En afrikaner vælger sig én hustru
MAN hører ofte katolske og protestantiske missionærer sige, at man ikke kan få afrikanerne til at leve i overensstemmelse med den sande kristne standard. Den skik at have flere koner eller at leve i et ikke-legaliseret ægteskab kan ikke brydes. De siger, at meget er opnået, hvis bare man kunne give afrikanerne en bedre sundhedstilstand og lære dem at kende Jesus. Denne indstilling skyldes sikkert, at de er kommet til kort i helt og fuldt at hævde de bibelske principper, selv i deres egne såkaldt civiliserede menigheder i kristenheden.
● Skønt dette måske nok er tilfældet blandt religionerne i kristenheden, der har slækket på kravene, så gælder det ikke blandt Jehovas vidner, der altid og omhyggeligt holder sig til Bibelens regler — også i Afrika. Følgende eksempel er blot ét blandt tusinder og atter tusinder af eksempler på, at mennesker beredvilligt har renset sig for at kunne leve sammen med den nye verdens samfund. Beretningen er fortalt af en af Jehovas vidners afrikanske specialpionerer i Syd-Rhodesia.
● „Den 11. november 1956 var en skøn og herlig dag for mig. Tidligt om morgenen, efter at jeg havde læst dagsteksten og bedt om Jehovas velsignelse over mit arbejde, tog jeg af sted for at gå ud og forkynde. Lidet anede jeg, at mit første besøg hos landsbyens høvding, Moses, skulle komme til at vare fire timer. Jeg vidnede for ham og holdt min tre til otte minutters prædiken og viste ham de fire brochurer.
● Han tog dem med glæde, og mens jeg talte videre med ham, kom en mand løbende og spurgte helt forpustet: „Vil De være så venlig at vise mig hen til Moses’ kraal?“ Moses sagde: „Er der noget galt?“ Manden svarede nej. „Jeg er Moses, er det mig, du vil tale med?“ „Ja,“ sagde manden, „jeg har hørt, at der er en forkynder fra Vagttaarnet i din kraal, og jeg vil gerne træffe ham.“ „Hvorfor,“ spurgte Moses, „kommer du fra politiet og vil du arrestere ham?“ „Nej, jeg vil gerne være et af Jehovas vidner, hvis det kan lade sig gøre. Jeg har hørt til Frelsens Hær i mange år, men jeg har ikke fundet nogen sandhed i den religion, derfor er jeg kommet her for at blive et af Jehovas vidner.“
● Jeg aflagde nu vidnesbyrd for ham og viste ham nogle af Selskabets publikationer, som han var meget interesseret i. Jeg tilbragte fire timer med at tale med disse to mænd om Riget, og til sidst spurgte jeg, om manden brød sig om, at jeg kom og besøgte ham i hans hjem. Han nikkede ivrigt ja. Han modtog tre brochurer og to eksemplarer af Nharireyomurindi (Vagttaarnet på cishona), og senere på dagen overværede han vagttaarnsstudiemødet.
● Næste lørdag besøgte min kone og jeg ham i hans hjem. Da jeg kom ind og hilste på ham, blev jeg overrasket over at se, at han havde to koner. Jeg tilbragte hele dagen hos ham og forelagde ham alle de krav, den nye verdens samfund stiller. Så sagde han til mig: „Der er noget, du ikke har fortalt mig endnu.“ Jeg så spørgende på ham. „Hvad skal jeg gøre med mine to koner?“ Jeg sagde, at han måtte selv vælge, hvad han ville gøre. „Jeg ved,“ sagde han, „at Jehovas vidner ikke vil have nogen, der har to koner, i deres organisation.“ Det bekræftede jeg. „Vær ikke bange, jeg har ransaget mig selv og skal nok få bragt orden i mine forhold. Jeg vil leve med den ene og blive af med den anden.“ Da jeg ikke var helt sikker på, hvad han mente med det, forklarede jeg ham, at hvis han beholdt den ene som sin hustru, måtte han sørge for den anden økonomisk, men ikke leve med hende som med en hustru. „Det vil jeg også gøre,“ forsikrede han mig.
● Et par dage senere kom et af Frelsens Hærs medlemmer, der havde hørt, hvad der var sket, til ham og prøvede på at skræmme ham ved at sige, at hvis han blev et af Jehovas vidner, ville han blive vist bort fra de indfødtes reservat, hvor han boede, så han måtte hellere slutte sig til sin første kirke igen. „Du må undskylde mig, min kære ven, men jeg har ikke tid til at komme tilbage til jeres kirke. Jeg har hørt til jeres kirke i lange tider med mine to koner, men I accepterede mig som et medlem af den, hvad der er ubibelsk, men Jehovas vidner ville ikke acceptere mig, medmindre jeg kun var gift med én kvinde; det er den eneste måde man kan tjene Gud på i renhed. Gå kun, min ven, for nu ved du, at jeg er et af Jehovas vidner.““
● Ja, de kristne principper er de samme hele jorden over, og alle, som ønsker at leve i den nye verden, må leve i overensstemmelse med den rette standard nu. Jehovas vidner byder med glæde sådanne oprigtige mennesker velkommen som „brødre“.