Livets vand finder vej

● Et af Jehovas vidner der var fængslet som militærnægter i det kommunistiske Ungarn, fortalte hvorledes bibelsk litteratur endog fandt vej ind i militærfængslerne til kristne ordets forkyndere. Han sagde:

● „Disciplinen var meget hård i militærfængselet i det niende distrikt i Budapest. Det syntes helt umuligt at få forbudt litteratur smuglet ind. Dog fandt livets vand en vej ind til brødrene, selv om det var ad underjordiske kanaler. Tre dage efter at jeg havde fået min dom blev jeg sendt ud i byen for at gøre et bestemt arbejde. Fra min arbejdsplads lykkedes det mig at komme i kontakt med brødrene. Fangerne led utroligt af sult, både åndelig og fysisk. Der stod kun kål, gulerødder, bønner og ærter uden mindste fedtstof på spiseseddelen. Hvad angår åndelig føde var vi så godt som udgået.

● Men ved en bestemt lejlighed fik jeg en vagttårnsartikel med ind i fængselet. Da jeg vendte tilbage fra mit arbejde havde jeg en snavset cementbalje med mig. Jeg blev meget grundigt kropsvisiteret ved indgangsporten og så kommanderet videre. Med vilje lod jeg som om jeg helt glemte min balje. Straks råbte en vagtpost: „Hvad skal den balje stå her for?“ Jeg tog den og bar den med ind. Vagttårnsartiklen lå i bunden af den. Jeg havde lagt et lag papir i bunden, bladet ovenpå, igen et lag papir godt smurt til med cement.

● Senere havde jeg igen reparationsarbejde uden for fængselet. Takket være en soldat fik jeg forbindelse med de brødre der var på fri fod. Jeg lavede mig selv en værktøjskasse med dobbelt bund hvori jeg lagde artiklen fra Vagttårnet. Jeg sørgede altid for at der var godt med spidse jernting i kassen så vagtposten ikke gav sig til at undersøge den alt for grundigt. På denne måde var det en let sag at få studieartiklerne smuglet ind. Som reparationsarbejder havde jeg adgang til alle cellerne og kunne i lade den åndelige føde gå videre fra den ene til den anden. Ved Jehovas ufortjente godhed fik brødrene således nogen åndelig føde.“