Lektion 8
Værdien af forberedelse
1-5. For hvem er forberedelse værdifuld, og hvorfor?
1 Paulus, der blev sendt som apostel til hedningerne, opfordrede sin medtjener Titus til at lægge de kristne på sinde „at være rede til enhver god gerning“. (Tit. 3:1) Det betød at de i deres sind og indstilling skulle være forberedt på fremtidig virksomhed.
2 Forberedelse er i sandhed værdifuld på alle teokratiske virkefelter. Første gang du er med i et bestemt arbejde, kræver det naturligvis ekstra forberedelse fordi det er et nyt felt for dig. Efterhånden som du får større viden om det, erfarer du at du kan støtte dig til den kundskab du tidligere har tilegnet dig, og den erfaring du har fået. Men uanset hvor mange gange man har klaret en bestemt form for arbejde, er forberedelse altid værdifuld.
3 Forberedelse er ikke alene nødvendig for den der har fået til opgave at holde et foredrag, men for enhver der vil være en dygtig forkynder. Når du har deltaget i hus-til-hus-arbejdet i nogle måneder eller år, opdager du at du ikke behøver at forberede dig så meget hver gang du skal ud. Men du vil alligevel altid udrette mere hvis du trods alt forbereder dig. Det samme gælder med hensyn til at lede et bibelstudium. Det første bibelstudium du leder, kræver megen forberedelse, de næste måske knap så megen. Men uanset hvor mange gange du har læst det pågældende pensum, vil du kunne lede studiet bedre hvis du forbereder stoffet igen med den nye elev i tanke. Det samme er tilfældet når du skal sige noget fra talerstolen. Den erfaring du får i årenes løb, er en stor hjælp. Men når du har fået besked i forvejen om at du skal holde et foredrag, må du aldrig forsømme at forberede det.
4 På Den Teokratiske Skole er forberedelse af stor værdi for os alle. Hver eneste elev har et eksemplar af skolens program hvor han hver uge kan se hvilke kapitler i Bibelen eller hvilket andet studiemateriale der vil blive behandlet. Jo mere du kan forberede dig, jo mere vil du få ud af skolen. Hvis man ikke forstår værdien af at forberede sig, kan man gå glip af meget.
5 Det tager tid at forberede sig, men resultaterne er indsatsen værd. Ikke alene kan man give gode svar når der stilles spørgsmål, men det hjælper også én til at lære Jehovas syn på tingene at kende og tilegne sig sandhedens ’rene sprog’ i større mål. (Zef. 3:9) For at gøre denne forberedelse til skolen til en fast regel kan du aftale at læse og studere pensummet sammen med medlemmer af din familie eller sammen med nogle venner. Desuden får alle som er tilmeldt skolen, lejlighed til at holde indlæg, og det vil derfor være nyttigt med nogle forslag til hvordan man kan forberede disse.
6. Hvordan skal vi forberede en oplæsning på Den Teokratiske Skole?
6 Oplæsningsopgaver. Fra tid til anden vil oplæsningsopgaver forekomme på Den Teokratiske Skoles program. En sådan opgave må du forberede ved at læse det tildelte stykke omhyggeligt igennem. Bliv kendt med udtalen af navne og svære ord. Læs stykket højt flere gange så du opnår en konverserende og flydende oplæsning uden tøven eller unøjagtigheder. Og hold øje med om du læser stykket på den tildelte tid.
7-11. Hvad må man tage hensyn til når man udvælger stof til et foredrag fra en bestemt artikel man har fået til opgave at benytte?
7 Et foredrag bygget over en artikel. Når man skal forberede et foredrag over en artikel eller noget andet trykt stof, må man først læse det tildelte stof omhyggeligt igennem. Streg hovedpunkterne under, eller skriv en kort disposition over dem på et stykke papir. Få en klar forståelse af de hovedtanker der behandles. Da der sikkert er mere stof end du kan bruge på den tildelte tid, bliver spørgsmålet hvordan du skal udvælge det bedste. Visse faktorer kan være bestemmende for hvilket stof du skal udvælge: (1) Hvem du taler til, og under hvilke omstændigheder det sker (du kan eventuelt vælge en bestemt situation som vil vise stoffets praktiske anvendelse), og (2) det tema du har, og den virkning du gerne vil opnå med stoffet.
