SPØRGSMÅL 4
Har alt liv en fælles stamform?
Darwin var af den opfattelse at alt liv kunne spores tilbage til en fælles stamform. Han forestillede sig livets historie på Jorden som et stort træ. Senere mente nogen at dette ’livets træ’ begyndte som en enkelt stamme da de første simple celler opstod. Fra denne stamme skulle andre, nye arter have forgrenet sig ud i hovedgrene, eller familier af planter og dyr, som igen skulle have delt sig i kviste, alle de nulevende arter i disse familier. Er det virkelig sådan det er sket?
Hvad hævder mange forskere? Mange giver det indtryk at fossilmaterialet støtter teorien om at livet har et fælles udspring. De hævder også at alt liv må have udviklet sig fra en fælles stamform fordi alle livsformer gør brug af det samme ’computersprog’, eller dna.
Hvad siger Bibelen? Ifølge skabelsesberetningen blev planterne, havdyrene, landdyrene og fuglene skabt „efter deres arter“. (1 Mosebog 1:11,12, 20-25, samt fodnoten til vers 11) Denne beskrivelse giver rum for at der er variation inden for en ’art’, men den antyder også at der er fastlagte grænser som holder de forskellige arter adskilt fra hinanden. På baggrund af Bibelens skabelsesberetning må vi også gå ud fra at nye typer af skabninger ville optræde pludseligt og færdigdannede i fossilmaterialet.
Hvad viser kendsgerningerne? Støtter kendsgerningerne Bibelens beskrivelse af hvordan det er foregået, eller havde Darwin ret? Hvad viser de fund man har gjort i de sidste 150 år?
DARWINS TRÆ FÆLDET
I de senere år har forskere sammenlignet de genetiske koder i mange forskellige encellede organismer såvel som i planter og dyr. De gik ud fra at sådanne sammenligninger ville bekræfte Darwins teori om et ’livets træ’ der forgrener sig. Men det har ikke været tilfældet.
Hvad har forskningen vist? I 1999 skrev biologen Malcolm S. Gordon: „Livet synes at have mange oprindelser. Det universelle livets træ synes at have haft mere end en enkelt rod.“ Er der vidnesbyrd om at alle livets hovedgrene er forbundet til en enkelt stamme, som Darwin troede? Malcolm S. Gordon fortsætter: „Den traditionelle version af teorien om en fælles afstamning gælder tilsyneladende ikke rigerne som de forstås i dag. Den gælder måske ikke mange rækker, om overhovedet nogen, og måske heller ikke mange af klasserne inden for rækkerne.“29a
Forskningen i de senere år modsiger fortsat Darwins teori om en fælles afstamning. I en artikel i New Scientist i 2009 er evolutionsforskeren Eric Bapteste for eksempel blevet citeret for at have sagt: „Vi har overhovedet ingen beviser for at livets træ er en kendsgerning.“30 Den samme artikel citerer evolutionsbiologen Michael Rose. Han siger: „Livets træ er pænt og ordentligt ved at blive begravet, det er vi alle klar over. Hvad der er mindre anerkendt, er at hele vores grundlæggende opfattelse af biologien trænger til at blive revideret.“31b
HVAD VISER FOSSILMATERIALET?
Mange forskere peger på at fossilfund støtter tanken om at livet er opstået af en fælles stamform. De påstår for eksempel at fossilmaterialet kan dokumentere at fisk blev til padder, og krybdyr til pattedyr. Men hvad viser fossilerne i virkeligheden?
David M. Raup, en palæontolog der er tilhænger af evolutionslæren, siger: „Geologer på Darwins tid og i dag har i stedet for at finde vidnesbyrd om at livet har udviklet sig gradvis, fundet fossiler der optræder uregelmæssigt og i ryk — det vil sige at arterne viser sig meget pludseligt og kun ændrer sig ganske lidt eller slet ikke i den tid de optræder i fossilmaterialet, hvorefter de med ét forsvinder fra fossilmaterialet.“32
I virkeligheden kan man ud fra langt størstedelen af fossilerne se at de forskellige livsformer ikke har ændret sig væsentligt gennem lange tidsperioder. Der findes ingen vidnesbyrd om at de har udviklet sig fra én livsform til en anden. De særegne kropsplaner optræder pludseligt. Nye kendetegn ved arterne viser sig også pludseligt. For eksempel kommer flagermus med sonar og ekkolokalisering frem i fossilmaterialet uden nogen indlysende forbindelse til en mere primitiv stamart.
