Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g05 8/6 s. 3
  • Fra bleg til brun — Moden der skiftede

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra bleg til brun — Moden der skiftede
  • Vågn op! – 2005
  • Lignende materiale
  • Smuk solbrændt — men måske har din hud lidt skade!
    Vågn op! – 1986
  • Pas på din hud!
    Vågn op! – 2005
  • Indholdsfortegnelse
    Vågn op! – 2005
  • Beskyt dig mod solen
    Vågn op! – 1999
Se mere
Vågn op! – 2005
g05 8/6 s. 3

Fra bleg til brun — Moden der skiftede

HVAD forbinder du med et sundt udseende? En slank, solbrun skikkelse? Det er mange europæeres og nordamerikaneres ideal. Men sådan har det ikke altid været. For en del år siden gik europæiske kvinder med parasol og bredskygget hat som værn mod solen. Lys hud så aristokratisk ud, mens solbrændt hud røbede at man var arbejder.

I oldtiden blegede man huden med midler som nu vides at være giftige. Så tidligt som 400 f.v.t. benyttede grækerne pudder af blykarbonat. Poppæa Sabina, den romerske kejser Neros gemalinde, plejede at blege sit ansigt med dette giftige pulver. I 1500-tallet søgte nogle italienske kvinder at give deres ansigtshud et gennemsigtigt skær ved hjælp af arsenik. Men tidligt i 1920’erne gjorde den franske modeskaber Coco Chanel solbrun teint populær, og lige siden har mange ment at det hørte med til at se godt ud. Som bekendt er der mange der solbader i timevis.

Ikke alle udendørsmennesker ønsker dog at blive solbrændt. De nyder bare at slappe af i den varme sol og mærke den blide brise. Men selvom de ikke direkte tager solbad, har de alligevel brug for at beskytte huden. Hvorfor?

[Illustration på side 3]

Badescene fra begyndelsen af det 20. århundrede

[Kildeangivelse]

Brown Brothers

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del