Nye vidnesbyrd om Jesu henrettelse?
I BEGYNDELSEN af 1970’erne kunne man i adskillige aviser læse om nye „vidnesbyrd“ angående henrettelse på et kors. I en avisoverskrift i januar 1971 hed det for eksempel: „Udgravninger afslører offerets forvredne stilling på korset.“
Under denne overskrift begyndte artiklen således: „Jerusalem, 3. jan. (Reuter) — Israelske arkæologer der har afdækket de første håndgribelige vidnesbyrd om en korsfæstelse, siger i dag at det kunne tyde på at Jesus Kristus er blevet korsfæstet i en anden stilling end den der vises på det traditionelle kors.“
Indeholdt dette fund nye vidnesbyrd om hvordan jøderne på Jesu tid blev henrettet på et kors eller en pæl? Hvad kunne arkæologerne fastslå med hensyn til den stilling hvori offeret var blevet anbragt? Havde dette noget med Jesu død at gøre? Og hvor pålidelige, kunne man spørge, var disse vidnesbyrd?
En nagle i hælene
I 1968 opdagede man ved et tilfælde nogle gravhuler i nærheden af Jerusalem. Inde i disse, blandt knogler der var lagt i en gravurne, gjorde man et tilsyneladende enestående fund — hælknogler gennemboret af en rusten nagle. Dr. Nico Haas, der er anatom og antropolog ved Hebrew University-Hadassahs lægevidenskabelige fakultet, forestod undersøgelsen af disse specielle knogler. Det anerkendte tidsskrift Israel Exploration Journal (1970, årgang 20, s. 38-59) offentliggjorde hans teorier der førte til nogle sensationelle avisartikler. Hvad gik disse teorier ud på?
Nico Haas forklarede at det man havde fundet var intet mindre end de jordiske rester af en mand der i det første århundrede var blevet henrettet på et kors. Tilsyneladende var offerets to hæle blevet naglet sammen på en opretstående pæl, men spidsen af naglen var blevet bøjet da den ramte en knast i træet. Efter at den jødiske mand var død, havde hans slægtninge haft vanskeligt ved at trække naglen ud, og den var derfor blevet efterladt i hans hæle ved begravelsen. Dr. Haas hævdede at eftersom begge hælknogler var blevet gennemboret af én nagle og eftersom det så ud til at benene havde været anbragt i en bøjet stilling, var offeret sandsynligvis blevet henrettet i den stilling der er vist herunder. (Dr. Haas mente også at en ridse på armknoglen tydede på at mandens arme havde været naglet til en tværbjælke.) Mange var begejstrede ved tanken om at man heraf kunne udlede hvordan Jesus havde lidt døden.
Men igen gør vi klogt i at spørge: Var disse vidnesbyrd pålidelige, og viste de virkelig noget om den måde Jesus døde på?
Ny vurdering af fundet
I de følgende år begyndte nogle kendte videnskabsmænd, som for eksempel professor Yigal Yadin, at sætte spørgsmålstegn ved de konklusioner dr. Haas havde draget. Omsider offentliggjorde Israel Exploration Journal (1985, årgang 35, s. 22-27) „En nyvurdering“ af antropologen Joseph Zias (Israels Ministerium for Oldtidsminder og Museer) og Eliezer Sekeles (Hebrew University-Hadassahs lægevidenskabelige fakultet). De havde studeret de originale vidnesbyrd, fotografier, afstøbninger og røntgenbilleder af knoglerne. De opdagelser de gjorde var interessante.
Naglen var kortere end Haas havde beskrevet og ville derfor ikke have været lang nok til at gennembore to hælknogler og træet. Flere knoglestykker var blevet identificeret forkert. Der var ingen knogle fra en anden hæl; naglen havde kun gennemboret én hæl. Nogle knoglestykker var fra en helt anden person. Den ridsede armknogle ’var ikke noget overbevisende vidnesbyrd’ om at den havde været naglet til en tværbjælke; ’to lignende mærker blev fundet på en benknogle; ingen af dem skyldtes korsfæstelsen.’
Hvilke slutninger førte denne nye undersøgelse til? „Både den første og den sidste rekonstruktion af korsfæstelsen [foretaget af Haas] er en teknisk og anatomisk umulighed når man tager de nye vidnesbyrd i betragtning . . . Vi fandt intet spor af venstre hælknogle, og vi har regnet ud at naglen kun var stor nok til at gennembore én hælknogle . . . Mangelen på voldelige læsioner på underarmen og håndens knogler synes at antyde at den dømtes arme var bundet og ikke naglet.“ På billedet på denne side kan man se hvordan Zias og Sekeles mener at manden var anbragt ved henrettelsen.
Hvordan i Jesu tilfælde?
Hvad viser dette da med hensyn til den måde hvorpå Jesus blev henrettet? Faktisk ingenting! Som det blev forklaret på side 23 blev Jesus højst sandsynligt henrettet på en opretstående pæl uden tværbjælke. Ingen kan i dag med sikkerhed vide hvor mange nagler der blev brugt i Jesu tilfælde. The International Standard Bible Encyclopedia (1979, bind 1, s. 826) indeholder denne kommentar: „Det nøjagtige antal nagler der blev benyttet . . . har været genstand for betydelig spekulation. På de første afbildninger af korsfæstelsen ser man Jesu fødder naglet hver for sig, men på de senere er de lagt over kors og fæstnet til den opretstående pæl med én nagle.“
Vi ved imidlertid at hans hænder eller arme ikke blot blev bundet, for Thomas sagde senere: „Hvis jeg ikke ser mærket af naglerne i hans hænder og stikker min finger i mærket af naglerne . . .“ (Johannes 20:25) „Naglerne“ kunne hentyde til en nagle gennem hver hånd eller til naglemærkerne i ’hans hænder og hans fødder’. (Se Lukas 24:39.) Vi kan ikke vide præcist hvor naglerne gennemborede ham, skønt det tydeligvis var i hænderne eller håndleddene. Den bibelske beretning giver os simpelt hen ingen nøjagtige detaljer, og det er heller ikke nødvendigt. Hvis ikke engang de lærde, som direkte har undersøgt de knogler der i 1968 blev fundet i nærheden af Jerusalem, kan sige med sikkerhed hvilken stilling denne mand blev anbragt i ved sin henrettelse, kan man med langt mindre sikkerhed sige noget om hvordan Jesus blev hængt på marterpælen.
Vi erkender derfor at den måde hvorpå vi i vore publikationer fremstiller Jesu død, sådan som det gengives på side 24, blot er omtrentlige gengivelser af denne begivenhed og ikke absolut anatomisk korrekte afbildninger. I disse illustrationer søger vi ikke at afspejle de lærdes skiftende og modstridende meninger, og vi undgår definitivt religiøse symboler der stammer fra fortidens hedenskab.