Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 22/2 s. 22-25
  • Papir — et alsidigt produkt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Papir — et alsidigt produkt
  • Vågn op! – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Fra klude til træstammer
  • Moderne papirfabrikation
  • Papir til mange formål
  • Den voksende efterspørgsel
  • Papirets vej fra skoven til bladet Vågn op!
    Vågn op! – 1990
  • Er det papirløse kontor blot en drøm?
    Vågn op! – 1999
  • Papir
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Papirfremstilling — der var nogle som kom før ægypterne
    Vågn op! – 1986
Se mere
Vågn op! – 1986
g86 22/2 s. 22-25

Papir — et alsidigt produkt

KAN du forestille dig noget der er så alsidigt at man kan drikke af det, spise af det, pakke noget ind i det, pudse næse i det, skrive på det, fremstille møbler af det eller endda klæde sig i det! ’Umuligt,’ siger du måske. Men et sådant produkt findes allerede. Ja, det har faktisk været tilgængeligt i meget lang tid.

Dette alsidige produkt hedder papir. Almindeligt papir mangler måske i nogen grad det skær af fortryllelse der for eksempel er over et moderne databehandlingsudstyr. Ikke desto mindre har papir haft en temmelig dybtgående indvirkning på vort liv. Før papirets fremkomst var skrivning en besværlig proces hvor man måtte mejsle bogstaverne i sten eller ridse dem i lertavler. Muligheden for at tilegne sig lærdom var af den grund forbeholdt nogle få privilegerede. Papirets fremkomst var med til at ændre dette forhold.

Det hele begyndte da ægypterne fandt en genial måde hvorpå de kunne anvende en sumpplante kaldet papyrus. De skar stængelen i tynde strimler og lagde dem ved siden af hinanden så de overlappede hinanden en smule. Endnu et lag strimler blev lagt i en ret vinkel oven på de første, hvorefter de blev limet sammen. Papyrusarket blev derefter banket ud og lagt til tørre i solen. Til sidst glattede man det så det fik en forholdsvis jævn overflade der var egnet til at skrive på.

Papyrus blev øjensynlig anvendt så langt tilbage som i den bibelske patriark Abrahams dage. Selv om det dengang var en besværlig proces at fremstille dette skrivemateriale, var det dog at foretrække for at mejsle i sten. Derfor blev papyrus et vigtigt meddelelsesmiddel i oldtiden. De første udgaver af Bibelen blev skrevet på papyrus. Det er sandt at der også blev taget andre skrivematerialer i brug, som for eksempel pergament, der sædvanligvis blev fremstillet af kalveskind. Men papyrus havde vundet popularitet. Fra navnet papyrus stammer også det danske ord „papir“.

Fra klude til træstammer

Papir af gamle klude? Det lyder måske mærkeligt, men det var det næste fremskridt i papirfremstillingen. Gamle klude indeholdt cellulose — hovedbestanddelen i papir. Omkring år 105 e.v.t. fandt kineserne ud af at fremstille papir af en blød masse bestående af gamle klude, bark, hamp og endog fiskenet.

Det tog tid før den kinesiske papirfremstillingskunst vandt udbredelse, men i det 12. århundrede nåede den til Europa. Så da Gutenberg i det 15. århundrede begyndte at trykke sin berømte bibel, var papiret der allerede som en villig tjener der stod klar til at udføre sin opgave. Papiret gav således stødet til lærdommens hastige udbredelse i renæssancen. Men revolutionerende opfindelser i forbindelse med papirfremstillingen hørte stadig fremtiden til.

Efterhånden som efterspørgselen efter papir voksede, blev klude en mangelvare. Nogle begyndte at lege med tanken om at bruge træstammer som hovedbestanddel i papirfremstillingen. Problemet var imidlertid at finde en måde hvorpå man let kunne omdanne træet til papirmasse. I det 19. århundrede opdagede man en kemisk proces der kunne udføre dette arbejde. Opfindere konstruerede en maskine der kunne fremstille papir i endeløse baner, på ruller. Hermed var scenen gjort klar til den moderne revolution i papirfremstillingen — massefabrikationen!

Moderne papirfabrikation

Selv om papirfabrikationen er blevet forfinet af den moderne teknologi, har selve processen ikke ændret sig meget. Den begynder i naturligt voksende skove eller i plantager der dyrkes specielt med henblik på papirfremstilling. (En sydafrikansk papirfabrikant planter mere end 12 millioner unge træer om året.) Træerne fældes og males til spåner, der koges til en blød masse. Denne masse renses og bleges, hvorefter den føres til en papirmaskine — en såkaldt langviremaskine.

Hvordan fungerer en papirmaskine? Først løber papirmassen ind i maskinens formningsafsnit, hvor den føres frem på et endeløst fintmasket trådnet, viren, der er i stadig bevægelse. Fibrene søger at lægge sig i bevægelsesretningen, hvilket giver papiret dets struktur. Trådnettet rystes også sidelæns for at få fibrene til at hænge sammen. Det giver papiret styrke. Vandet fra papirmassen trækkes gennem trådnettet af både tyngdekraften og nogle sugekasser der er placeret under nettet.

