Afrikansk høvding hører hyrdens røst

Da jeg hørte, at der i en af de store høvdingers kraal’er [negerlandsbyer] skulle være en stor sammenkomst af mennesker fra forskellige egne, og at høvdingen selv ville være til stede, sørgede jeg for, sammen med nogle andre brødre, at aflægge et vidnesbyrd for forsamlingen. Under vidnearbejdet fik jeg en embedsmand, som jeg kendte, til at ordne det sådan, at jeg blev opstillet blandt talerne, som den følgende søndag skulle tale til forsamlingen. Om søndagen kom vi så og samledes uden for kraal’en. Der var over 600 mennesker til stede. Vi blev forbavsede over at finde repræsentanter fra forskellige trossamfund og sekter. De første, som talte, tilhørte Abafundisi [den lokale religiøse kult]. De behandlede emnet Kristi opstandelse, da det nemlig var deres påskesøndag. Så fik jeg ordet. Jeg gik op til talerstolen og holdt mit foredrag: „Fred på jorden, hvornår?“ Det første, jeg lagde mærke til, var, at det forbavsede dem, at jeg havde valgt dette emne i stedet for et, der omhandlede påsken. De lyttede derpå opmærksomt efter, og nogle nikkede bifaldende. Da jeg så hen på høvdingen, bemærkede jeg, at han sad og smilte — det var tydeligt, at han var en mand, der holdt af bibelske kendsgerninger. Det så imidlertid ud til, at tiden var ved at løbe fra mig, men endnu mens jeg talte, gav høvdingen tegn til, at der skulle gives mig mere tid. Efter at jeg var færdig, talte to andre. Til sidst stod høvdingen op og opsummerede foredragene. Først takkede han mig, fordi jeg var kommet, og fordi jeg havde fortalt hans folk sandheden. Derefter sagde han til forsamlingen, at jeg var den eneste, som kunne overbevise dem, der, ligesom han selv, elskede Bibelens sandheder. Han gjorde det, Abafundisi lærte folket, til intet ved at forklare, at Bibelen viste, de vildledte dem. Han inviterede os også til at tale ved et stort møde, som skulle holdes i hans kongelige kraal. — Mbabane, Swaziland.