„Min byrde er let“

1. Hvordan stiller kristenhedens tilhængere sig til den opgave at blive en Jesu efterfølger?

DE FLESTE mennesker i verden følger den vej, der byder på mindst modstand, de følger med strømmen; men den vej fører til synd og med tiden til død og udslettelse. Nogle finder det en meget vanskelig opgave at være kristen. Det er mere, end de tør påtage sig i denne onde verden. Mange har ikke noget imod at være kristne, som folk er det i kristenheden, hvor de kan hæge om selvet og hengive sig til kødets gerninger med kristenhedens billigelse, og de mener, at det er i sin orden. Men at være en sand kristen, en, der følger i Kristi Jesu fodspor, forekommer de fleste alt for krævende. Hvordan kan vi nu få tanken om, at det er så svært at være kristen, til at harmonere med Kristi Jesu ord: „Min byrde er let“? Lad os se, hvad Jesus sagde: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.“ — Matt. 11:28-30.

2, 3. a) Hvad kræver Jehova af sine indviede tjenere? b) Hvordan opfyldte Jesus selv dette krav og hjalp andre til at gøre det?

² Hvad er det i grunden, Jehova Gud kræver af os som kristne? Når vi undersøger Bibelen, ser vi, at vi for det første skal forkynde budskabet om det sejrende rige i hele verden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. Alle kan tale et eller andet sprog og give udtryk for deres tanker og følelser. Hvis et menneske nærer dyb og ægte hengivenhed for Jehova Gud og fylder sit sind med Jehovas tanker, som de kommer til udtryk i hans ord, vil han forkynde den gode nyhed for andre. Dette er i sig selv ikke nogen vanskelig opgave. Jesus opfordrer enhver, der har slidt og slæbt i Djævelens organisation og gjort sig til dens trælle, til at læsse sine byrder af sig og komme til ham og få hvile. Jesus siger ikke, at du skal tage hans åg på og gøre hele arbejdet alene. Til ordene: „Tag mit åg på jer“ har New World Translation en marginalnote, der lyder: „Stil jer under mit åg sammen med mig.“ Vi må med andre ord bære den samme byrde og gøre den samme gerning, som Jesus gjorde, dengang han vandrede på jorden. Hans opgave var at forkynde for de fortabte får i Israel, så de kunne få del i Guds riges velsignelser. Det var ikke bare Jesus, der udførte denne forkyndergerning, men han sendte også sine disciple ud til landsbyerne, for at de skulle forkynde den gode nyhed om Riget. Ved hans fødder skulle de først lære om Jehovas hensigter, og dernæst skulle de fortælle om dem ved enhver lejlighed.

³ Når vi læser de fire evangeliers beretning om Kristi liv, ser vi, at Kristus var sagtmodig og ydmyg af hjertet, og at alle de, som kom til ham, fandt hvile for deres sjæle. De syge, der blev helbredt, var ivrige efter at fortælle, hvad der var hændt dem, og hvad hans direkte efterfølgere angik, blev der ikke pålagt dem noget andet ansvar, end at de skulle prædike for andre, tale til dem og bringe dem trøst. Han bød dem at gå fra hus til hus, fra landsby til landsby, fra storby til storby og fra land til land. Dette store ekspansionsarbejde med at forkynde for ikke-jøder fra land til land blev iværksat syv år efter, at Jesus begyndte sin forkyndergerning. Først skulle budskabet gå ud til jøderne, for at de kunne få en fuldgyldig lejlighed til at høre det guddommelige budskab, og budskabet blev fremholdt på en såre enkel måde; man benyttede sig simpelthen af sine talegaver. Det åg var i sandhed let og ikke nogen tung byrde at lægge på nogen.

