Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/07 s. 1
  • „Det har ingen interesse“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Det har ingen interesse“
  • Rigets Tjeneste – 2007
  • Lignende materiale
  • Giv bestandig agt på din undervisning
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Hvordan reagerer du på apati?
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Bruger du en passende indledning?
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Fremholdelse af den gode nyhed — Gennemgår du dit distrikt grundigt?
    Rigets Tjeneste – 1979
Se mere
Rigets Tjeneste – 2007
km 1/07 s. 1

„Det har ingen interesse“

1 I nogle områder er dette en almindelig reaktion på vores budskab. Hvad kan hjælpe os til at undgå at blive modløse når vi møder ligegyldighed i distriktet? Hvordan har vi mulighed for at fremme interessen for den gode nyhed?

2 Bevar glæden: At minde os selv om årsagen til at mange virker uinteresserede, vil hjælpe os til at bevare glæden. Folk der er blevet undervist i evolutionslæren eller er blevet opdraget i et ateistisk samfund, har måske aldrig tænkt over hvor værdifuld Bibelen er. Andre er måske skuffede over det hykleri de har været vidne til i forbindelse med religion. For nogles vedkommende afspejler ligegyldigheden deres frustration og mangel på håb. (Ef. 2:12) Andre ’giver ikke agt’ fordi de er tyngede af det daglige livs bekymringer. — Matt. 24:37-39.

3 Trods de negative reaktioner vi møder hos nogle, kan vi bevare glæden i forkyndelsen. Vi ved at de anstrengelser vi gør os, er til ære for Jehova. (1 Pet. 4:11) Desuden virker det trosstyrkende at tale om sandheden, også med dem som endnu ikke værdsætter den. Vi må bestræbe os for at have det samme syn på folk i distriktet som Jehova har. Han fik ondt af indbyggerne i Nineve som ikke „[kendte] forskel på højre og venstre“. (Jon. 4:11) De der bor i vores distrikt, har brug for den gode nyhed! Derfor bør vi ikke give op, men i stedet prøve at øge deres interesse for Bibelens budskab på forskellig vis.

4 Tal om lokale problemer: Måske kunne du tage et spørgsmål af lokal interesse op i din indledning og bede den besøgte give udtryk for sin mening. Lyt til det vedkommende siger, og vis ham derefter Bibelens trøstende budskab angående dette problem. Efter en lokal tragedie gav en forkynder udtryk for sin oprigtige sorg ved hver eneste dør han ringede på. „Pludselig begyndte folk at tale med mig,“ fortæller han. „Jeg fik mange gode samtaler den dag fordi jeg viste personlig interesse for dem jeg besøgte.“

5 Guds rige vil løse alle de problemer menneskeheden står over for. Prøv at finde ud af hvilket af disse problemer der bekymrer den besøgte mest. Måske giver han dig lov til at fortælle om det håb Bibelen fremholder. Hvis ikke, vil han måske være villig til at lytte til dig „en anden gang“. — Apg. 17:32.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del