JEKAMJA

(Jekamʹja) [Jah har oprejst].

1. En efterkommer af Juda; søn af Sjallum. — 1Kr 2:3, 41.

2. En af de sønner der fødtes Judas konge Jojakin (Jekonja) under landflygtigheden i Babylon. — 1Kr 3:17, 18.