Andre „udsagn“ af Jesus
DET ER egentlig ikke overraskende at høre om fund af gamle papyruser som indeholder udsagn af Jesus der ikke er nedskrevet lige så udførligt som i de kanoniske græske skrifter. For skrev Johannes ikke i år 98 e. Kr.: „Der er også meget andet, som Jesus har gjort, og hvis det skulle nedskrives i enkeltheder, mener jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives“? (Joh. 21:25) Lukas giver udtryk for det samme i sin indledning hvor han skriver: „Eftersom mange andre har taget sig for at affatte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdet iblandt os, . . . har også jeg besluttet nøje at gennemgå det alt sammen forfra og derefter nedskrive det for dig i rækkefølge.“ — Luk. 1:1-3.
I 1897 gravede papyrologerne Grenfell og Hunt et enkelt, beskadiget papyrusblad frem fra en bunke affald i Oxyrhynchos i Ægypten. Det viste sig at være fra en græsk kodeks fra det tredje århundrede indeholdende kendte udsagn af Jesus. Fragmentet går almindeligvis under navnet „Oxyrhynchos Papyrus“. En oversættelse deraf lyder således:
„Jesus sagde: ’Hvis I ikke viser verden at I faster skal I ikke på nogen måde finde Guds rige; og hvis I ikke gør sabbatten til en virkelig sabbat skal I ikke se Faderen.’ Jesus sagde: ’Jeg stod midt i verden, og i kødet blev jeg set af dem, og jeg fandt alle mennesker drukne, og ingen fandt jeg tørstende iblandt dem, og min sjæl græmmede sig over menneskenes børn, for de er blinde i hjertet, og de ser ikke.’ Jesus sagde: ’En profet bliver ikke troet i sit eget land, ej heller helbreder en læge dem der kender ham.’ Jesus sagde: ’En by der er bygget på toppen af en høj bakke og grundfæstet, kan hverken falde eller skjules.’“a
Læg mærke til at de to første udsagn indeholder oplysninger som ikke findes i Bibelen. Man hævder at de hører med til det „meget andet“ som Johannes skriver ikke står berettet i Bibelen. Den del af det tredje udsagn som siger: „En profet bliver ikke troet i sit eget land,“ svarer til Mattæus 13:57, men resten er „nyt“. Det fjerde udsagn ligner meget Mattæus 5:14.
Andre „udsagn“ så dagens lys i 1934 da British Museum i London købte adskillige papyrusfragmenter af en handlende. Blandt dem fandtes nogle fragmenter der berettede om en ’ukendt del af Jesu liv’, og de kunne ikke dateres senere end til midten af det andet århundrede, det vil sige, omkring år 150 e. Kr. Året efter offentliggjorde Bell og Skeat, som leder manuskriptafdelingen i British Museum, fotostaterne af de tre blade der var blevet fundet. Bladene viste sig at være en del af en gammel græsk kodeks der stammede fra Ægypten. Disse fragmentsider kaldes nu „Egerton Papyrus 2“. Fotostaten af fragmenterne 1 og 3 er trykt sammen med denne artikel.b
Denne græske tekst viser at man på den tid plejede at bruge forkortelser for hellige navne og ord (nomina sacra). Denne skik følger den jødiske sædvane at gengive tetragrammatonet eller det hellige navn הוהי på græsk med ordene kyrios („Herre“) uden den bestemte artikel og theos („Gud“) med kun det første og sidste bogstav og med en streg over bogstaverne. Navnet Jehova kunne altså gengives på græsk således: [Grafik — græske bogstaver] eller [Grafik — græske bogstaver].c De kristne skribenter udvidede listen over forkortelser til at omfatte følgende: [Grafik — græske bogstaver] (ho kyrios, med bestemt artikel, hvilket hentydede til Jesus og ikke til Jehova), [Grafik — græske bogstaver] (Iesous, Jesus), [Grafik — græske bogstaver] (patera, fader) og [Grafik — græske bogstaver] (Moyses, Moses).d Se engang på „1 verso“ og bemærk [Grafik — græske bogstaver] i 12. linje, [Grafik — græske bogstaver] i 13. linje og [Grafik — græske bogstaver] i 16. linje. Se derefter på „1 recto“ og læg mærke til [Grafik — græske bogstaver] i 9. linje og [Grafik — græske bogstaver] i 12. linje. Kyrios uden den bestemte artikel, altså betegnelsen for Jehova, forekommer ikke her.
