De Olympiske Lege — tilbage i deres hjemland

De Olympiske Lege — tilbage i deres hjemland

DET var arkæologernes spader og skovle der førte til at De Olympiske Lege genopstod i nyere tid. Udgravninger i oldtidsbyen Olympia i Grækenland gav stødet til at den franske baron Pierre de Coubertin søgte at genoplive legene. Som følge heraf blev de første Olympiske Lege i nyere tid afholdt i Athen i 1896.

I årene op til 2004 har bulldozere og trykluftbor banet vej for at De Olympiske Lege, eller OL, kunne vende tilbage til deres hjemland. Grækenlands hovedstad har lignet en stor byggeplads mens byen var ved at blive moderniseret som forberedelse til De Olympiske Lege.

Den 28. olympiade, som er den officielle titel på De Olympiske Lege i 2004, finder efter planen sted i Athen fra den 13. til den 29. august. Omkring 10.000 sportsfolk der repræsenterer 201 lande, det højeste antal nogen sinde, skal dyste i 28 sportsgrene. Sportsbegivenhederne vil foregå på 38 lokaliteter og kulminere i over 300 ceremonier hvor der overrækkes medaljer. Der vil være omkring 21.500 mediefolk og 55.000 hårdtarbejdende sikkerhedsfolk til stede.

Et forhindringsløb

Athen havde i et stykke tid været interesseret i at få De Olympiske Lege tilbage til deres hjemland. I 1996 var det netop hundrede år siden at De Olympiske Lege begyndte igen i nyere tid, og det syntes at være et passende år for legene at vende tilbage til Grækenland.

Men Athen blev ikke valgt som vært for OL i 1996. Det blev sagt at byen manglede den fornødne infrastruktur for at kunne klare de to meget ressourcekrævende uger legene varer.

Dette afslag fik Grækenland og dets hovedstad til at komme ud af starthullerne, og man lovede at forbedre forholdene i Athen. Med gode intentioner og reelle planer ansøgte byen igen, i 1997, om at blive vært for De Olympiske Lege, denne gang i 2004. Og nu lykkedes det.

Athen gjorde sig klar til at foretage en gennemgribende forandring af forholdene. Ønsket om at være vært for legene affødte en sand bølge af byggeri og aktivitet i hidtil ukendt omfang. Overalt har maskiner været i gang med at grave i jorden for at forbedre infrastrukturen ved at bygge veje og lokaliteter til legene. Selv i højsommerens ekstremt varme weekender har gravemaskiner, kraner og energiske arbejdere været i gang alle vegne.

I marts 2001 landede det første fly i Athens nye internationale lufthavn, der har fået status som en af de førende lufthavne af den størrelse. Desuden blev der planlagt over 120 kilometer nye veje, og man besluttede at udbedre 90 kilometer af nogle allerede eksisterende veje. Det nye vejnet er blevet udbygget med omkring 40 vejbroer for at lette trafikken. Metroen har fået nye linjer, og der er truffet foranstaltninger til at anlægge 24 kilometer sporvognsskinner. I udkanten af byen har man anlagt en 32 kilometer lang jernbane med mange nye stationer for at omdirigere trafikken og mindske luftforureningen.

Kort sagt har Athen på nogle få år forsøgt at blive en moderne by med flere grønne områder, et renere miljø og et nyt transportsystem. Jacques Rogge, der er præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), siger: „Folk der har været i Athen før legene, og som besøger byen efter legene, vil ikke kunne genkende den.“

Et maraton af forberedelser

Efterhånden som tiden for legenes åbningsceremoni nærmede sig, blev der arbejdet hurtigere og hurtigere. Jacques Rogge har sammenlignet byggeriets og forberedelsernes gang med syrtaki, Grækenlands traditionelle dans. „Det er næsten som med et musikstykke — a la syrtaki,“ sagde han halvt spøgefuldt. „Det begynder langsomt og accelererer hele tiden, og til sidst kan man slet ikke følge med.“

Dette har også været tilfældet med den olympiske by — „rygraden i hele det forberedende arbejde til OL“ — som er blevet opført i en af Athens nordlige forstæder. Denne by, som vil huse cirka 16.000 sportsmænd og trænere under De Olympiske Lege, er det største boligprojekt der nogen sinde er opført i Grækenland. Når legene er forbi, vil byen blive beboet af omkring 10.000 af byens borgere.