8 Når du tager dine tilhørere i betragtning, vil du bestræbe dig for at udvælge stof fra artiklen som de vil finde interessant og gavnligt. Dersom visse paragraffer i artiklen forekommer dig at være lovlig svære for dit publikum, kan du koncentrere dig om andre paragraffer. Det bør også være nok med nogle få udvalgte skriftsteder til at underbygge det du siger. Af hensyn til dine tilhørere skal du heller ikke prøve at dække for meget stof, da det vil miste en stor del af sin værdi hvis du må gå for hurtigt igennem det. Det er bedre at behandle nogle få punkter godt.
9 Ved mange af elevforedragene kan det være nyttigt at vælge en eller anden tænkt situation til sin fremholdelse. Du kan fremholde dit stof som om du taler med en du har truffet i arbejdet fra hus til hus, eller som om du besvarer et spørgsmål på et genbesøg eller måske aflægger et uformelt vidnesbyrd. Du kan endda vælge den situation at du forklarer spørgsmålet for et af dine egne børn. Der er mange andre muligheder at vælge imellem. Det vigtigste når man benytter en sådan situation som ramme omkring sit foredrag, er at den er så realistisk som muligt. Vær derfor meget omhyggelig med hvilken situation du vælger. Du kan drøfte det med andre forkyndere, som måske har nogle gode forslag.
10 Hvilket tema har du valgt (eller fået), og hvad ønsker du at opnå med dit stof? Udvælg oplysningerne fra artiklen i overensstemmelse hermed. Udelad punkter der ikke har tilknytning til dit tema eller dit mål med foredraget. I almindelighed må man sige at de tanker der skal behandles, findes i det tildelte stof, og derfor er det bedre at koncentrere sig om det i stedet for at bruge en hel del oplysninger fra andre kilder. Dette udelukker naturligvis ikke at du kan bruge en god illustration eller nogle andre punkter der vil hjælpe dine tilhørere til at forstå værdien af det stof du har fået til opgave at behandle. Bestræb dig for, hvor det er muligt, at vise tilhørerne hvordan oplysningerne angår dem så de får den største gavn af dem.
11 Når du har valgt dit tema og den situation du vil tale i, vil du måske opdage at visse afsnit af det trykte stof ikke rigtig passer ind i dit foredrag. Det forlanges ikke at du anvender tankerne i hver eneste paragraf. Men prøv dog at vælge et tema og en situation der giver dig lejlighed til at bruge så mange af oplysningerne som du finder rimeligt.
12. Hvordan går man frem hvis man skal opbygge et foredrag ud fra en anvist række skriftsteder?
12 Et foredrag bygget over en række skriftsteder. Du kan også til et foredrag få tildelt en række skriftsteder, måske fra Bibelske samtaleemner eller bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. Du skal da ud fra disse skriftsteder opbygge enten et almindeligt foredrag eller en prædiken som dem vi bruger i forkyndelsen fra dør til dør. Hvis du får anvist flere skriftsteder end du kan nå at behandle på den tildelte tid, må du udvælge dem du ønsker at bruge. Det er bedst at du ikke prøver at tage flere med end du kan behandle virkningsfuldt på den tid du har til rådighed. Derefter må du analysere hvert skriftsted som du skal bruge. Fastslå hvorfor du vil bruge det. Forbered din fremholdelse på en sådan måde at din indledning til hvert skriftsted retter opmærksomheden mod din begrundelse for at bruge det. Også ved din oplæsning af skriftstedet bør du understrege det væsentlige i det. Og endelig kan du gennem dine kommentarer til det få hovedtanken til at stå klar.
13-15. Hvilke skridt kan det være nyttigt at tage når man skal opbygge et foredrag om et anvist emne uden at bestemt kildemateriale er opgivet?
