RAB-SARIS

(rab-saʹris) [overhofmester].

Titlen på den øverste hofembedsmand i den assyriske og den babyloniske statsforvaltning. Rabsaris nævnes som en af de tre rangspersoner som Assyriens konge sendte til Jerusalem på kong Ezekias’ tid for at kræve at byen overgav sig. — 2Kg 18:17.

En af de babyloniske embedsmænd som på Nebukadnezars vegne overtog kontrollen med Jerusalem da byen faldt i 607 f.v.t., var rab-saris, og der nævnes en rab-saris ved navn Nebusjazban i forbindelse med at Jeremias fik at vide at han kunne bo hos Gedalja. (Jer 39:3, 13, 14; 40:1-5) Ved udgravninger er der afdækket inskriptioner hvori denne titel findes. — Bulletin of the Israel Exploration Society, Jerusalem 1967, bd. XXXI, s. 77; Le palais royal d’Ugarit, III, Paris 1955, nr. 16:162, s. 126.