NOADJA

(Noadʹja) [Jah har indfundet sig; Jah har mødt efter aftale].

1. En søn af Binnuj; en levit der på fjerdedagen efter Ezras ankomst til Jerusalem i 468 f.v.t. hjalp med at afveje sølvet, guldet og redskaberne til templet. — Ezr 8:32, 33.

2. En profetinde der i 455 f.v.t. blev nævnt ved navn blandt dem der forsøgte at standse genopbygningen af Jerusalems mur ved at gøre Nehemias bange. — Ne 6:14.