Vi betragter verden

Nødvendigt med katastrofeberedskab

„Ifølge World Disasters Report 1999 var sidste års naturkatastrofer med deres rekordstore skader de værste nogen sinde,“ forlyder det i en meddelelse fra Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber (IFRC). Tørke, forringede jordbundsforhold, oversvømmelser og skovrydning har tvunget 25 millioner til at flygte fra deres jord og søge tilflugt i byernes slumkvarterer. Således skaber disse katastrofale forhold „flere ’flygtninge’ end krige og konflikter“. De hårdest ramte er landene i den tredje verden, som 96 procent af naturkatastrofernes dødsofre kommer fra. I de sidste fem år er støtten fra hjælpeorganisationerne gået tilbage med 40 procent. IFRC’s direktør for katastrofepolitik, Peter Walker, understreger behovet for et ændret syn på katastrofeberedskab med følgende bemærkning: „Der går for lang tid mellem katastrofen og reaktionen på den — reflekserne virker ikke . . . Man venter da ikke på at der går ild i et hus før man skaffer penge til en brandstation.“

Farligt når bambussen blomstrer

Store dele af Nordøstindien er dækket af bambusskove. Da bambussen begyndte at blomstre i staterne Manipur og Mizoram, begyndte frygten at brede sig. Hvorfor? Fordi den specielle bambussort, mautang, der vokser i disse områder, kun blomstrer en gang hvert halvtredsindstyvende år, og dens blomstring tiltrækker rotter. Mens rotterne ernærer sig af blomsterne, formerer de sig hurtigt, hvorefter de kaster sig over levnedsmiddelafgrøderne. På den måde fremkalder de før eller siden en hungersnød. Ifølge avisen The Times of India opstod der i 1957 en hungersnød efter at bambussen havde blomstret i 1954/55. I et forsøg på at forebygge endnu en hungerkatastrofe har regeringen i staten Mizoram støttet en kampagne for at bekæmpe rotterne. De gav en rupi for hver rottehale. I april 1999 var der blevet afleveret omkring 90.000 haler, og man har søgt om flere midler for at fortsætte kampagnen.

Tomater mod kræft

American Association for Cancer Research har forelagt nye undersøgelser som tyder på at tomater muligvis indeholder et stof der hæmmer udviklingen af prostatakræft. Stoffet som giver tomaterne deres røde farve, lycopin, får kræftsvulsterne i prostata til at svinde ind og reducerer forekomsten af metastaser, spredningen af kræften til andet kropsvæv. En undersøgelse som Det Nationale Kræftinstitut i USA har offentliggjort, „viser at tomaten og alle næringsmidler hvori den er hovedingrediensen, ikke kun virker godt mod prostatakræft, men også mod lunge-, tyktarms- og bugspytkirtelkræft“.

Sindslidelser hos børn

En femtedel af Storbritanniens unge under 20 bliver ifølge en rapport som er udarbejdet af Mental Health Foundation, ramt af en sindslidelse. Alt imens „stat, fagfolk og medier tilsyneladende fokuserer på børnenes fysiske velvære og boglige præstationer, trives børnene følelsesmæssigt dårligt,“ konstaterer direktøren for stiftelsen, June McKerrow. Rapporten nævner flere faktorer der muligvis spiller en rolle. „Gennem eksamener og prøver bliver børn i en stadig yngre alder tvunget til at måle sig med deres jævnaldrende,“ og når de forlader skolen, betragter de fleste sig selv som fiaskoer. Sportskampe, som fremmer de unges evne til at „gennemtænke konsekvenserne af deres beslutninger, opnå øget selvtillid og klare eventuelle knubs“, er blevet erstattet med computere og fjernsyn. Reklamerne „fremkalder et stærkt ønske om at eje ting de ikke har, eller at være nogen de ikke er“. Den omstændighed at skilsmisseprocenten er på hen ved 50 procent, og at mange forældre er udearbejdende, er med til at belaste børnene yderligere „fordi de ikke kan forvente nogen følelsesmæssig stabilitet i hjemmet,“ skriver avisen The Daily Telegraph.

