Holdbare argumenter

NÅR du kommer med en udtalelse, har de der hører den, ret til at spørge: „Hvorfor skal jeg tro på det? Hvad er beviset for at det du siger, er sandt?“ Når du underviser, har du pligt til enten at svare på disse spørgsmål eller også at hjælpe dine elever til at finde svarene. Hvis udtalelsen er afgørende for din argumentation, må du være sikker på at du giver tilhørerne gode grunde til at antage den. Det vil bidrage til at gøre det du siger, overbevisende.

Apostelen Paulus talte overbevisende. Ved hjælp af gode argumenter, logiske ræsonnementer og indtrængende opfordringer søgte han at få sine tilhørere til at ændre deres opfattelse. Han er et godt eksempel for os. (Apg. 18:4; 19:8) Det er rigtigt at nogle taler overbevisende uden at tale sandt. (Matt. 27:20; Apg. 14:19; Kol. 2:4) Det kan være at de har et forkert udgangspunkt, altså at præmisserne er fejlagtige. Eller måske støtter de sig til kilder der er partiske, benytter sig af overfladiske argumenter, ser bort fra oplysninger som modsiger deres synspunkt, eller appellerer mere til følelser end til fornuft. Vi må omhyggeligt undgå alle den slags metoder.

Solidt funderet på Guds ord. Det vi underviser i, skal ikke komme fra os selv. Det er Bibelen vi gerne vil lære folk om, og vi har selv hentet stor hjælp i det „den trofaste og kloge træl“ har udgivet. Den opfordrer os til at sætte os omhyggeligt ind i Guds ord. Vi henviser også andre til Bibelen, ikke for at bevise at vi har ret, men fordi vi oprigtigt ønsker at de også skal have lejlighed til at se hvad Bibelen siger. Vi har samme overbevisning som Jesus Kristus, der i en bøn til sin Fader sagde: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Der findes ingen større autoritet end Jehova Gud, himmelens og jordens Skaber. Hvor gode vore argumenter er, afhænger af om de er baseret på hans ord.

Du taler sikkert jævnlig med nogle der ikke er særlig kendt med Bibelen, eller ikke anerkender at den er Guds ord. Du må bruge en vis dømmekraft med hensyn til hvornår og hvordan du vil bruge skriftsteder når du taler med dem. Men prøv alligevel så hurtigt som muligt at henlede opmærksomheden på denne autoritative informationskilde.

Kan du gå ud fra at et relevant skriftsted vil blive opfattet som et uigendriveligt argument? Ikke altid. Det kan blive nødvendigt at du henleder opmærksomheden på sammenhængen for at vise at skriftstedet virkelig underbygger det du siger. Hvis du bruger et skriftsted for at udlede et princip, og sammenhængen ikke har noget at gøre med det emne du behandler, kan det blive nødvendigt at fremlægge yderligere beviser. Du kan måske finde andre relevante skriftsteder der vil overbevise tilhørerne om at det du siger, er solidt funderet på Guds ord.

Pas på ikke at overdrive når du siger hvad et skriftsted beviser. Læs det omhyggeligt. Det handler måske om det generelle emne du behandler. Men hvis argumentationen skal være overbevisende, må din tilhører kunne se præcis hvad det er i dette skriftsted der beviser det du siger.

Vidnesbyrd udefra. Det kan i nogle tilfælde være nyttigt at henvise til vidnesbyrd fra en pålidelig, ikkebibelsk kilde for at hjælpe folk til at forstå det fornuftige i det Bibelen siger.

Du kan for eksempel nævne det synlige univers som bevis for at der må findes en Skaber. Du kan henlede opmærksomheden på en naturlov som tyngdekraften; det er rimeligt at ræsonnere at når der findes sådanne love, må der også findes en Lovgiver. Dit ræsonnement er rigtigt hvis det stemmer med hvad vi finder i Guds ord. (Job 38:31-33; Sl. 19:1; 104:24; Rom. 1:20) Den slags vidnesbyrd er nyttige fordi de viser at det Bibelen siger, er i overensstemmelse med kendsgerninger der kan iagttages.

Prøver du at hjælpe én til at indse at Bibelen er Guds ord? Du kan godt citere nogle forskere som siger at den er det, men hvad beviser det? Den slags citater hjælper kun dem der anerkender disse forskere. Kan man bevise at Bibelen er Guds ord ved at henvise til videnskaben? Nej. Man må huske at forskerne er ufuldkomne; at bruge dem som autoritet er at bygge på usikker grund. Men man kan pege på hvad Bibelen siger, og derefter henvise til videnskabelig forskning der bekræfter det du har vist. Der er mere vægt bag denne form for argumentation.

Hvad du end søger at bevise, må du fremlægge tilstrækkelige argumenter for det. Hvor mange vidnesbyrd der er brug for, afhænger af hvem du taler med. Hvis du for eksempel omtaler de sidste dage ud fra beskrivelsen i Andet Timoteusbrev 3:1-5, kan du henvise til en nyhedsmeddelelse der viser at menneskene er „uden naturlig hengivenhed“. Et enkelt eksempel er måske nok til at bevise at denne side af tegnet på de sidste dage bliver opfyldt i vor tid.

En analogi — en sammenligning af to ting der har noget væsentligt tilfælles — kan være et nyttigt hjælpemiddel. Sammenligningen beviser ikke noget i sig selv; dens holdbarhed må prøves i forhold til hvad Bibelen siger. Men den kan hjælpe folk til at se det fornuftige i en bestemt opfattelse. En sådan analogi kan for eksempel bruges når man vil forklare at Guds rige er en regering. Man kan nævne at Guds rige, ligesom de jordiske regeringer, har både ledelse og undersåtter, foruden love, retsvæsen og undervisningssystem.

Erfaringer fra virkeligheden kan illustrere hvor klogt det er at følge Bibelens vejledning. Du kan også bruge personlige erfaringer til støtte for det du siger. Når du for eksempel understreger hvor vigtigt det er at læse og studere Bibelen, kan du fortælle hvor meget det har betydet for dig selv. Apostelen Peter opmuntrede sine brødre ved at omtale Jesu forvandling, noget han selv havde været øjenvidne til. (2 Pet. 1:16-18) Også Paulus henviste til sine egne erfaringer. (2 Kor. 1:8-10; 12:7-9) Personlige oplevelser skal selvfølgelig bruges med et vist mådehold, så man ikke henleder opmærksomheden for meget på sig selv.

Eftersom folk har forskellig baggrund og tænker forskelligt, kan det være at noget der overbeviser én, ikke overbeviser en anden. Tag derfor tilhørernes synspunkter i betragtning når du skal afgøre hvilke argumenter du vil bruge, og hvordan du vil fremlægge dem. I Ordsprogene 16:23 læser vi: „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“