De frygter ikke

1. Hvorfor nærer Jehovas vidner ingen frygt?

JEHOVAS vidner nærer urokkelig tillid til Jehova, den levende Gud. De ser, hvordan han leder dem, og mærker sig, hvordan han hjælper dem i deres tjeneste. De forstår og påskønner, at hans hellige ånd eller virkekraft står bag dem. De ser den styrke, der ligger i, at Jehovas organisation er en enhed, og de fryder sig over at holde sammen og i samdrægtighed fuldbyrde hans hensigter. Da Jehovas vidner ved, at Jehova er med dem, er de ikke bange. Salmisten siger: „HERREN er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes? Når onde kommer imod mig for at æde mit kød, så snubler og falder de, uvenner og fjender! Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine dage at bo i HERRENS hus for at skue HERRENS livsalighed og grunde i hans tempel.“ (Sl. 27:1-4) Hvert eneste af Jehovas vidner ønsker at bo i hans hus til evig tid. De har indviet sig til at være Jehovas trælle, og de har fuld vished om, hvad der er Jehovas vilje med dem. De ved, hvad han ønsker de skal gøre på trods af enhver indflydelse udefra. Da de ved, at de for at handle ret må tilegne sig kundskab om ham og hans hensigter, og at det er vejen til liv, og da de ved, at de ønsker at leve for at kunne tjene Jehova, har de til visse ingen grund til at frygte nogen som helst, og følgelig spørger de: „Hvem skal jeg frygte?“ Hvis de frygter mennesker, falder de i en snare. Hvis de er bange for onde mennesker og den skade, de kan volde, fanges de også i en snare. Men holder de sig helt på Jehovas side og nær til hans organisation og sammen med hans folks menighed, vil de bestandig se deres fjender snuble og falde for i sidste ende helt at forsvinde i Harmagedonslaget, der nærmer sig.

2. Hvilken indflydelse har kommunismens organiserede modstand på Jehovas vidners arbejde?

² Selv om hele den kommunistiske organisation kloden over vender sig mod Jehovas folk, som det nu sker bag „jerntæppet“, vil Jehovas vidner dog ikke frygte. Som rapporten for 1954 viser, ophører de frygtløse bag „jerntæppet“ ikke med at tjene Jehova Gud. De er stadig hans lydige trælle og forkynder Jehovas rige og ikke kommunisme. Selv om der skulle bryde krig løs imod dem, vil de have tillid til, at Jehova Gud vil beskytte dem.

3. Hvilket ønske og hvilken beslutning er grundlaget for Jehovas vidners frygtløse adfærd?

³ Et sandt vidne for Jehova Gud, der studerer Jehovas ord dag efter dag, hjemme og i menigheden, vil altid søge sin Fader i himmelen, tilbede ham og ønske at love ham hver eneste dag. Han vil ikke alene ønske det, men han vil gøre det, således som Jehovas vidner har gjort det i de sidste mange år, og navnlig i Vagttaarnsselskabets forløbne tjenesteår, 1954. Det kan du få bevis for ved at studere statistikken på siderne 66 og 67. Som du ser, løber Jehovas vidner ikke i skjul eller søger i sikkerhed under Djævelens organisations verdslige regeringer. Disse regeringer med deres falske religiøse hyrder, deres stormægtige politiske hyrder og deres indflydelsesrige forretningsorganisationer kan ikke give mennesker liv. Det ved Jehovas vidner, og fordi de nøje studerer Guds ord, ser de, at livet opnås ved kundskab om universets enevældige Hersker og om hans søn, Kristus Jesus, og at livet er Guds gave til dem på grund af deres lydighed mod hans befalinger. Hvorfor skulle de stile efter noget mindre end evigt liv?

4. a) Hvad beviser det, at de står fast trods hård modstand og frygtløst fortsætter deres forkyndelse af Jehovas rige? b) Hvorfor vil om nødvendigt denne forkyndergerning blive fortsat under jorden?

