Forfædredyrkelse

Definition: At ære eller vise ærbødighed for afdøde forfædre (ceremonielt eller på anden måde) i den tro at de er ved bevidsthed i det usynlige og kan hjælpe eller skade de levende og derfor må formildes. Ikke en bibelsk lære.

Ved de døde forfædre hvad de levende gør, og er disse forfædre i stand til at hjælpe de levende?

Præd. 9:5: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting.“

Job 14:10, 21: „Et jordisk menneske udånder, og hvor er han? Æres hans sønner, ved han det ikke.“

Sl. 49:10, 17-19: „Endog de vise dør, tåben og den dumme går til grunde sammen, og de må efterlade deres forråd til andre. . . . for ved sin død kan han slet intet tage med sig; hans herlighed følger ikke med ham ned. Sin sjæl velsigner han . . . og dog går den blot ind til hans forfædres generation. Aldrig mere ser de lyset.“

Er det ikke sandt at mad der stilles frem på et alter eller en grav, forbliver urørt? Viser det ikke at de døde ingen glæde har af den?

Se også emnet „Spiritisme“.

Er der grund til at frygte at vore døde forfædre skal gøre os ondt?

Præd. 9:5, 6: „De døde ved slet ingen ting, . . . deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde, og de har til fjerne tider ingen yderligere del i alt det der gøres under solen.“

Er der en åndelig del af mennesket som overlever legemets død?

Ez. 18:4: „Se, alle sjælene tilhører mig. Såvel faderens sjæl som sønnens sjæl — de tilhører mig. Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Se også vers 20.)

Sl. 146:3, 4: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn. . . . Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“

Videnskabsmænd og kirurger har ikke fundet vidnesbyrd om at der er nogen bevidst, levende del af mennesket der overlever når legemet dør.

Se også siderne 80-82, under emnet „Døden“.

Foretrækker du at dine børn og børnebørn viser dig respekt og kærlighed mens du lever, eller at de udfører ritualer ved din grav når du er død?

Ef. 6:2, 3: „’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.’“ (Børn som er oplært i Bibelens principper viser forældrene en ære der glæder deres hjerte mens de lever.)

Ordsp. 23:22: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“

1 Tim. 5:4: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“

Når åndemedier hævder at de bringer bud fra de døde, hvor kommer det så i virkeligheden fra?

Es. 8:19: „Hvis de siger til jer: ’Henvend jer til åndemedierne eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker og mumler,’ er det da ikke til sin Gud at et folk skulle henvende sig? Skulle man henvende sig til de døde for de levendes skyld?“ (Ville Gud advare os mod denne praksis hvis den virkelig bragte os i forbindelse med vore afdøde pårørende?)

Apg. 16:16: „Det skete mens vi gik til bedestedet at en tjenestepige med en spådomsånd kom os i møde. Hun plejede at skaffe sine herrer en stor fortjeneste ved at øve spådomskunst.“

Se også siderne 359, 360, under emnet „Spiritisme“.

Hvem skal vi tilbede?

Luk. 4:8: „Som svar sagde Jesus til ham: ’Der står skrevet: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“’“

Joh. 4:23, 24: „Den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“

Hvilket håb er der om at familiemedlemmer kan genforenes i fremtiden endog med dem som er afgået ved døden?

Joh. 5:28, 29: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“