BUG

Den forreste del af kroppen som ligger neden for ribbenene, og som omslutter fordøjelsesorganerne og andre organer; bruges almindeligvis synonymt med underliv, mave.

Det hebraiske gachōnʹ forekommer kun to steder og bruges om krybdyrs bug (1Mo 3:14; 3Mo 11:42); me‛īmʹ, der almindeligvis betyder „indre“, „indvolde“, bruges til beskrivelse af legemsformen hos et menneske (Høj 5:14), og det tilsvarende aramaiske ord bruges i beskrivelsen af en statue. (Da 2:32) „Bug“ er dog hyppigst oversat fra bæʹtæn, der desuden er gengivet med „mave“ (Dom 3:21, 22; Ord 13:25; se MAVE) og „liv“ i betydningen moderliv. — 1Mo 25:23, 24; Job 1:21; Sl 127:3; Præ 11:5; Es 44:2; Ho 9:11; se MODERLIV.

Ordet bæʹtæn bruges i beskrivelsen af et dyrs, Behemots, styrke (Job 40:16), og det bruges arkitektonisk om „udbugningen“ på en søjle (1Kg 7:20), den fremspringende runding foroven på søjlen. Desuden bruges det i overført betydning om stedet hvorfra tale og ræsonnementer udgår. — Job 15:2, 35; 20:20.

Det græske koiliʹa betyder „hulhed“, „hulrum“ og bruges også om bughulen. Ordet oversættes desuden med „mave“ (1Kor 6:13), „liv“ (Lu 1:15, 41) og „indre“ (Joh 7:38), alt efter sammenhængen. Som sæde for fordøjelsen anvendes det i overført betydning om selvisk begær og grådighed. — Ro 16:18; Flp 3:19.

Da Jonas befandt sig i fiskens bug (Mt 12:40), sammenlignede han fiskens indre med Sheol idet han sagde: „Fra Sheols skød [hebr.: bæʹtæn, bug, indre] råbte jeg om hjælp.“ Han vidste at han var så godt som død hvis Jehova ikke udfriede ham. — Jon 2:2.