Tyngdeloven gælder også for projektiler

I nogle egne af USA og i adskillige latinamerikanske lande har det længe været almindeligt at svirebrødre fejrer nytåret med skudsalver i luften. Men det er noget politiet stærkt fraråder. „Når man affyrer et skud i luften, ryger projektilet ned et eller andet sted,“ siger politichefen i Los Angeles, Willie Williams. Det kunne ramme nogen i hovedet. I USA er over en halv snes mennesker blevet dræbt på den måde i løbet af de sidste par år. Desuden er der blevet anmeldt adskillige skader på personer og materiel, som undertiden var forårsaget af projektiler der kom langvejsfra. Folk der skyder op i luften, har ofte den fejlagtige opfattelse at projektilerne splintres i luften, eller at de ikke vil gøre nogen fortræd når de falder ned igen. Men et projektil som bliver skudt lige op i luften, kan komme tilbage med en vældig kraft som er „stor nok til at bore sig ind i kødet, ødelægge et øje eller trænge ind i et spædbarns bløde kranie,“ siger Fred King, som er talsmand for politiet i Houston.

Stigende religiøs intolerance

Ifølge menneskerettighedsorganisationen The International Helsinki Federation har der i Europa udviklet sig „mange former for reel forfølgelse“ af såkaldt nye religioner, oplyser Catholic International. For at modarbejde mindretalsreligioner forsøger flere regeringer at tage juridiske forholdsregler som er i modstrid med den samvittigheds- og religionsfrihed de har forpligtet sig til at fremme. I Belgien, Frankrig og Tyskland har omstridte parlamentsrapporter og sortlister over „farlige sekter“ øget intolerancen og diskrimineringen. Willy Fautré, der er formand for organisationen Human Rights Without Frontiers, påpeger imidlertid at det kun er „et meget begrænset antal“ af disse religiøse bevægelser der udgør en fare for samfundet, og at de bange anelser har været overdrevet. De etablerede kirkesamfund har forværret problemet ved både at agere „part og dommere“ i stridighederne og ved at gå ind for „konfrontation frem for dialog“.

Får du søvn nok?

De der „føler trang til en lur i løbet af dagen, døser hen under møder eller har svært ved at koncentrere sig“, får ikke nok søvn om natten, skriver avisen The Toronto Star. De fleste har som regel brug for syv til ni timers nattesøvn for at være velfungerende hele dagen. Her er nogle eksperters bud på hvordan man får sit søvnbehov dækket: Giv søvnen førsteprioritet. Tag dig tid til at slappe af inden du skal i seng. I den forbindelse kan en spadseretur i ro og mag virke befordrende, men undgå energisk motion i de sidste tre timer før sengetid. Gå i seng, og stå op, på faste tidspunkter. Hvis du vågner op om natten, så lad være med at ærgre dig over det eller begynde at spekulere — tænk i stedet på noget behageligt. Hvis du efter en halv time stadig ligger vågen, så stå op og foretag dig noget afslappende; du kan for eksempel læse en god bog. Det er uklogt at drikke eller spise for meget lige før sengetid, men man skal på den anden side heller ikke gå sulten i seng.

Stigende børnekriminalitet

Sidste år (1998) var der i Tyskland en stigning i forbrydelser begået af børn, oplyser avisen Hessische-Niedersächsische Allgemeine. „Antallet af børn der var mistænkt for voldelige overgreb“ steg med 14,1 procent. Særlig påfaldende var det øgede antal mistænkte blandt børn under 14 år — 152.774 — en stigning på 5,9 procent. Den tyske indenrigsminister, Otto Schily, betegner denne udvikling som „meget foruroligende“ og understreger behovet for en mere effektiv forebyggelse. Staten kan naturligvis til dels afhjælpe problemet, især inden for områder som uddannelse og arbejde, men forbundsministeren påpeger at det er familierne der spiller den vigtigste rolle i forebyggelsen af kriminaliteten.

Canadas sidste nye territorium

Den 1. april 1999 blev der i Canada oprettet et nyt territorium mod nord der fik navnet Nunavut. Det er første gang at Canadas landkort er blevet ændret siden New Foundland sluttede sig til forbundet i 1949. Ifølge avisen The Toronto Star omfatter Nunavut omtrent en femtedel af Canadas landareal og overgår således landets største provins, Québec, hvad størrelse angår. Det særlige ved dette territorium er endvidere at det er det tyndest befolkede og har de yngste indbyggere i hele Canada. Der bor cirka 27.000 mennesker i området, og 56 procent af befolkningen er under 25. Nunavut, som betyder „Vores land“ på inuktitut, er blevet til som følge af en overenskomst mellem inuitbefolkningen og forbundsregeringen der omfatter de indfødtes rettigheder og udbetalingen af erstatning for den jord man i sin tid tog fra dem.