AJIN

(Aʹjin) [kilde].

Ordet betyder bogstaveligt „øje“, men bruges også i betydningen en naturlig kilde til forskel fra en kunstigt anlagt brønd eller vandbeholder, der betegnes med de hebraiske ord be’erʹ og bōr. (1Mo 49:22; 5Mo 8:7; se BRØND; CISTERNE.) I sammensætninger staves det ofte „En-“, som i En-Rimmon, En-Gedi og En-Gannim.

1. Et sted Jehova nævnte da han over for Moses fastlagde Israels østgrænse. (4Mo 34:11) Det „Ribla“ der omtales i dette skriftsted som beliggende „øst for Ajin“, er ikke det samme som Ribla i Hamats land, der ligger et godt stykke nord for Damaskus, eftersom Ajin nævnes i forbindelse med Kinnerethavet (Galilæas Sø). Det lå nord for denne sø, men dets nøjagtige beliggenhed er ukendt.

2. En af de sydligste af de byer der oprindelig blev tildelt Judas stamme. (Jos 15:32) Senere tilfaldt den Simeons stamme, da denne fik tildelt noget af Judas område, der var for stort. (Jos. 19:1, 7, 9; 1Kr 4:24, 32) Ajin lå nær Rimmon, og det ser ud til at de to navne blev kombineret til En-Rimmon da byerne blev beboet igen efter landflygtigheden i Babylon. (Ne 11:29) Stedet identificeres almindeligvis med Khirbet Umm er-Ramamin (Horvat Remalya), der ligger ca. 15 km nord for Be’er-Sjeba. — Se RIMMON, 2.

3. Ifølge Josua 21:16 fik levitterne tildelt en by ved navn Ajin. Sammenholdes dette skriftsted med Josua 15:42, 19:7 og 1 Krønikebog 6:59, tyder alt på at den by der nævnes her, andre steder kaldes Asjan. — Se ASJAN.