Sløvhedens dårskab

VI LEVER i ligegyldighedens, ubekymrethedens og sløvhedens tidsalder. Tal til en eller anden om korruptionen på de højere steder, og han vil blot vise ligegyldighed. Fortæl ham om den forbløffende og stadig voksende nationale gæld, der underminerer nationens økonomiske stabilitet, og han vil blot trække ubekymret på skuldrene. Advar ham om den snigende fascisme, der gnaver i hans dyrebare friheders livsmarv, og han vil blot se sløvt på dig. Og bank på hans dør med et budskab fra Guds ord, og han gider måske ikke engang undersøge, om den, der banker, vil sælge snørebånd, eller om det er en kristen Ordets tjener, der bringer et godt budskab om Guds rige.

Og vor tids mennesker er godt tilfredse med deres sløvhed. Hvorfor skulle man spekulere over korruptionen, over opgørets dag eller over hvad morgendagen vil bringe? Det går jo godt for mig i dag! Som deres modstykke for fem og tyve århundreder siden siger de: „Jehova ser intet, Jehova har forladt landet.“ „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ (Ez. 8:12; Zef. 1:12) Eller man tillægger sig måske den selvglade indstilling, at „den gammeldags religion er god nok for mig“, uden nogen sinde at bekymre sig om, om ens forfædre anvendte sund dømmekraft eller ej, da de dannede deres religion.

Mennesket viser i virkeligheden ved sin handlemåde, at han er dåren, der „siger i hjertet: Der er ingen Gud.“ (Sl. 14:1) I sit hjertes inderste er han utilfreds med sin livsfilosofi, men i stedet for at søge efter noget bedre begraver han sig selvisk i forlystelser, og før eller senere erfarer han sandheden af Bibelens udtalelse, at „hvad et menneske sår, det skal han også høste“. — Gal. 6:7.

I stedet for at være sløve og ligegyldige bør vi nu mere end nogen sinde være årvågne, vagtsomme, interesserede, for der er en Gud i himmelen, og hans ord er sandhed. Og hans ord viser, at vi lever i en tid, da en gammel tingenes ordning skal afløses af nye himle og en ny jord. (2 Pet. 3:4, 13) Det er derfor på tide at give agt på Jesu advarsel: „Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab“, og at adlyde befalingen: „Søg Jehova . . . søg retfærd, søg ydmyghed.“ — Luk. 21:34; Zef. 2:3.

De, der beskæftiger sig med håbet om Guds rige, vil allerede nu få fred og glæde i sindet. Og dette håb er virkelig værd at leve, arbejde og kæmpe for, for det vil tage et evigt liv at realisere alle dets velsignelser, fred, fremgang, sundhed og liv. De, der er sløve over for dette håb nu, vil aldrig komme til at kende disse velsignelser. En sådan sløvhed er i sandhed dårskab.