden igen blev styrtet ud i flere katastrofale krige, blev Folkeforbundet oprettet i 1919. Da det ikke lykkedes dette organ at opretholde verdensfreden, blev det afløst af De Forenede Nationer. FN har formået at afværge en tredje verdenskrig, men var ikke i stand til at forhindre den kolde krig, som i flere årtier truede med at udvikle sig til et kernevåbenragnarok. FN har heller ikke magtet at forhindre mindre konflikter i verden, som for eksempel på Balkan.
I takt med at antallet af lande i verden øges, stiger vanskeligheden ved at bevare freden iblandt dem. Sammenligner man et landkort fra før Første verdenskrig med et fra i dag, vil man opdage at mindst 51 afrikanske og 44 asiatiske lande der findes i dag, ikke eksisterede som uafhængige nationer ved århundredets begyndelse. Af FN’s nuværende 185 medlemmer eksisterede de 116 ikke som uafhængige stater ved organisationens oprettelse i 1945.
„En af de mest dramatiske begivenheder“
Da det 19. århundrede nærmede sig sin afslutning, var det russiske rige den største landmilitære magt i verden. Det var dog hastigt ved at miste folkets støtte. Ifølge forfatteren Geoffrey Ponton mente mange at „det var nødvendigt at iværksætte en revolution frem for reformer“. Han tilføjer: „Men der skulle en storkrig til, nemlig den første verdenskrig og det deraf følgende kaos, for at udløse en reel revolution.“
Bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland lagde på dette tidspunkt grundlaget for et nyt verdensrige — verdenskommunismen støttet af Sovjetunionen. Det sovjetiske imperium kom til verden midt under en verdenskrig, men det var ikke krig der fik det til at falde. Michael Dobbs siger i sin bog Down With Big Brother at Sovjetunionen i slutningen af 1970’erne var „en vældig multinational stormagt der allerede var gået i et uopretteligt forfald“.
Ikke desto mindre kom Sovjetunionens fald pludseligt. Norman Davies skriver i sin bog Europe — A History: „Sovjetunionens sammenbrud skete hurtigere end noget andet af de store skred i Europas historie“ og „skyldtes naturlige årsager“. Det er sandt som den føromtalte forfatter Geoffrey Ponton siger: „Sovjetunionens opståen, udvikling og fald har været en af de mest opsigtsvækkende begivenheder i det 20. århundrede.“
I virkeligheden var Sovjetunionens fald blot én af de mange store forandringer i det 20. århundrede som har haft vidtrækkende konsekvenser. Politiske forandringer er selvfølgelig ikke noget nyt. De har fundet sted i tusinder af år.
Men i det 20. århundrede er der dog en forandring i regeringsanliggender som er særlig bemærkelsesværdig. Hvilken forandring, og hvordan den berører os personligt, vil vi komme ind på senere.
Men lad os først se på nogle af de videnskabelige fremskridt der er sket i det 20. århundrede. Herom siger professor Michael Howard: „Folk i Vesteuropa og USA havde tilsyneladende al mulig grund til at betragte det 20. århundrede som begyndelsen til en ny og lykkeligere epoke i menneskehedens historie.“ Førte disse fremskridt til det man kalder det gode liv?
[Oversigt/illustrationer på side 2-7]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
1901
Dronning Victoria dør efter at have regeret i 64 år
Verdensbefolkningen runder 1,6 milliarder
1914
Ærkehertug Frans Ferdinand bliver snigmyrdet. Første Verdenskrig bryder ud
Den sidste zar, Nikolaj II, med sin familie
1917
Lenin fører Rusland ud i en revolution
1919
Folkeforbundet oprettes
1929
Børskrakket i USA udløser den store depression
Gandhi fortsætter sin kamp for Indiens uafhængighed
1939
Adolf Hitlers tropper invaderer Polen, og sætter dermed Anden Verdenskrig i gang
Winston Churchill bliver Englands premierminister i 1940
Holocaust
1941
Japan bomber Pearl Harbor
1945
USA kaster atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Anden Verdenskrig slutter
1946
FN’s Generalforsamling holder sit første møde
1949
Mao Zedong udråber Folkerepublikken Kina
1960
Sytten nye afrikanske lande dannes
1975
Vietnamkrigen slutter
1989
Kommunismen mister sit greb. Berlinmuren falder
1991
Sovjetunionen går i opløsning