Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g22 Nr. 1 s. 7-9
  • 2 | Vær fornuftig med din økonomi

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 2 | Vær fornuftig med din økonomi
  • Vågn op! – 2022
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVORFOR DET ER VIGTIGT
  • Hvad du må vide
  • Hvad du kan gøre allerede nu
  • Hvordan man kan klare sig for mindre
    Flere emner
  • Hvordan man holder sig gældfri
    Vågn op! – 1996
  • Læg et budget — og hold det!
    Vågn op! – 1985
  • Hold styr på din økonomi
    Vågn op! – 2025
Se mere
Vågn op! – 2022
g22 Nr. 1 s. 7-9
En tømrer banker et søm i et stykke træ.

EN VERDEN I KAOS

2 | Vær fornuftig med din økonomi

HVORFOR DET ER VIGTIGT

For mange er det en kamp hver dag at få det hele til at løbe rundt. Desværre kan de kaotiske forhold der er i verden, gøre det til en endnu større udfordring. Hvorfor?

  • Når et samfund er i kaos, kan udgifter til ting som mad og bolig stige voldsomt.

  • Kriser kan resultere i større arbejdsløshed og lavere lønninger.

  • Katastrofer kan skade eller ødelægge folks forretninger, hjem og ejendele, og det kan føre til at mange ender i fattigdom.

Hvad du må vide

  • Jo bedre du er til at holde styr på dine penge, jo bedre vil du sikkert kunne klare en krise.

  • Økonomisk sikkerhed er ikke nødvendigvis noget permanent. Ens indkomst, opsparing og de ting man ejer, kan miste værdi.

  • Der er nogle ting man ikke kan købe for penge, som for eksempel lykke og stærke familiebånd.

Hvad du kan gøre allerede nu

Bibelen siger: “Når vi har mad og tøj, skal vi være tilfredse med det.” – 1. Timotheus 6:8.

Tilfredshed indebærer at man skærer ned på sine ønsker og er glad så længe man får dækket sine behov. Det er især vigtigt hvis man ikke har lige så mange penge til rådighed som man før har haft.

Et andet aspekt af tilfredshed er at man ikke lever over evne, for det vil bare gøre ens økonomiske situation værre. Derfor kan det være nødvendigt at man foretager justeringer i sin livsstil.

HVAD DU KAN GØRE – Praktiske råd

Du kan være fornuftig med din økonomi ved at følge de her praktiske råd

SKÆR NED PÅ UDGIFTER

  • En ældre kvinde høster gulerødder i sin køkkenhave.

    Skær ned på udgifter

    Overvej om du kan vente med at udskifte ting der ikke fejler noget, som for eksempel tøj, møbler og elektroniske enheder. Spørg dig selv: ‘Kan jeg klare mig uden en bil? Kan jeg reducere mine udgifter til mad eller måske dyrke noget selv?’

  • Før du køber noget nyt, kan du spørge dig selv: ‘Har jeg virkelig brug for det? Har jeg råd til det?’

  • Søg om støtte fra det offentlige eller humanitære organisationer hvis det er til rådighed.

“I vores familie snakkede vi om hvad vi bruger vores penge på. Vi så på om vi kunne skære ned på eller helt undvære fritidsaktiviteter der kostede penge. Vi begyndte også at købe billigere madvarer.” – Gift.

LÆG ET BUDGET

En kvinde taster nogle tal fra en kvittering ind på sin lommeregner.

Læg et budget

Bibelen siger: “Den flittiges planer vil føre til noget godt, men alle der handler forhastet, styrer mod fattigdom.” (Ordsprogene 21:5) Et budget hjælper en til ikke at bruge flere penge end man har.

  • Start med at skrive ned hvad du forventer at have af indtægter pr. måned.

  • Lav derefter en liste over dine månedlige udgifter, og se om der er nogle steder du kan spare.

  • Sammenlign så dine indtægter med dine udgifter, og find ud af hvad du kan skære ned på så du ikke bruger mere end du tjener.

“Hver måned laver vi et budget. Vi lægger penge til side til uforudsete ting og udgifter vi ved der vil komme senere. Fordi vi har en plan for hvordan vi skal bruge vores penge, er vi meget mindre bekymrede.” – Carlos.

UNDGÅ GÆLD / SPAR OP

  • En mor hjælper sin lille datter med at putte penge i et glas.

    Undgå gæld / spar op

    Læg en plan for hvordan du vil betale af på eventuel gæld. Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at stifte gæld. Forsøg i stedet at spare op til de ting du vil købe.

  • Læg lidt til side hver måned til fremtidige udgifter.

HAV EN GOD ARBEJDSMORAL

Bibelen siger: “Enhver flittig indsats fører noget godt med sig.” – Ordsprogene 14:23.

  • En tømrer banker et søm i et stykke træ.

    Hav en god arbejdsmoral

    Hav en positiv indstilling til dit arbejde. Selvom det ikke ligefrem er dit drømmejob, giver det dig stadig mad på bordet.

  • Vær flittig og pålidelig. Det vil hjælpe dig til at beholde dit job eller gøre det lettere for dig at få et.

“Jeg tager det arbejde der er, også selvom jeg ikke er så vild med selve arbejdet eller lønnen ikke er så høj. Jeg tænker over hvad jeg ville forvente hvis jeg selv havde ansatte, og derfor er jeg altid samvittighedsfuld og sørger for at udføre et godt stykke arbejde.” – Dmitrij.

Hvis du leder efter arbejde …

  • Tag initiativ. Kontakt firmaer der kunne have brug for din arbejdskraft, også selvom de i øjeblikket ikke søger nye medarbejdere. Fortæl venner og familie at du leder efter arbejde.

  • Vær fleksibel. Du kan ikke forvente at du finder et job der har alt det du ønsker dig.

Et forældrepar taler om deres økonomi mens deres børn leger i baggrunden.

LÆR MERE. Læs artiklen “Hvordan man kan klare sig for mindre”.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del