Mere end halvdelen af alle dyrenes hovedgrupper synes at dukke op i løbet af relativt kort tid. I fossilmaterialet forekommer der pludselig mange nye livsformer der skiller sig ud, og derfor kalder palæontologer den periode for „den kambriske eksplosion“. Hvornår indtraf den kambriske periode?
Lad os antage at forskernes beregninger er rigtige. I så fald kan man sammenligne den tidsperiode Jorden har eksisteret i, med en tidslinje der har samme længde som en fodboldbane (1). I det størrelsesforhold skulle man gå cirka syv ottendedele af banens længde før man kom til den periode palæontologerne kalder kambrium (2). I løbet af en brøkdel af denne periode dukker føromtalte hovedgrupper af dyr pludseligt op i fossilmaterialet. Hvor pludseligt gør de det? Man tager et enkelt skridt, og alle de forskellige dyr viser sig inden for dette ene skridt.
De forskellige livsformer viser sig altså forholdsvis pludseligt, og det har fået nogle evolutionsforskere til at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle version af Darwins teori. For eksempel har evolutionsbiologen Stuart Newman i et interview i 2008 peget på at der er brug for en evolutionsteori som kan forklare hvorfor nye livsformer opstod pludseligt. Han siger: „Jeg tror at betydningen af den darwinistiske mekanisme som man bruger til at forklare al evolutionsmæssig forandring, vil blive degraderet til blot at være én af flere mekanismer — og måske tilmed ikke den vigtigste når det drejer sig om at forstå makroevolution, udviklingen af de store forandringer hvad angår legemsbygning.“33
PROBLEMER MED ’BEVISMATERIALET’
Hvorfor ændrer nogle lærebøger på størrelsen af de fossiler de skildrer, så de ser ud til at følge en formodet rækkefølge?
Venstre side: som gengivet i nogle lærebøger
Højre side: virkeligt størrelsesforhold
Hvordan forholder det sig med de fossiler der bliver brugt som eksempler på fisk der er ved at blive til padder, og krybdyr der er ved at blive til pattedyr? Kan man bruge dem som konkrete beviser for at der har fundet en udvikling sted? En nærmere undersøgelse afslører adskillige problemer.
For det første bliver det indbyrdes størrelsesforhold mellem de skabninger der placeres i rækken fra krybdyr til pattedyr, gengivet forkert i lærebøger. Nogle af dyrene i denne række var i virkeligheden enorme, mens andre var små; men de gengives i samme størrelse.
Et andet og mere alvorligt problem er at der mangler beviser for at dyrene på en eller anden måde er beslægtede. De fossileksemplarer som anbringes i rækkerne, er ofte adskilt af hvad forskere anslår at være millioner af år. Om de lange perioder der adskiller mange af disse fossiler, siger zoologen Henry Gee: „De tidsintervaller der adskiller fossilerne, er så enorme at vi ikke kan sige noget afgjort om hvorvidt de er indbyrdes beslægtede.“34c
Biologen Malcolm S. Gordon siger om de fossiler af fisk og padder man har fundet, at de kun udgør et lille, „måske slet ikke repræsentativt, udsnit af biodiversiteten i disse grupper dengang“. Han siger videre: „Det er umuligt at vide noget om i hvilken udstrækning disse organismer spillede en rolle i den senere udvikling, hvis de overhovedet gjorde det, eller hvordan de eventuelt har været beslægtet.“35d
HVAD VISER „FILMEN“ I VIRKELIGHEDEN?
En artikel i National Geographic i 2004 sammenligner fossilmaterialet med „en film om evolutionen, hvor 999 af hver 1000 billeder er klippet væk“.36 Tænk over hvad en sådan sammenligning indebærer.
Hvis „95 billeder“ af fossilmaterialet viser at dyr ikke udvikler sig fra én type til en anden, hvorfor opstiller palæontologer da de resterende „5 billeder“ på en måde der antyder at de gør?
