SPIDSMUS

[hebr.: chafarparōthʹ (flertal)].

Små muselignende pattedyr med en kort, blød pels. Det hebraiske ord menes at være afledt af en rod der betyder „at grave“ (1Mo 26:15), og nogle forskere har derfor fremsat den teori at det kan betegne et hvilket som helst af en længere række dyr der graver gange i jorden, deriblandt rotter, mus, blindmus, springmus og lignende. Ifølge Koehler og Baumgartner står chafarparōthʹ imidlertid for „spidsmus“. — Lexicon in Veteris Testamenti Libros, Leiden 1958, s. 322.

Spidsmusen har en lang, spids snude, små øjne og afrundede ører med et noget sammenkrøllet udseende. Den har en enorm appetit og kan hvert døgn fortære en fødemængde hvis vægt overgår dens egen. Den lever mest af insekter og orm, men tager også smådyr på sin egen størrelse eller endog dyr som er større end den selv, deriblandt mus. Den art spidsmus der omtales i Esajas 2:20, er af Israel Aharoni blevet identificeret med Crocidura religiosa. — Osiris, Brugge 1938, bd. 5, s. 463.