De olympiske vinterlege — Slog idealerne til?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I NORGE

DEN Internationale Olympiske Komité (IOC) havde store visioner da den blev grundlagt for hundrede år siden. Målet var at fremme broderskab og fred ved hvert fjerde år at samle unge fra hele verden til en sportsbegivenhed uden økonomisk vinding. Man håbede at en retfærdig konkurrence ville fremme solidariteten og harmonien mellem folk. Det var grundlaget for nutidens genoplivning af oldtidens olympiske lege.

Fra en ydmyg begyndelse i Athen i Grækenland i 1896 har sommerlegene udviklet sig til at være verdens største sportsbegivenhed, med 11.000 deltagere fra mere end 170 lande. De første vinterlege blev afholdt i Chamonix i Frankrig i 1924, og vinterlegene har altid været ’lillebror’ til sommerlegene. Ikke desto mindre var cirka 2000 sportsudøvere fra næsten 70 nationer samlet til de olympiske vinterlege i Lillehammer i Norge mellem den 12. og den 27. februar 1994.a

Broderskab og venskab, symboliseret ved de olympiske ringe, og „en sund sjæl i et sundt legeme“ synes at være mere påkrævet end nogen sinde. Hvilken rolle spillede disse idealer ved de olympiske lege i Lillehammer?

Olympiske lege og økonomi

Den omfattende mediedækning skabte enorm publikumsinteresse for de olympiske lege. Der var fire gange så mange mediefolk til stede i Lillehammer som der var sportsfolk, og et rekordstort antal på hen ved to milliarder så vinterlegene i fjernsynet. Legene er derfor blevet et indbringende forretningsforetagende for magtfulde kommercielle firmaer, og tv-stationer og sponsorer konkurrerer om særlige privilegier og kontrakter.

Repræsentanter for handels- og industrifirmaer fra alle dele af verden overværede legene i Lillehammer, og mange af dem betragtede dette internationale stormøde som en lejlighed til at pleje forretningsforbindelser og arrangere seminarer og konferencer. Både små og store firmaer viste en nærmest ubegrænset opfindsomhed i de talløse olympiske produkter der blev solgt — alt lige fra nåle og postkort til køkkenredskaber og tøj.

Der blev naturligvis vendt op og ned på tilværelsen for de lokale indbyggere under legene. Den store tilstrømning af arbejdere, deltagere og ledere fordoblede Lillehammers indbyggertal, som normalt ligger på lidt over 20.000. Dertil kom den daglige „invasion“ af 100.000 tilskuere. Nogle af de lokale beboere valgte at tage på ferie for at komme væk fra alt postyret, og de blev spøgende omtalt som „sportsflygtninge“.

Hvad med det sportslige aspekt og de olympiske idealer?

Citius, altius, fortius

I overensstemmelse med det olympiske motto — citius, altius, fortius (hurtigere, højere, stærkere) — forsøger de olympiske deltagere at sætte nye rekorder og udkonkurrere deres modstandere. For at kunne opnå dette er det ikke længere nok at have sporten som en fritidsbeskæftigelse. Det er et fuldtidsjob og et levebrød for de fleste deltagere i legene, og indkomsten fra sponsorer afhænger i høj grad af de resultater de opnår. Den oprindelige amatørtanke har måttet vige for penge og professionalisme.

Til gengæld har tilskuerne fået drama og underholdning som ønsket. Adskillige af de rekorder der er sat ved de seneste olympiske lege var utænkelige for nogle få årtier siden. Dette skyldes ikke blot bedre træning og større specialisering, men også forbedret udstyr og bedre faciliteter. For eksempel blev der ved legene i Lillehammer sat fire verdensrekorder og fem olympiske rekorder under de fem discipliner i hurtigløb på skøjter for mænd. Dette skyldes til dels den nye skøjtehal, hvor man ved hjælp af videnskabelige målemetoder havde gjort isen ideel til professionelt skøjteløb.

Uheldigvis skiller nogle af deltagerne sig ud ved ikke at konkurrere „i sand sportsånd til hæder og ære for sporten og dens udøvere“, som de lover i den olympiske ed. Dette års vinterlege havde nogle dårlige tabere, og nogle få deltagere forsøgte at ødelægge det for deres konkurrenter. I de senere år er det blevet nødvendigt at kæmpe mod forskellige stoffer og steroider. En af deltagerne blev sendt hjem fra Lillehammer på åbningsdagen på grund af doping. Under selve legene var der imidlertid ingen af deltagerne der havde en positiv dopingtest.

Ved legene i Lillehammer var der også noget nyt i forbindelse med de olympiske idealer.