4. Hvori består vanskeligheden ved at være en kristen forkynder?

⁴ Hvori består da vanskeligheden ved at være kristen? Det er ikke forkyndelsen, der byder på vanskeligheder, men den modstand, Djævelen bringer over de sagtmodige og ydmyge af hjertet, der gør den gerning, Jesus har betroet de kristne. Jesus advarede os om, at modstanden skulle blive stor, men sagde også, at det arbejde, han gav de kristne at udføre, ville være let. Det skulle ikke være nogen tung byrde, så tung, at de ikke kunne bære den. I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: Jeres løn skal være stor i himlene; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer.“ — Matt. 5:8-12.

5, 6. a) Hvem er modstandere af dem, som forkynder Jehovas budskab om Riget? b) Hvordan betragter disse forkyndere denne modstand?

⁵ I sin beskrivelse af de forhold, der skulle råde på jorden i disse sidste tider, da den gode nyhed om Riget skulle forkyndes, siger Jesus om de kristne: „Men forud for alt det skal de lægge hånd på jer og forfølge jer og overgive jer til synagoger og kaste jer i fængsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. Det skal give jer lejlighed til at vidne.“ (Luk. 21:12, 13) Al denne forfølgelse kommer fra Djævelens hob, der ikke kan tåle, at de kristne gør det gode og viser Jehova absolut hengivenhed. Blot fordi du går omkring og i al fredsommelighed forkynder den gode nyhed, der henleder folks opmærksomhed på universets øverste Hersker og på den sande tilbedelse, vil Djævelen sammen med sine dæmoner og hele sin organisation stå dig imod. Vi ser altså, at det, der gør det svært, er, at vi må tage standpunkt imod Djævelen og de forfølgere, som han sender mod enhver skabning, der ønsker at være trofast mod Gud. Djævelen har altid været en grusom herre, men det arbejde, Jehova Gud gennem sin søn Kristus Jesus har givet os at gøre, er ikke svært. Det består blot i at forkynde. Det er den hjertevarmende og ukomplicerede sandhed om Riget, vi overbringer vore medmennesker, Djævelen ikke kan tåle. De kommunistiske nationer, de demokratiske nationer, religionslederne, politikerne, finansverdenen, alle som én føler de lede ved den ihærdige, jordomspændende forkyndelse af Guds vidunderlige sejrende rige, der bebuder sand velsignelse for hele menneskeslægten. Disse modstandere vil ikke vide af Guds rige! Men trods al modstand, der rejser sig mod Jehovas vidner, rykker de frem i stadigt større tal og med større nidkærhed end nogen sinde før i deres absolutte hengivenhed for deres suveræne Hersker, Jehova. De er indviet til Gud med denne tjeneste for øje.

⁶ De ved af erfaring, at Jesu ord er sande: „Min byrde er let.“ De ved også, at såfremt de tager denne byrde på sig og stiller sig under det samme åg som Jesus, vil de med det samme møde modstand hos Djævelens organisation. Modstanderens aktivitet til trods kan Jehovas vidner for 1955 aflægge alle tiders fineste tjenesterapport til ære for Jehovas navn og til forsvar for hans ord. De har bragt „hele tienden“ ind i Guds forrådshus, og han har åbnet himmelens sluser og udøst sin velsignelse til overmål. (Mal. 3:10) Hvert år aflægger Jehovas vidner beretning om de velsignelser, Jehova har ladet tilflyde dem, idet de indsender en rapport, der udstråler den glæde, det har beredt dem at forkynde den gode nyhed om Riget. (Se statistikken over Jehovas vidners virksomhed i de forskellige lande og verdensdele.)

Højdepunkter i tjenesterapporten for 1955

7. Hvor mange tog del i denne forkyndelse ud over hele jorden i 1955?

⁷ I løbet af tjenesteåret 1955, der sluttede med august måned, har gennemsnitligt 570.694 forkyndere prædiket den gode nyhed om Riget i 158 lande. Det er en forøgelse på 44.770 i sammenligning med tallene for 1954 eller en fremgang på 8¹/₂ procent i gennemsnitstallet på dem, som måned for måned tog del i tjenesten på arbejdsmarken ved at tale til andre om Riget. Mange nyinteresserede har taget forkyndelsen op for første gang, og det har bevirket, at vi har nået en rekord på 642.929 forkyndere i tjenesteåret 1955.