⁴ Hvor du end befinder dig i verden, vil du se, at Jehovas vidner udgør en minoritet, der bliver undertrykt, navnlig af de katolske og protestantiske religionsorganisationer, som i et forsøg på at komme dette lille folk til livs ofte gør brug af statens arm. De kan med rette gøre salmistens ord til deres: „Mine fjender vil mig stadig til livs, thi mange strider bittert imod mig! Når jeg gribes af frygt, vil jeg stole på dig, og med Guds hjælp skal jeg prise hans ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan kød vel gøre mig?“ (Sl. 56:3-5) Når man læser Jehovas vidners rapport og ser, hvor frygtløst de kæmper trods modstand, kan man kun drage den slutning, at Jehova Gud er med dem, for ingen organisation kunne stå fast og holde stillingen som et samfund af forkyndere i denne onde gamle verden, medmindre Jehova Gud stod bag den. Jehovas vidner har givet agt på hans ord og lovprist det; de ved til fulde, at det siger, de skal blive forfulgt og undertrykt, og at nogle iblandt dem vil blive dræbt for Kristi Jesu skyld, og fordi de tilbeder den enevældige Hersker, Jehova. „Hvad kan kød vel gøre mig“ andet end dræbe legemet? Kød kan ikke hindre Jehova i at oprejse den trofaste! Igen vender de sig til Guds ord for at hente styrke: „Men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsler.“ (Ordsp. 1:33) Sådan forholder det sig med Jehovas vidner. Uden hensyn til den hårde romersk-katolske modstand i Quebec, den kommunistiske organisations kamp mod dem øst for „jerntæppet“ og forbudene mod Selskabets publikationer og mod dets offentlige forkyndelse i flere „demokratiske“ lande, fortsætter Jehovas vidner med glæde forkyndelsen af den gode nyhed om hans rige. Når det er nødvendigt, udfører de deres arbejde under jorden — ikke for at skade nogen politisk eller religiøs organisation, men kun for at gøre brug af deres gudgivne rettighed til at komme sammen og studere Guds ord og opretholde en menighedsorganisation, i hvilken de kan aflægge håbets bekendelse for hinanden og således opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. De vil også fortsætte med at opsøge lærvillige tilhørere og fortælle dem den gode nyhed om Guds rige. Uden hensyn til hvad verden måtte søge at gøre for at knuse Jehovas vidner og den nye verdens samfund, vil organisationen som een mand rykke fremad og forkynde, at Jehovas rige er menneskehedens eneste håb. „Han frygter ikke for onde tidender, hans hjerte er trøstigt i tillid til HERREN; fast er hans hjerte og uden frygt, indtil han skuer sine fjender med fryd.“ — Sl. 112:7, 8.

Det verdensomspændende vidnesbyrd

5. Hvad har alle Jehovas riges forkyndere i vente ifølge Guds eget ord, og hvorfor nærer de dog ingen frygt?

⁵ I året 1954 (løbende fra 1. september 1953 til og med 31. august 1954) har Jehovas vidner i bevidstheden om, hvilket ansvar der hviler på dem, gjort fremskridt i den største forkyndelseskampagne, de indtil nu har haft den forret at tage del i. Alle Jehovas vidner har indviet sig til Jehovas tjeneste, og det er grunden til, at de hverken frygter mennesker eller Djævelen. De følger Peters råd: „Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser. Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus Jesus, han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer! Ham tilhører magten i evighedernes evigheder! Amen.“ (1 Pet. 5:8-11) I året 1955 vil Jehovas vidner rykke frygtløst frem og som hidtil være fast besluttet på at udføre deres arbejde i fællesskab med hele deres brodersamfund verden over, idet de ved, at hvor de end befinder sig, har de lidelser i vente, og at Djævelen og hans organisation vil være årsag til dem. (Åb. 2:10) Uden hensyn til hvor vanskeligt eller hvor let, hvor belejligt eller ubelejligt det måtte være for os, vil budskabet om Riget blive forkyndt og de andre får indsamlet. Kom og hjælp Jehovas vidner i dette store oplysningsarbejde, og vær med til at prise Jehova dag efter dag.

6, 7. a) Hvordan virker årsrapporten for 1954 på dem? b) Hvilke sammenligninger bliver der her trukket frem vedrørende tallet på rigsforkyndere?

⁶ Rapporten for tjenesteåret 1954 er meget opmuntrende, og alle mennesker i hele verden burde ønske at vide, hvad Jehovas vidner udrettede. De afgiver ikke denne rapport i nogen pralerisk ånd, men i ydmyg lovprisning til universets enevældige Hersker og i dyb taknemmelighed over, at de har haft en andel i at fremme den sande tilbedelse af ham og været med til at bringe folkene livreddende bibeloplysning. I verden i dag er der så lidt kundskab om Jehova, at hans vidner ønsker at råbe fra hustagene, hvem den enevældige Hersker er, og hvad han agter at gøre for alle, som elsker retfærdighed. Jehovas vidner er lykkelige over det gode år, der er gået, og de ser med stor glæde frem til 1955 i forventning om endnu flere tjenesteforrettigheder i Jehovas organisation side om side med mange nye „andre får“, der ligeledes søger at gøre Jehovas vilje.

