DEJTRUG

Et fladbundet og for det meste transportabelt, skålformet kar, sædvanligvis af træ, men undertiden af ler eller bronze. Man kom mel og vand i det og æltede det til dej. Skulle der bages syret brød, blev dejen som regel æltet med surdej fra en tidligere bagning. Derefter lod man den hæve i dejtruget før den blev bagt. (1Mo 18:6; 1Sa 28:24) Det var almindeligt at ælte dejen med hænderne, men ægypterne brugte undertiden også fødderne når de æltede dej i store trug. — Ho 7:4.

Dejtrugenes størrelse varierede betydeligt. Men en type lerkar der blev brugt meget, var omkring 25 cm i diameter og ca. 8 cm høj.

Da brød var en vigtig bestanddel af hebræernes kost, blev der ofte bagt. Dejtruget var derfor et vigtigt redskab blandt israelitterne og datidens øvrige folkeslag. Da Jehova på Moses’ tid lod frøer dække hele Ægypten som den anden plage, kom der så mange at de trængte ind i husene og endda var i dejtrugene. (2Mo 8:3) Da israelitterne senere forlod Ægypten i hast, „bar folket deres dej af sted før den endnu var syret, med deres dejtrug indsvøbt i deres kapper på skuldrene“. (2Mo 12:33, 34) Da dejtruget blev brugt til fremstillingen af ’det daglige brød’, var det et af husets vigtigste redskaber. Jehovas velsignelse af dejtruget betød derfor at der ville være mad nok i huset, mens hans forbandelse af det var ensbetydende med sult. — 5Mo 28:1, 2, 5, 15, 17.