Forestil dig at du fandt 100 billeder af en spillefilm der oprindelig bestod af 100.000 billeder. Hvordan ville du da finde frem til handlingen i filmen? Du havde måske en forestilling om det, men hvad nu hvis kun 5 af de 100 billeder du havde fundet, kunne lægges i den rækkefølge der støttede det handlingsforløb du foretrak, mens de resterende 95 billeder fortalte en helt anden historie? Ville det være fornuftigt at hævde at din forudfattede forestilling om filmen var rigtig på baggrund af de fem billeder? Kunne det tænkes at du havde placeret de fem billeder i den rækkefølge fordi den passede med din teori? Ville det ikke være mere fornuftigt at lade de resterende 95 billeder påvirke din mening?
Hvordan passer denne illustration på forskernes syn på fossilmaterialet? I mange år anerkendte forskerne ikke at langt størstedelen af fossilerne — de 95 billeder af filmen — viste at arterne ændrer sig meget lidt i tidens løb. Hvorfor er der ingen der taler om så vigtige vidnesbyrd? Forfatteren Richard Morris siger: „Palæontologer havde tilsyneladende taget den ortodokse tanke om en gradvis evolutionær ændring til sig; og de holdt fast ved den selv da de fandt vidnesbyrd om det modsatte. De forsøgte at tolke fossilfund ud fra accepterede forestillinger om en evolution.“37
„Hvis man tager et antal fossiler og hævder at de repræsenterer en slægtslinje, vil det ikke være en videnskabelig hypotese der kan efterprøves, men en påstand der har lige så stor gyldighed som en godnathistorie — den er underholdende, måske endda lærerig, men ikke videnskabelig.“ — In Search of Deep Time—Beyond the Fossil Record to a New History of Life af Henry Gee, s. 116-117
Kunne det tænkes at evolutionister i dag fortsætter med at anbringe fossilerne i en bestemt rækkefølge, ikke fordi en sådan rækkefølge er velunderbygget af størstedelen af fossilerne og de genetiske vidnesbyrd, men fordi det passer med de tanker om en evolution som er almindeligt accepterede i dag?e
Hvad mener du? Støtter kendsgerningerne Bibelens beskrivelse, eller støtter de Darwins? Overvej de fakta vi har set på indtil nu.
De første livsformer på Jorden var ikke ’simple’.
Sandsynligheden for at selv en celles bestanddele skulle være opstået ved et tilfælde, er forsvindende lille.
Dna, det ’computerprogram’ eller den kode der får cellerne til at fungere, er utrolig kompleks og vidner om en genialitet der langt overgår ethvert menneskeskabt program eller system til lagring af information.
Den genetiske forskning viser at livet ikke nedstammer fra en enkelt, fælles stamform. Desuden optræder hovedgrupperne af dyr pludseligt i fossilmaterialet.
Mange konkluderer ud fra disse kendsgerninger at vidnesbyrdene stemmer overens med Bibelens forklaring på hvordan livet er opstået. Men mange andre hævder at videnskaben modsiger det meste af det Bibelen siger om skabelsen. Gør den det? Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
a Den biologiske betegnelse række henviser til en stor dyregruppe der har samme karakteristiske kropsplan. En af de måder forskerne klassificerer livsformerne på, er ved hjælp af en hierarkisk gruppering i syv ’lag’. Den øverste gruppe er rige, den bredeste kategori. Derefter kommer kategorierne række, klasse, orden, familie, slægt og art. For eksempel bliver hesten kategoriseret på denne måde: Rige: dyreriget; række: hvirveldyr; klasse: pattedyr; orden: uparrettåede hovdyr; familie: hestefamilien; slægt: Equus; art: Caballus.
b Det bør bemærkes at hverken artiklen i New Scientist, Eric Bapteste eller Michael Rose taler for at evolutionsteorien er forkert. De ønsker derimod at slå fast at Darwins ’livets træ’, en grundpille i hans teori, ikke støttes af det man har påvist. Sådanne forskere prøver stadig at finde andre forklaringer som omfatter evolution.
c Henry Gee vil ikke hermed sætte spørgsmålstegn ved selve evolutionsteorien. Han fremsætter sine udtalelser for at vise at der er grænser for hvad man kan slutte ud fra fossilmaterialet.
d Malcolm S. Gordon støtter evolutionslæren.
e Se for eksempel rammen „Hvordan forholder det sig med menneskets udvikling?“
f Bemærk: Ingen af de forskere der citeres i denne ramme, tror på Bibelens beretning om en skabelse. De går alle ind for evolutionslæren.
g Udtrykket „hominid“ bruges af evolutionsforskere som en fællesbetegnelse for nutidsmennesket og dets forhistoriske, menneskelignende arter.