Nu kommer papirmassen ind i maskinens presseafsnit. På dette tidspunkt udgør vandet stadig 80-85 procent af papirmassens vægt. En række valser, tillige med udsugning, fjerner mere af vandindholdet og sammenpresser papirbanen. Den passerer herefter ind i tørreafsnittet, hvor dampopvarmede cylindre fjerner endnu mere vand ved fordampning. Er papiret nu færdigt? Ikke nødvendigvis. For nogle papirtypers vedkommende passerer den tørrede papirbane gennem endnu et sæt valser der udjævner enhver uregelmæssighed og giver papiret en glattere overflade. Det færdige produkt er nu klar til at blive oprullet og skåret i den ønskede størrelse.

Du undrer dig måske over hvordan det er muligt at kontrollere forarbejdningsprocessen i betragtning af den hastighed hvormed den foregår. Men her har den moderne teknologi ført til udviklingen af temmelig avancerede såkaldte online processtyringssystemer (det vil sige systemer der varetager en direkte, automatisk styring af forarbejdningen). Detektorer scanner uafbrudt den løbende papirbane. Man kan anvende betastråling (elektronstråling fra en radioaktiv kilde) til kontrol af fladevægten. Tykkelsen af papirbanen kan yderligere kontrolleres ved at man lader den passere gennem et magnetfelt. Papirets fugtighed kan måles ved hjælp af infrarød refleksion. Alle disse måleresultater behandles direkte i datamater, der anvendes til at overvåge papiret på dets vej gennem fabrikationens forskellige faser.

Papir til mange formål

Hvordan går det til at papiret bliver så alsidigt et materiale? Selv om det meste papir fremstilles af træmasse, anvender man også andre råmaterialer, som for eksempel espartogræs, bagasse (udpressede, knuste sukkerrør) og bambus. Hamp, bomuld og lærred anvendes også stadig, især til skrivepapir af høj kvalitet og papir til specielle formål, som for eksempel fremstilling af bibler. Hvad opnår man ved at anvende disse forskellige fibre i forskellige blandinger? Papir med meget forskellige egenskaber.

Tænk blot på trækpapiret og det fedttætte smørrebrødspapir. Selv om disse papirtyper har modsat virkning, er de fremstillet af den samme type fibre! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo, man anvender forskellige forædlings- og fabrikationsmetoder. Ja, blot ved at anvende forskellige tilsætningsstoffer kan man give papiret forskellige egenskaber. Ved tilsætning af kaolin, der fylder mellemrummene mellem fibrene, får papiret en glattere overflade. Blegning og tilsætning af farvestoffer forbedrer papirets kulør. Titandioxid forbedrer papirets uigennemsigtighed så teksten ikke skinner igennem. Ved tilsætning af såkaldte vådstyrkemidler, der blandt andet kan være en form for kunstharpiks, giver man papiret større holdbarhed i våd tilstand — en egenskab der for eksempel er nødvendig for teposer! Ja, selv smeltet paraffin kan være en væsentlig bestanddel — som overtræk på vokspapir.

Papirets anvendelsesmuligheder synes at være uendelige. Karton overtrukket med plastic anvendes til bogreoler og stole. Syntetiske fibre, som for eksempel nylon og orlon, er også blevet anvendt, enten alene eller i en blanding med træmasse, til fremstilling af papir i kvaliteter der ligner vævet stof, som kan anvendes til beklædning og som elektrisk isoleringsmateriale.

Den voksende efterspørgsel

Det er blevet sagt at det moderne samfunds fremskridt kan måles i dets papirforbrug. I 1982 var den samlede produktion af papir og karton alene i De forenede Stater på ikke mindre end 67 millioner tons. Denne overraskende store efterspørgsel frembyder nye udfordringer for papirfabrikanterne.

Først og fremmest forbruger papirmøllerne kollossale vandmængder — 250 tons for hver ton træmasse! Som Britannicas 1983 Yearbook of Science and the Future gør opmærksom på, ’forbruger en stor papirmølle lige så meget vand hver dag som en by med 50.000 indbyggere’! Dertil kommer problemet med at skaffe affaldspapiret af vejen.

Fabrikanterne har imødegået disse problemer med opfindsomhed. En større fabrik i Sydafrika behandler spildevand fra boligkvarterer og anvender det til at vaske tømmerstokke med. Dette begrænser i høj grad vandforbruget. En anden udbredt metode er genanvendelse af affaldspapir, der atter omdannes til papirmasse. I De forenede Stater er mere end 25 procent af det fiberholdige materiale der anvendes til papirfremstilling, udvundet af affaldspapir.

Om fabrikanterne vil være i stand til at holde trit med behovet hos en ødsel befolkning samtidig med at de må se i øjnene at jordens ressourcer er ved at blive udtømt, vil kun tiden vise. Det er givet at efterspørgselen efter papir fortsat vil være stor. Udgiverne af dette blad bruger enorme mængder papir til trykning af bibler og bibelsk læsestof, og de har ingen planer om at ophøre med dette betydningsfulde arbejde. (Mattæus 24:14) Fabrikanter, forretningsmænd, forskere, pædagoger og husmødre vil også fortsætte med at bruge papir.

Så næste gang du holder en bog i hånden, skriver et brev eller spiser af en paptallerken, tænk da et øjeblik på betydningen, anvendeligheden og uundværligheden af dette enkle men dog så alsidige produkt — papir!

[Illustration på side 23]

Johannes Gutenberg og hans trykkemaskine. Uden papir kunne han ikke have trykt Bibelen

[Illustration på side 24, 25]

Langviremaskine med indløbskassen og det våde afsnit til venstre

[Illustration på side 24]

Det våde afsnit i en hurtigtgående langviremaskine

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del