⁷ I løbet af 1953 var der gennemsnitlig 468.106 forkyndere, der prædikede Guds rige. I tjenesteåret 1954 var gennemsnittet på 525.924 forkyndere, en stigning på 12 procent. Alle dem, som søger sandhed og retfærdighed, og som sukker og jamrer over de vederstyggeligheder, der går i svang i verden, prøver Jehovas vidner at hjælpe, så de kan komme til Jehova Gud og tilbede ham i ånd og i sandhed. (Joh. 4:23) De bestræber sig på at finde de andre får, og de finder dem. Ved slutningen af tjenesteåret 1954 havde vi nået en forkynderrekord på 580.498 eller en 24 procents forøgelse af gennemsnitstallet på forkyndere i 1953. Disse forkyndere vil overvære møderne. De vil ikke svigte deres menighedsforsamling, men sammen vokse til modenhed. I 1955 vil de ved Jehovas ufortjente godhed mod dem vedblive med at forkynde det gode budskab og finde endnu flere af de andre får. De glæder sig over, hvad de har formået at udrette ved Jehovas hjælp og under ledelse af hans elskede søn, Kristus Jesus, der nu er usynligt til stede og leder sin organisation. Deres glæde skyldes ikke den omstændighed, at organisationens medlemstal vokser, men at de har fået lov til at indsamle sådanne mennesker, som gerne ville forlade den nuværende onde tingenes ordning og bevare deres retskaffenhed i helhjertet hengivenhed for Jehova Gud, ja, og glæde sig sammen med folk fra alle nationer, dem, som ønsker at tjene Jehova i ånd og i sandhed og at tilegne sig kundskab, så de kan leve i Guds nye verden. Det var deres faste beslutning, for 57.369 af disse andre „får“ blev døbt med vanddåben som et symbol på deres indvielse til Jehovas tjeneste. De frygter ikke mere, for deres hjerte er fast i tillid til Jehova.

8, 9. Hvilke tal giver et fingerpeg om rigsarbejdets omfang i 1954?

⁸ Alle disse ordets forkyndere har tilsammen anvendt 80.814.996 timer i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Heri er ikke indbefattet den tid, de er kommet sammen for at studere Guds ord, men det er den tid, de har brugt til at gå fra hus til hus, aflægge genbesøg og lede bibelstudier i de interesseredes hjem. Hvis vi skulle tælle de timer sammen, som 580.498 ordets forkyndere i katolske og protestantiske menigheder verden over har anvendt til at prædike den gode nyhed om Jehovas rige for folk i deres hjem, mon vi så ville nå op på 80.814.996 timer? Jehovas vidner har aflagt 25.337.026 genbesøg hos de interesserede for at bringe dem trøst og hjælp. Ugentlig har de ledet 293.341 bibelstudier på. mange sprog i folks hjem hver eneste måned hele året rundt. Arbejder kristenhedens præsteskab lige så energisk, og er de lige så ivrige efter at få deres sognebørn til at forstå Bibelen? Dette oplysningsarbejde er blevet udført i 159 lande under ledelse af Vagttaarnsselskabets 75 afdelingskontorer.

⁹ Guds ord siger: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Det er netop, hvad Jehovas vidner bestræber sig på at gøre. Med dette for øje er 1720 elever fra Gileadskolen blevet udsendt til mange lande verden over. Nogle virker som sektions- og zonetjenere, andre arbejder på afdelingskontorerne, 910 er missionærer, fordelt på 220 hjem i 71 lande og 205 byer. Fra disse hjem arbejder missionærerne i landsbyer, byer og landdistrikter med at forkynde den gode nyhed om Riget. De er dog ikke ene om det, for Selskabet har udnævnt mange lokale ordets forkyndere til specialpionerer. Disse bliver taget fra de almindelige pionerers rækker og hjulpet finansielt til at tage til isolerede distrikter i deres respektive lande for at udrette en lignende heltidstjeneste der. Disse missionærer og specialpionerer der bestræber sig på at anvende mindst 140 timer hver måned i forkyndelsen af det gode budskab fra hus til hus, udgør sammen med pionererne, der har som mål at anvende 100 timer om måneden i tjenesten, i alt 17.265. Menighedsforkyndernes månedlige gennemsnit har været 508.659, således at der i alt har været 525.924 forkyndere af Riget, ordets tjenere, som med glæde har proklameret den gode nyhed måned efter måned.