8. Hvilke andre velsignelser fra Jehova nød mange af disse forkyndere godt af i 1955?

⁸ En af årets store glæder var den rige velsignelse, Jehova udgød over sine tjenere ved Jehovas vidners stævner, „Det Triumferende Rige“. Ved de tretten stævner, der blev holdt i løbet af ti uger, kom der 403.682 til det offentlige foredrag. Men en ting, der var til endnu større glæde for dem, som har indviet sig til Jehova Gud, var dette, at 13.016 „andre får“ blev døbt inden for dette tidsrum af ti uger. I hele tjenesteårets løb traf mange flere den beslutning, at de ville vise Jehova Gud absolut hengivenhed, for inden for årets tolv måneder blev 63.642 døbt ved fuldstændig nedsænkning i vand som et symbol på, at de erklærede sig villige til at påtage sig den lette byrde at forkynde den gode nyhed. Derved er der blevet lagt et ansvar på alle dem, som i årevis har været tilsluttet den nye verdens samfund. De må oplære disse nye og hjælpe dem frem til modenhed og til at indse, hvilken forret det er at være regelmæssige menighedsforkyndere og gøre yderligere fremskridt, så man kan tage pionertjenesten op eller arbejde som missionærer i fremmede lande.

9-12. a) Hvad bør vi mærke os i rapporten vedrørende heltidsforkynderne? b) Vedrørende udbredelsen af litteraturen? c) Vedrørende anden fremgang i 1955?

⁹ I dag findes der ud over hele verden 17.011 ordinerede heltidsforkyndere. Mange flere kunne melde sig til deres rækker. Selskabet ser tillidsfuldt hen til, at sådanne, som kan tilrettelægge deres forhold, så de kan gå ud i heltidstjenesten, også vil gøre det, for der er rige velsignelser at høste på dette område. I 1955 har der været en lille nedgang i pionerantallet, idet der har været 254 færre end i 1954. Vi håber oprigtigt, at det modsatte vil blive tilfældet i 1956, og at mange flere vil sætte deres lid til, at Jehova vil åbne himmelens sluser og udøse sin velsignelse i overmål over pionererne, således som han har gjort det over alle sine tjenere. Alle disse forkyndere prædiker ikke alene den gode nyhed mundtligt fra hus til hus og leder bibelstudier, men de efterlader trykte prædikener hos folk i form af bibler, bøger, brochurer og blade tillige med traktater og andre publikationer, der kan hjælpe den søgende til at få klar forståelse af, hvad der er Jehovas hensigter nu i de sidste tider.

¹⁰ I årets løb blev der afsat 2.927.062 indbundne bøger og 27.941.465 brochurer. Hertil kommer 36.500.383 løsnumre af Vagttaarnet og Vaagn op! afhændet fra hus til hus på fyrretyve forskellige sprog. Der blev tegnet 1.008.221 nye abonnementer på de to blade, hvilket tilkendegiver, hvor stor en interesse offentligheden i almindelighed viser det budskab, Jehovas vidner har at overbringe.