Miljøbeskyttelse, nødhjælpsarbejde og fredsbestræbelser

En stor begivenhed som de olympiske lege, der kræver omfattende udbygning og har stor produktion af affald, „er hverken ressourcebesparende eller miljøvenlig“. (Miljøspesial, et særskrift udgivet i forbindelse med legene i Lillehammer) Mange følte at dette var uforeneligt med den olympiske ånd og foreslog at gøre vinterlegene 1994 til et miljømæssigt mønstereksempel. Idéen blev godtaget, og legene tiltrak sig international opmærksomhed som „de første olympiske lege med en ’grøn’ profil“. Hvad indebar dette?

Beliggenheden, formen og den langsigtede brug af de nye sportsfaciliteter blev taget i betragtning for at mindske de uheldige virkninger på miljøet. På alle områder brugte man i vid udstrækning miljøvenlige materialer eller genbrugsmaterialer som for eksempel træ, sten og karton, og der blev stillet høje miljøkrav til alle sponsorer og leverandører. Der var totalt rygeforbud indendørs.

En granskning af de olympiske mål førte også til oprettelsen af nødhjælpsfonden Lillehammer Olympic Aid. I begyndelsen var det meningen at indsamlingen skulle gå til at hjælpe børn fra den tidligere olympiske by Sarajevo i Bosnien-Hercegovina, men senere blev den udvidet til at omfatte nødhjælp til alle unge krigsofre verden over. Fonden fik et stort skub fremad efter at en af guldmedaljevinderne skænkede alle sine bonuspenge (svarende til cirka 180.000 kroner) fra en af disciplinerne til fonden. Initiativtagerne håber at fonden kan fortsætte under de kommende olympiske lege.

Den traditionelle opsendelse af duer ved åbningsceremonien var et tavst budskab om fred i verden. Fredsidealet blev endvidere bragt på bane da den catalanske præsident for IOC, Juan Antonio Samaranch, gentagne gange talte om fred for alle mennesker på jorden.

Idealer der vil blive en realitet

De olympiske idealer afspejler et ønske der ligger dybt rodfæstet i ethvert menneske — ønsket om broderskab, fred, retfærdighed, glæde og fysisk og mental sundhed. Dette års vinterlege blev prist for at have bragt de gamle olympiske idealer i fokus, og de blev omtalt som „de bedste olympiske vinterlege nogen sinde“. Den olympiske organisation kunne imidlertid heller ikke denne gang leve op til sine idealer.

Prestige og kommercialisme havde tendens til at overskygge de grundlæggende sportsidealer. Ofte udviklede dysterne sig til intens konkurrence som fremmede egoisme og nationalisme frem for broderskab og harmoni.

Kan de olympiske forhåbninger på nogen måde blive indfriet? Bibelen viser at menneskers forsøg på at skabe en ideel verden vil mislykkes. Men Guds rige vil snart indføre fuldkomne, paradisiske forhold på jorden. (Jeremias 10:23; 2 Peter 3:13) En sådan verden er hverken grundlagt på sportslig udfoldelse eller loyalitet mod olympiske principper og traditioner, men på sand hengivelse til Skaberen. Apostelen Paulus sagde: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ De der i dag oplærer sig selv „med gudhengivenhed som mål“ vil helt sikkert få en sund sjæl i et sundt legeme. — 1 Timoteus 4:7, 8.

[Fodnote]

[Ramme på side 26]

Det olympiske religiøse mix

De olympiske lege har rod i den græske religion. De udsprang af en religiøs fest til ære for Zeus, den øverste af grækernes guder. Forskellige træk ved legene i vor tid har også et religiøst tilsnit: Højtidelige ritualer for det olympiske flag, den „hellige“ flamme, og den olympiske ed. Den næsten 100 år gamle græske hymne der blev sunget ved åbningen af legene, var i den særlige anledning blevet oversat til norsk. Den olympiske sang har stærke religiøse overtoner. Man fornemmer at det er en lovsang til Zeus. Teksten indeholder følgende passage: „Du, oldtidens udødelige ånd,/Fader til alt sandt, smukt og godt,/Stig ned, vis dig, spred dit lys over os/ . . . Besjæl og levendegør disse ophøjede lege!/ . . . Alle nationer trænges her for at tilbede dig,/- Oh, du oldtidens udødelige ånd!“

Den norske lutheranske kirke havde sin egen olympiske komité, som sørgede for et omfattende religiøst program med musik. Alle de større kirkeorganisationer var repræsenteret i et stort tværreligiøst projekt. Den officielle olympiske præst og et internationalt og økumenisk præsteteam var til rådighed i den olympiske by i Lillehammer.

[Illustrationer på side 25]

Skøjteløb: På vej mod guldmedaljen på 10.000-meterdistancen i hurtigløb

Skiløb: Freestyle var en ny olympisk disciplin

I styrtløbskonkurrencen var der hastigheder på over 120 kilometer i timen

[Kildeangivelse]

Fotos: NTB