NÆLDE

En familie af planter med savtakkede blade der som regel er tæt beklædt med brændehår som indeholder en sviende væske. Når hårene berøres, brækker spidserne af, og de skarpkantede hårender skærer snitsår i huden og afgiver væske. I Palæstina kendes mindst fire nældearter, hvoraf den almindeligste er romersk nælde (Urtica pilulifera), der kan nå en højde af 1,8 m og især vokser blandt ruiner.

De hebraiske ord charulʹ (Ord 24:31; Zef 2:9) og qimmōsjʹ (Es 34:13; Ho 9:6) bruges om planter der breder sig på forsømte marker og blandt ruiner. Charulʹ forekommer også i Job 30:7, hvor det må sigte til høje planter. Desuden er der det hebraiske ord sirpadhʹ (’tidsel’, DA31; ’nælde’, DA92; ’brændenælde’, NV), der nævnes som en modsætning til myrte. — Es 55:13.

I Ordsprogene 24:31 er en form af qimmōsjʹ („tidsler“, DA31; „nælder“, DA92; „ukrudt“, NV) efter nogles opfattelse brugt som en parallel til charulʹ. Nogle forskere mener derfor at qimmōsjʹ betegner ukrudt i almindelighed, mens andre mener at charulʹ kan være et fællesnavn der bruges om krat. Desuden har nogle anfægtet gengivelsen af charulʹ med ’nælder’ i Job 30:7 med den begrundelse at folk ikke frivilligt ville søge ly under nælder. I tørre egne kan det dog udmærket tænkes at folk ville søge skygge under høje nælder eller, på grund af sult, samle disse planter til føde. Gengivelsen er derfor forsvarlig.