Tænker du på julen?
PÅ DENNE tid af året kan folk næsten ikke lade være med at tænke på julen. Trods de muntre og festlige helligdage er der tanker der foruroliger en. Man foruroliges over det der ofte finder sted på en dag kristenheden har sat til side for at ære Kristus.
Ja, mange mennesker undrer sig når de ved juletid ser så meget foregå som Kristus fordømte. For eksempel: drukkenskab, løssluppenhed, frådseri og andre former for umådeholden opførsel — alt sammen til vanære for Kristus. Ikke alene virker sådanne ting meget foruroligende på tænkende mennesker, men man tænker også på den økonomiske anspændelse og den fysiske og mentale udmattelse der så ofte er resultatet for dem der holder jul. Det hektiske jag for at købe gaver, travlheden når træ og hjem skal pyntes, og de kæmpemæssige bestræbelser der gøres for at sende julekort til venner og bekendte, får folk til at spekulere på hvorfor julen egentlig er som den er.
Der er også noget andet der får en til at spekulere: Julemanden vises større opmærksomhed end Kristus. En hedning der besøger kristenheden ved juletid vil højst sandsynligt tro at det er julemanden der er festens midtpunkt. Hvad ville Kristus sige hvis han var her på jorden for at udtale sig om julen? spørger man sig selv. Ville han overhovedet være klar over at man påstår at dagen er sat til side for at ære ham? At dømme efter den vægt der lægges på julemanden, stormagasinerne, fest og munterhed ville han næppe være klar over det.
Man vækkes ligeledes til eftertanke af de stadig flere avisartikler, som for eksempel lederartiklen i Washington Post: „I Amerika er der i den grad blevet gjort forretning af julen at det virker som et chok på mange udlændinge, og den er så at sige blevet omdannet til et nationalt orgie af sentimental materialisme. Men det er også en kendsgerning at det ikke blot er fabrikanterne og annoncørerne, men størsteparten af det amerikanske folk der vil have det sådan.“
Det virker sandelig foruroligende på tænkende mennesker at mange der påstår at de er kristne foretrækker at holde jul på den måde — gør den til en tid da man ud fra et materialistisk syn udveksler gaver, et mønster som Kristus ikke kendte. Bibellæsende kristne ved at Kristus anbefalede gavmildhed, men de ved også at det ikke var den form for gavmildhed der venter at blive gengældt. Kristus sagde: „Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med.“ „Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme.“ — Luk. 14:12-14; 6:33.
Man kan ikke komme udenom at det materielle som regel trænger det åndelige i baggrunden ved juletid. Festdeltagerne bruger alt for ofte deres tid på under meget hovedbrud og meget jag at gøre venner og slægtninge tilpas, mens de næppe tænker på at behage Kristus. Denne mangel på åndeligsindethed får en til at tænke på at Jesus ved en lejlighed irettesatte Marta fordi hun gjorde sig bekymringer og uro med materielle ting, hvorimod hun hovedsagelig burde have koncentreret sig om det åndelige. — Luk. 10:38-42.
Evangelisten Billy Graham gav julens tilhængere grund til dyb eftertanke da han sagde: „Lad os igen gøre Kristus til julens midtpunkt!“
Måske opstår denne tanke nu i ens sind: Gav Kristus virkelig de kristne befaling om at fejre hans fødselsdag? Bibellæsere véd at der ikke eksisterer et sådant påbud. Kristus befalede sine efterfølgere at fejre hans død: „Vedbliv med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19, NW) Ingen steder i Bibelen tales der om at en kristen fejrer en fødselsdag. Bibelen fortæller kun om hedninger der fejrede fødselsdage.
Det er derfor ikke overraskende at aviser og ugeblade ofte fortæller os at de første kristne ikke fejrede jul. Man begynder at tænke nærmere over selve datoen, den 25. december, når man læser følgende udtalelse fra Woman’s Home Companion for december 1956: „Ingen ved helt nøjagtigt på hvilken dag og i hvilket år Kristus blev født måske fordi ingen tænkte på at fejre hans fødsel før fire hundrede år efter hans død.“
Når man læser om julens oprindelse i et så pålideligt leksikon som Americana kan man ikke lade være med at undre sig. Under overskriften „Jul“ siger denne autoritet: „Den fejredes ikke i de første århundreder i den kristne kirke. . . . I det 5. århundrede påbød den vestlige kirke at festen skulle fejres samme dag som mithraismens tilhængere fejrer solens fødsel og ved afslutningen af saturnalierne, eftersom man ikke kendte dagen for Kristi fødsel helt nøjagtigt.
I tyske og keltiske stammer betragtede man vintersolhverv som et vigtigt tidspunkt af året, og for at mindes solens tilbagevenden afholdt de deres vigtigste fest, yulefesten, der, ligesom andre hedenske fester, blev optaget i festen for Kristi fødsel. De fleste af de skikke der nu forbindes med festen for Kristi fødsel var ikke oprindeligt Kristenfestskikke, men snarere før-kristne eller ikke-kristne skikke. . . . Saturnalierne, en romersk fest der blev fejret i midten af december, dannede forbillede for mange af de lystige skikke som nu hører julen til.“
Men hvad skal vi nu mene om julen? Hvordan ved vi ud fra Bibelen at Kristus ikke blev født i december men snarere omkring den 1. oktober? Du kan få svar på disse og andre lignende spørgsmål. Jehovas vidner vil være glade for uden vederlag at vise dig svarene i din egen bibel. Bed dem blot om det.