13 Når kun emnet er opgivet. Det kan også ske at du bliver bedt om at holde et foredrag hvortil du blot får emnet opgivet, enten på Den Teokratiske Skole, på tjenestemødet eller ved en anden lejlighed. Du får ikke anvist et bestemt pensum der skal danne grundlag for foredraget. I sådanne tilfælde kan man anbefale følgende fremgangsmåde: Tænk emnet igennem, og nedskriv punkter som du mener vil have værdi ved behandlingen af det. Dette første skridt er meget vigtigt. Det kan være bestemmende for om dit foredrag vil virke forfriskende nyt eller blot som et opkog af andres tanker. Det kan også spare dig for en hel del uhensigtsmæssige undersøgelser, for det vil i vid udstrækning have indkredset hvilke oplysninger du skal søge. Der er også større sandsynlighed for at foredraget bliver mere præget af den måde du personligt taler på, og at du undgår at komme til at holde det på en måde der ikke er naturlig for dig. På dette første trin af din forberedelse kan det være nyttigt at tale med åndeligt modne mennesker om dit emne. De har måske nogle gode forslag til hvordan emnet kan behandles.
14 Derpå kan du gå i gang med at finde flere oplysninger i Bibelen og andre publikationer ved hjælp af ’Bibelordbogen’ og emne- og skriftstedsregisteret i Register til Vagttårnets publikationer. Når du skal finde oplysninger i en bog, er det som regel bedst at begynde med at se indholdsfortegnelsen igennem. Brug derefter registeret for at finde netop de oplysninger du har brug for. Du kan spare megen tid ved at være kritisk og målbevidst når du samler oplysninger. Under læsningen er der fare for at du bliver ført på sidespor af andre punkter som du bliver interesseret i, men som ingen direkte forbindelse har med dit tema. Undgå dette ved at løbe hurtigt hen over siderne og nøjes med at markere de afsnit du kan bruge. Det eneste man behøver at gøre, er ofte at se på den indledende sætning til hver paragraf og så nøjes med at læse de paragraffer der ser ud til at komme emnet nærmest.
15 Når du nu har nedskrevet de tanker du selv har gjort dig om emnet, og har fundet de øvrige nødvendige oplysninger fra andre kilder, er du parat til at udvælge og ordne så mange af de bedste punkter som du kan nå at behandle på den tid du har fået tildelt. Når du skal udvælge stof fra denne rigdom af oplysninger, kan du spørge dig selv: Har det værdi for nogen? Er det interessant? Vil det fremhæve mit tema?
16, 17. Hvilke forslag gives der om at tage notater?
16 Om at tage notater. Når man forbereder og samler stof til et foredrag af en eller anden slags, har man brug for en metode til at holde styr på alle de tanker der dukker op. Nogle har fundet det praktisk at bruge små kort eller papirark og så skrive hver ny hovedtanke til foredraget på et ark for sig.
17 Dine notater behøver ikke at være ret lange; de skal blot være tilstrækkelige til at minde dig om tanken. Fordelen ved korte notater er at de hjælper én til en foredragsform der er ekstemporal i stedet for at man holder sig strengt til sætninger og udtryk man har lånt fra en anden. Anfør også kildehenvisning med sidetal og paragraftal så du kan finde stedet igen. Du bør også notere hvert skriftsted du skal bruge som autoritet. Endnu en fordel ved at bruge nogle kort eller små ark er at man kan føje nye ind og udelade andre under forberedelsen uden at behøve at skrive meget om.
18. Hvorfor bør vi ønske at være et beredt folk?
18 Et beredt folk. Dersom du har en tilbøjelighed til at forsømme det hjemmearbejde der er forbundet med teokratiske opgaver af den ene eller den anden slags, vil du gøre klogt i at overveje hvor vigtigt det er for dem der ønsker at opnå Jehovas godkendelse, at være beredte. Husk for eksempel at Johannes Døber blev udsendt „for at gøre et beredt folk gjort klar til Jehova“. (Luk. 1:17) Disse ’beredte’ israelitter var mennesker der lod sig forme til deres eget bedste af den måde hvorpå Jehova tog sig af dem for at gøre dem egnede til det arbejde han havde tiltænkt dem. På samme måde med os: Ved at udnytte Den Teokratiske Skole fuldt ud og lægge en god forberedelse i hver opgave lader vi os forme af dette undervisningsprogram som Jehova har givet os. På den måde bliver også vi egnede til at være dygtige tjenere for Guds ord.