Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w56 15/3 s. 91
  • Materiel fremgang og åndelig dovenskab

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Materiel fremgang og åndelig dovenskab
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
  • Lignende materiale
  • Det dasende dovendyr
    Vågn op! – 2009
  • En rigtig dovenlars
    Vågn op! – 1971
  • Hvordan ser du på materielle ejendele?
    Hvordan du får det bedste ud af din ungdom
  • Forstår du vigtigheden af at vokse åndeligt?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
w56 15/3 s. 91

Materiel fremgang og åndelig dovenskab

ÅNDELIG dovenskab har tilbøjelighed til at skyde vildskud i solskinnet fra materiel fremgang. Det er ikke så mærkeligt, at denne verden forveksler teknisk indsigt med visdom. Den antager, at materiel eller verdslig fremgang automatisk højner den intellektuelle og åndelige standard, men det modsatte er i regelen tilfældet. Materiel fremgang har fået intellektuel umodenhed og åndelig dovenskab til at trives som ukrudt, befordret mangel på sand klogskab og skabt et tomrum i det åndelige liv. Materiel fremgang har narret folk til at tro, at liv og lykke afhænger af det, man ejer. Samtidig har materiel fremgang gjort folk blinde for den udbredte åndelige dovenskab, som medfører farer af vidtrækkende betydning.

Dr. Arthur Clinton, leder af New York city Bureau of Attendance, beskrev for nylig en af disse farer; han forklarede, at forældre er så opslugt af de bekvemmeligheder, der følger med materiel fremgang, at de er tilbøjelige til at forsømme deres børns åndsliv — med katastrofalt resultat: børneforbrydelser. Dette skyldes, fortsætter dr. Clinton, at et åndelig dovent hjem i lige så høj grad er yngleplads for lovovertrædere som et hjem, der rent bogstaveligt er blevet opløst på grund af skilsmisse.

J. Edgar Hoover, chefen for Amerikas opdagelsespoliti, udtaler sig i overensstemmelse hermed på baggrund af tredive års erfaring. Han siger: „Når man analyserer årsagerne til kriminelle handlinger, er der uvægerlig visse kendsgerninger, der træder stærkt og afslørende frem — at lovovertræderen enten har tilsidesat vore fædres tro, kærligheden til Gud og overholdelsen af hans bud, eller at disse ting aldrig har eksisteret i hans hjerte. Den materialistiske tænkemåde må afløses af den åndelige, hvis vor nation skal bestå. Hvad vi trænger mest til i dette land er noget uhåndgribeligt . . . åndelig vækst og moralsk styrke.“

Disse ord af chefen for opdagelsespolitiet, J. Edgar Hoover, blev citeret i bladet Tribune i Altoona i staten Pennsylvania den 25. marts 1955, og bladets lederartikel fortsatte: „Kort sagt, vi er som folk betragtet simpelthen uvidende i åndelige spørgsmål. Vi er uduelige. Vi ved ikke, hvorledes vi skal gribe sagen an! Vi anerkender det åndeliges livsvigtige betydning, og det bekræftes også af det uhyre og stadig voksende antal kirkemedlemmer her i landet. Vi accepterer og praktiserer måske overfladisk visse religiøse forskrifter. Men hvor ynkeligt er ikke det samlede resultat af vor åndelige kundskab og udvikling sammenlignet med vore materielle fremskridt!“

Hvis åndelig dovenskab, som befordres og camoufleres af materiel fremgang, er farlig for børn, er den dødbringende for voksne. Alligevel gør utallige mennesker i vor tid økonomisk sikkerhed til deres endelige mål i livet, mens andre tilbringer livet i forgæves søgen efter den lykke, de mener er forbundet med at eje materielle goder. I et land, hvor produktionen er stor, er kun få mennesker i stand til at hæve sig op over en købelysten nations tomme, mentale tilstand. Underfundig avertering forfører moderne mennesker til at tro, at den højeste form for livsudfoldelse er jagten efter fornøjelser og materielle goder. Reklamen skaber et forjættet land, der kan vindes ved fordelagtige køb og prompte ratebetaling. Moderne mennesker trænger sig således ivrigt frem mod deres mål: et mekanisk Utopia af strømlinjet, plastikbeklædt skønhed, hvor der ikke kræves anden menneskelig indsats end at have råd til de blanke, nye mekaniske fuldkommenheder.

At tro, at materielle goder og velsignelsen ved økonomisk sikkerhed vil give mere end tilstrækkelig erstatning for åndelig ruin, er en illusion. Mange mennesker tillader, at denne illusion hurtigt udvikler sig til et helt Frankenstein-uhyre, som ødelægger alt åndeligt liv; andre lader den forme deres liv, indtil de tror, at virkelig livsudfoldelse er ensbetydende med at holde trit med naboen med hensyn til anskaffelse af smarte ting, og at forældrepligten kræver, at man beskytter sine børn — ikke mod den fare, der er forbundet med åndelig ladhed — men mod den mindreværdsfølelse, som er en uundgåelig følge af, at man er så selvisk, at man ikke udskifter vognen fra sidste år. Det er en dødsens farlig illusion. Mange vil ikke blive klar over dette, før det er for sent.

Kristendommens grundlægger har visselig aldrig lært, at materielle goder bragte åndelig berigelse, lykke eller liv. Han lærte tværtimod, at medmindre man sætter Guds rige først, kan materiel rigdom føre til tab af liv, idet man mister håbet om et evigt liv i Guds nye verden. Jesu advarsel gælder derfor med beskyttende kraft i vor tid, da materiel fremgang begunstiger væksten af åndelig dovenskab: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, af hænger hans liv ikke af det, han ejer.“ — Luk. 12:15.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del