10. Hvilke andre publikationer har bragt trøst til mange i årets løb, og i hvor store tal er de blevet udbredt?

¹⁰ Der findes utvivlsomt millioner af mennesker, der tror det samme som Jehovas vidner, men som mangler det mod eller den tro eller den håbets vished, som Jehovas vidner ejer, for ellers ville de komme frem og tage standpunkt som indviede tjenere for Jehova. At hjælpe sådanne til modenhed, så de kan forstå og påskønne, at verdens eneste håb er Jehovas rige, vil måske tage mange år endnu. De må tilegne sig større kundskab om dette rige. Det er grunden til, at Jehovas vidner bestandig virker for udbredelsen af bøger og blade blandt befolkningen på deres eget sprog, for at de kan læse og studere dem. I tjenesteåret 1954 er der blevet afsat 17.687.257 bibler, bøger og småbøger på op imod 100 forskellige sprog. Enhver, som har ønsket at læse Vagttaarnet og Vaagn op! regelmæssigt på sit eget sprog, har fået tilbudt et abonnement. Forkynderne opnåede i årets løb at få 995.787 nye abonnenter på disse blade. De afsatte også 29.937.614 løsnumre af Vagttaarnet og Vaagn op! på mange sprog. Disse blade har sikkert været til stor trøst for dem, som har læst dem. Selskabet måtte trykke 43.467.909 numre af Vagttaarnet og 29.620.128 af Vaagn op! for at tilfredsstille den verdensomspændende efterspørgsel. Det var 9.386.246 flere numre end sidste år.

11. Hvilken rolle har Jehovas vidners menighedsmøder spillet i det forløbne års forkyndelse?

¹¹ Hvilken uendelig glæde er det ikke at se budskabet om Riget forkyndt efter så stor en målestok! Dengang Jesus vandrede her på jorden, samlede han sine apostle om sig, talte til dem og bibragte dem nøjagtig kundskab, og de var hans disciple eller lærlinge. Så sendte han dem ud for at prædike for de sandhedssøgende. I dag samler Jehovas vidner de andre får om sig og oplærer dem til at holde prædikener ved dørene eller i folks hjem eller offentligt. De indbyder disse får til at komme sammen med dem i deres menigheder. Verden over er der 14.531 menigheder af Jehovas vidner, og ved mindehøjtiden sidste forår var der 829.836 til stede. Af disse bekendte 17.884, at de hører til de salvede, der tillidsfuldt håber at blive Kristi Jesu medarvinger, idet de i deres hjerte tror, at de, fordi de er avlet af Guds hellige ånd, vil opnå en opstandelse til himmelsk herlighed. Alle de andre, godt 800.000, ser med glæde frem til liv på den nye jord under Rigets evige herre. Jehovas vidner har foran sig et stort arbejde med at hjælpe disse til modenhed og til at blive dygtige forkyndere.

12. Hvilke udgifter taler også deres tydelige sprog om, i hvilken grad de retsindige mennesker er blevet betjent?

¹² Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab er meget glad over at se, at Jehova har velsignet dets bestræbelser for at organisere arbejdet verden over og givet fremgang. Når vi betænker, hvor mange millioner mennesker der er blevet betjent, er vi taknemmelige for de bidrag, som vore brødre overalt i verden uopfordret har indsendt til Selskabet, således at dette stadig voksende vidnesbyrd kan lyde helt til jordens ender. Til udførelsen af dette arbejde uden for de Forenede Stater har Selskabet gennem sine fem og halvfjerds afdelingskontorer anvendt over tre millioner dollars i årets løb. Til missionærernes underhold og til hjælp for dem i deres tjeneste på arbejdsmarken har Selskabet anvendt næsten en halv million dollars. Hvor det fryder vort hjerte at se, at et arbejde af et så umådeligt omfang kan udføres for så forholdsvis små beløb! Hver lokal menighed har naturligvis også anvendt mange midler til deres rigssal og til afholdelse af offentlige møder i alle dele af deres distrikt, og dertil kommer de udgifter, som de enkelte forkyndere har haft til rejser med bil, bus, tog, flyvemaskine, og andet, når de skulle til og fra deres distrikt for at besøge villige tilhørere, og når de skulle til zone- sektions- og landsstævner for i offentlighedens interesse at dygtiggøre sig til deres tjeneste. Skulle alle disse udgifter regnes med, ville det beløbe sig til mange, mange flere millioner. Men det er forkyndernes gave til Jehova Gud, og den giver udtryk for deres glæde og taknemmelighed over, at de i kraft af det, de i virkeligheden har fået af ham, kan hjælpe deres næste til kundskab om hans sandhed. Det er kærlighed i praksis.

13. Hvad ligger til grund for, at Jehovas vidner overalt modigt fortsætter med at samarbejde i endrægtighed?

[Oversigt på side 66 og 67]

Arbejdsrapport for 1954 for Jehovas vidner i hele verden

(Se den trykte publikation)