NEDABJA

(Nedabʹja) [Jah er villig (ædel; gavmild)].

Den sidst nævnte søn af kong Jekonja (Jojakin), født mens Jekonja var i landflygtighed i Babylon. (1Kr 3:17, 18; 2Kg 24:15; Jer 29:1, 2, 4, 6) Nedabja var efterkommer af David af Judas stamme og farbroder til Zerubbabel, der blev landshøvding efter landflygtigheden. — 1Kr 3:1, 17-19; Hag 1:1.