Arrangørerne af De Olympiske Lege har ikke glemt forbindelsen mellem oldtidshistorien og nutidens lege. Visse ceremonier vil finde sted i oldtidens Olympia. Samtidig med De Olympiske Lege vil der også på andre betydningsfulde arkæologiske steder være nogle kulturelle begivenheder. I nærheden af hvor det berømte slag ved Marathon fandt sted, er der blevet bygget et nyt rostadion. Og med hensyn til maratonløberne vil de kunne prale af at have løbet den oprindelige strækning. Legenes arrangører har nemlig valgt den selv samme rute som blev fulgt af den athenske soldat da han i 490 f.v.t. løb 42 kilometer fra Marathon til Athen for at overbringe nyheden om persernes nederlag.

Og guldet går til . . .

Når fyrværkeriet begynder ved legenes åbningsceremoni, vil det olympiske stadion, der kan rumme 75.000 mennesker, danne ramme om begivenheden. Af Athens olympiske faciliteter vil mange betragte det renoverede stadion som „kronen på værket“. Det der gør dette stadion til noget særligt, er dets tag, som er udtænkt og designet af den berømte spanske arkitekt Santiago Calatrava.

Taget på det olympiske stadion er en mesterlig ingeniørbedrift. Det består af glaspaneler der tilsammen vejer 16.000 tons og dækker et areal på 10.000 kvadratmeter. Det kommer til at hvile på to enorme buer, der hver spænder over 304 meter og har en højde på 80 meter — omkring to tredjedele af størrelsen på Sydney Harbour Bridge i Australien. Hvert af de stålrør som buerne er lavet af, vejer mellem 9000 og 10.000 tons, og ifølge en bygningsekspert er de „så store at en bus kan køre inde i dem“. Man regner med at taget vejer dobbelt så meget som Eiffeltårnet.

Hvorfor er der behov for så gigantisk et tag? Fordi der er ekstremt varmt i Athen i august måned. Glaspanelerne har en særlig belægning, der kaster 60 procent af sollyset tilbage. Der er også andre grunde. Man har ønsket at tagets design skulle være OL’s vartegn. Som den forhenværende græske kulturminister Evangelos Venizelos sagde, „vil det blive det største arkitektoniske vartegn for og symbol på De Olympiske Lege i Athen“.

Efter afslutningsceremonien vil sådanne vartegn være et minde om det kæmpemæssige arbejde der var forbundet med at være vært for så stor en begivenhed. Athenerne håber at alt det der er blevet gjort for at forbedre infrastrukturen i forbindelse med De Olympiske Lege, vil være en hjælp til at højne livskvaliteten i deres by. Og uanset hvilke udfordringer de kommer til at stå over for, vil de som altid tage dem i stiv arm.

[Ramme på side 15]

Står OL mål med idealerne?

Arrangørerne understreger ofte at De Olympiske Lege er forbundet med idealer som „ædel kappestrid, sport, fred, kultur og dannelse“. På medaljens bagside ser man ikke desto mindre et andet billede — af politik, nationalisme, forretning og korruption.

De Olympiske Lege plejer at blive fulgt af et stort seertal på tv og at indbringe fordelagtige reklameaftaler, og for sponsorerne er det en god forretning at markedsføre deres produkter ved legene. „De Olympiske Lege er blevet et forretningsforetagende, hvor mange afgørelser træffes af taktiske, kommercielle grunde,“ siger den australske forsker Murray Phillips.

Andre fordømmer den åbenbare nationalisme der kommer til udtryk ved legene. Man forsøger at få indført en olympisk fred, det vil sige at man under legene glemmer alle stridigheder og krige landene imellem. Ud over den symbolske betydning vil dette tiltag dog ikke give resultater medmindre årsagerne til konflikterne løses. „Legene er blevet en arena for magtpolitik,“ siger professor Brian Martin og tilføjer: „Konkurrencen mellem idrætsfolkene ved olympiaden er blevet en konkurrence mellem landene. Idrætsfolk kan ikke stille op medmindre deres land deltager. Vinder en enkeltperson eller et hold en konkurrence, betragtes det som en national sejr; der hejses flag og synges nationalsange . . . [De Olympiske Lege] er simpelt hen blevet brugt som endnu en lejlighed til at fortsætte volden mellem enkeltpersoner i sportslig sammenhæng og mellem lande i kampen om magt og status . . . Ledelsen bag legene er ude af stand til at virkeliggøre det oprindelige mål: at fremme freden.“

[Illustrationer på side 15]

Athens olympiske sportskompleks

Medaljen for 2004

[Kildeangivelser]

Luftfoto: AP Photo/Thanassis Stavrakis; medaljen: © ATHOC

[Illustrationer på side 16]

Athens metro

Athens internationale lufthavn

[Kildeangivelse]

[Illustrationer på side 17]

Den olympiske by under opførelse

Sejlsportsanlægget Agios Kosmas

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 16, 17]

Det olympiske stadions tag under opførelse

[Illustration på side 17]

En miniaturemodel af det færdige tag

[Kildeangivelse]

[Kildeangivelse på side 14]