¹¹ Der er en måde, hvorpå den enkelte kan vise Gud, at han elsker ham og ønsker at tilbede ham, og det er ved at holde sig nær til hans organisation og bringe hele tienden til forrådshuset, hvilket blandt andet vil sige ved at komme til møderne, give kommentarer, prædike fra hus til hus, aflægge genbesøg, holde bibelstudier i folks hjem, overvære de offentlige møder og give pengebidrag til organisationen, alt efter hvad man kan afse, til fremme af Rigets interesser lokalt og internationalt. Det har Jehovas vidner også gjort i 1955. Ud over verden er der nu organiseret 16.044 menigheder, hvor der holdes regelmæssige studiemøder; de menighedsforkyndere, der har overværet sådanne møder, har foruden den tid, de har brugt under tilbedelsen i rigssalene, anvendt megen tid til at gå fra hus til hus og prædike den gode nyhed. Faktisk er der blevet anvendt 85.832.250 timer i arbejdet med at prædike fra hus til hus, fra landsby til landsby, fra storby til storby, fra land til land, ja endog i „jerntæppelandene“, hvor modstanden mod Jehovas vidners forkyndelse er særdeles skarp. Hos de interesserede, der er blevet fundet under dette arbejde, er der blevet aflagt 27.143.319 genbesøg og oprettet 337.456 bibelstudier, der har været holdt uge for uge året rundt på de mange sprog, missionærer og andre Rigets forkyndere taler. Der vises Jehovas vidners arbejde mærkbar interesse, for ved mindehøjtiden den 7. april 1955 var der 878.303 til stede i rigssalene for at fejre mindet om Kristi Jesu død; af disse bekendte 16.815 sig til den „lille hjord“.

¹² Jehovas vidners arbejde går sin sejrsgang. Jehovas velsignelse hviler i sandhed over hans nye verdens samfund. Når vi kaster blikket tilbage over de sidste ti år, ser vi med al tydelighed den fremgang, Jehova har skænket sit folk. I 1945 var der et gennemsnit på 127.478 forkyndere, der tog del i vidnearbejdet, men i dag er der et gennemsnit på 570.694.

13, 14. Hvilke virkninger af den stadig voksende udbredelse af vore blade og andre af Vagttaarnets publikationer er en gendrivelse af de beskyldninger, man rejser imod os fra religiøs side?

¹³ Når vi sammenligner det, der er blevet udrettet i 1955, med tidligere års resultater, bemærker vi, at dette år hæver sig højt over de andre, hvad forkyndelsen af det sejrende rige angår. Fordi Jehovas vidner har haft så stor fremgang, beskylder mange af religionens mænd Vagttaarnets Selskab for at være et boghandlerforetagende. Men når man betragter Selskabets årsrapport, kan man visselig se, at alle de, som har virket til fremme af Rigets interesser, er ordinerede forkyndere, ivrigt optaget af at prædike ordet og give folk noget i hænde, der kan være til varig velsignelse for dem. De trykte prædikener, som står at læse i bladet Vagttaarnet, i bøgerne og brochurerne, har været til usigelig trøst for mange hjerter og sind. For at kunne tilfredsstille folks behov for det budskab, Jehovas vidner bringer, har det været nødvendigt at trykke 86.590.360 blade — Vagttaarnet og Vaagn op! — og 46.792.097 bibler, bøger og brochurer alt i alt verden over. Disse publikationer kunne aldrig være blevet trykt, om ikke Jehovas vidner selv havde ydet Selskabet rundhåndede bidrag.

¹⁴ Det bør huskes, at et års abonnement på Watch Tower for tredive år siden blev tilbudt folk mod et bidrag af én dollar. Så kom „depressionen“ og „inflationen“ og nu vor tids „opblomstring“ med stadig stigende priser på papir, sværte, maskiner og byggematerialer, men efter alle disse år med store omvæltninger i verden tilbyder vi stadig The Watchtower for én dollar for et års abonnement, det vil sige fireogtyve numre. Hvis det ikke var, fordi Jehovas vidner så gavmildt støttede trykningen af disse prædikener, kunne denne kolossale udbredelse overhovedet ikke finde sted. Hvis ikke disse vidner udviste en sådan nidkærhed og hengivenhed for Jehova, ville denne rapport aldrig have set dagens lys. Det er deres kærlighedsgerning, der gør det muligt for den nye verdens samfund at udbrede litteraturen i så utrolige mængder.

15. Hvordan ser Jehovas indviede tjenere på deres ansvar i forbindelse med forkyndelsen?

[Oversigt på side 68, 69]

Arbejdsrapport for 1955 for Jehovas vidner i hele verden

(Se den trykte publikation)