NEBUSJAZBAN

(Nebusjazʹban) [fra akkadisk; betyder „Nebo, udfri mig!“].

Nebusjazban var rab-saris, eller den øverste hofembedsmand, i Nebukadnezars styrker da de ødelagde Jerusalem i 607 f.v.t. Han var en af de fyrster der gav ordre til at Jeremias skulle løslades. (Jer 39:13, 14) Jeremias 39:3 kan forstås sådan at Sarsekim også var rab-saris, eller sådan at den rab-saris der nævnes, var Nebusjazban (NW), og at han var med i den gruppe der satte sig i Mellemporten efter at babylonierne havde gennembrudt Jerusalems mur første gang. — Jer 39:2, 3.