TAMMUZ I

(Tamʹmuz).

En guddom som frafaldne hebraiske kvinder i Jerusalem græd over i det sjette år af profeten Ezekiels landflygtighed (612 f.v.t.). — Ez 8:1, 3, 14.

I sumeriske tekster kaldes Tammuz Dumuzi og fremstilles som frugtbarhedsgudinden Inannas (den babyloniske Ishtars) ægtemand eller elsker. Der har været formodninger fremme om at Tammuz oprindelig var en konge der blev guddommeliggjort efter sin død. Sumeriske tekster der menes at stamme fra det 18. århundrede f.v.t., viser at Sumers konger blev identificeret med Dumuzi.

Med hensyn til Tammuz’ identitet bemærker D. Wolkstein og S. N. Kramer: „Der var temmelig mange ’døende guder’ i Sumer, men den mest velkendte er Dumuzi, Bibelens Tammuz, som kvinderne i Jerusalem stadig sørgede over på profeten Ezekiels tid. Guden Dumuzi var oprindelig en dødelig sumerisk hersker hvis liv og død havde gjort stærkt indtryk på sumeriske tænkere og mytografer.“ (Inanna, Queen of Heaven and Earth, New York 1983, s. 124) O. R. Gurney skriver endvidere: „Dumuzi var oprindelig en mand, en konge af Erek . . . At Dumuzi var et menneske, bekræftes desuden af den mytologiske passage hvori han siger til Inanna: ’Jeg vil føre dig til min guds hus.’ Sådan taler en gud ikke.“ — Journal of Semitic Studies, bd. 7, 1962, s. 150-152.