GLIMT FRA GAMMEL TID | RETSKRAVET
Et ultimatum Gud stod bag?
„Hvis I ikke gør dette, ... vil jeg med Guds hjælp trænge ind på jer med magt og på enhver måde føre krig mod jer fra alle sider og tvinge jer ind under åget og til at være lydige mod kirken og Hans Majestæt; og jeg vil tage jeres hustruer og børn og gøre dem til slaver, ... og jeg vil tage jeres ejendom og tilføje jer al den skade jeg kan. ... Og de dødsfald og den skade der kommer deraf, vil være jeres egen skyld og hverken Hans Majestæts eller vores.“
AF ALLE officielle bekendtgørelser må denne være en af de mest urimelige. Bekendtgørelsen var en del af den erklæring der bar det spanske navn el Requerimiento (retskravet). Det var en bekendtgørelse som conquistadorerne i nogle årtier i det 16. århundrede skulle læse højt når de gik i land på det amerikanske kontinent for at erobre landområder.
Hvad var baggrunden for at conquistadorerne fremsagde denne bekendtgørelse for indianerne?
Tvangsomvendelse til katolicismen
Kort efter at Columbus ankom til Amerika i 1492, gjorde Spanien og Portugal hver især krav på at have eneret til de nye lande. Begge nationer anså paven for at være Kristi stedfortræder på jorden, så de bad ham om at bilægge deres strid. Under pavens ledelse fordelte kirken de nyopdagede lande mellem Spanien og Portugal på den betingelse at disse lande ville sende missionærer for at omvende de indfødte.
Efterhånden som erobringen skred frem, søgte det spanske kongedømme at legitimere conquistadorernes handlinger. Spanierne hævdede at eftersom paven handlede på Guds vegne da han uddelte landområder til dem, kunne conquistadorerne frit råde over indianerne og deres ejendele og begrænse deres frihed.
Spanierne affattede et dokument der skulle informere de lokale om pavens beslutning. Der blev stillet krav til indianerne om at lade sig kristne og blive undersåtter under den spanske konge. Hvis de gjorde modstand, følte spanierne sig i deres gode ret til i Guds navn at føre en „retfærdig“ krig mod de indfødte.
„Vold kunne undskyldes i en retfærdig sags tjeneste, sådan argumenterede man i hvert fald. Spanien var derfor nødt til at opdigte nogle gyldige grunde.“ — Francis Sullivan, jesuit og professor i teologi
„Uretfærdig, ugudelig, skandaløs“
Den spanske krone sørgede for at retskravet blev oplæst for at dulme dens samvittighed og retfærdiggøre koloniseringen. Conquistadorerne læste ofte erklæringen højt om bord på skibet inden de drog på plyndringstogt, eller oplæste det på land for indbyggere der ikke forstod de europæiske sprog. Nogle gange blev dokumentet også læst højt for de tomme hytter, som de skrækslagne indianere havde forladt.
Denne tvangsomvendelse som man søgte at gennemføre, resulterede i massakrer. I 1550 blev cirka 2.000 araukanere nedslagtet i et slag i Chile. Hvad angik de overlevende skrev conquistador Pedro de Valdivia til kongen: „To hundrede fik deres hænder og næse skåret af fordi de var trodsige. Jeg havde jo sendt budbringere til dem mange gange og overbragt dem befalingerne [retskravet] som Deres Majestæt har påbudt.“a
Oplæsningen af retskravet lindrede måske de invaderende styrkers samvittighed, men det skabte ikke meget respekt for spaniernes religion. I det 16. århundrede var missionæren og munken Bartolomé de las Casas øjenvidne til hvordan retskravet virkede. Han skrev: „Hvor var denne befaling dog uretfærdig, ugudelig, skandaløs, ufornuftig og grotesk! Og jeg vil slet ikke nævne skændslen den bragte over den kristne tro.“ Historieskriveren Gonzalo Fernández de Oviedo begræd at de grusomheder der blev begået mod indianerne på det amerikanske kontinent, gav dem et meget dårligt førstehåndsindtryk af kristendommen.
Bærer Gud skylden for de grusomheder som politiske og gejstlige magthavere begik, og som de hævdede han stod bag? Bibelen siger: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret!“ — Job 34:10.
a Ifølge nogle kilder blev retskravet afskaffet i 1573.