Sir Frederic Kenyon, en klassisk lærd, udtaler sig om disse fragmenter. „De omhandler fire tildragelser i vor Herres liv, fortalt i et meget enkelt sprog og derfor ulige de senere apokryfiske evangelier med deres overdrevne og fantasifulde stil. Fragmenternes sprog har til tider stor lighed med sproget i de synoptiske evangelier (Mattæus, Markus og Lukas) og til andre tider med sproget i det fjerde evangelium (Johannes). Den nøjagtige ordlyd er ofte tvivlsom fordi papyrusen er beskadiget, men hovedtrækkene i tre af de fire tildragelser er klare.“e Derefter bringer Kenyon en oversættelse som her gengives på dansk. (Vi har kursiveret nogle passager for at angive det formentlig „nye“. De små bogstaver er vore fodnoter der giver oplysning om disse afsnits paralleller i Bibelens beretning.)
„. . . idet de kom til ham begyndte de at prøve ham med spørgsmål og sagde: ’Rabbi Jesus, vi ved at du er kommet fra Gud;f for det du gør er et større vidnesbyrd end alle profeternes.g Sig os derfor: Er det lovligt at give konger det der angår deres styre? Skal vi give dem det eller ej?’“ Men Jesus der kendte deres tanker,i blev optændt af vrede og sagde til dem: ’Hvorfor kalder I mig Rabbi med jeres mund men hører ikke hvad jeg siger?j Esajas profeterede rigtigt om jer da han sagde: „Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt fra mig. Forgæves dyrker de mig, [idet deres læresætninger er menneskers] forskrifter.’“k
Og idet han henvendte sig til rådsherrerne sagde han disse ord: „’I undersøger skrifterne i hvilke I tror at I har liv; det er dem der vidner om mig.l Tro ikke at jeg er kommet for at anklage jer over for min Fader; der er én der anklager jer, selve Moses, til hvem I sætter jeres lid.’m Og da de sagde: ’Vi ved udmærket at Gud talte til Moses, men vi ved ikke hvorfra du er,’n svarede Jesus og sagde til dem: ’Nu fordømmer jeres manglende tro jer . . .’ [Og præsterne talte] til folket [og sagde at de skulle tage] sten og stene ham.o Og rådsherrerne lagde hånd på ham for at gribe ham og udlevere ham til mængden; og de kunne ikke gribe ham, fordi timen hvor han skulle forrådes endnu ikke var kommet.p Men Herren gik sin vej midt imellem dem og drog bort fra dem.“q
De fleste af disse „tilføjede“ udsagn har kun kuriøs værdi. Eftersom disse „nye“ passager ikke er blevet bevaret sammen med de inspirerede, kanoniske skrifter, kan de ikke være af en sådan værdi for den indviede kristnes tjeneste at han er forpligtet til at anvende dem.
Men disse fragmenter er endnu en gang med til at bevise at den højere bibelkritiks talsmænd har uret. Disse kritikere har hårdnakket hævdet at Johannes’ evangelium ikke blev skrevet før 150 e. Kr., og af en helt anden end apostelen Johannes. Men eftersom fragmenternes udtryk finder tydelige paralleller i Johannes’ beretning er det en klar tilkendegivelse af at skribenten har anvendt Johannes’ beretning som grundlag. Johannes’ beretning må være blevet skrevet længe før år 150 e. Kr.; ellers kunne den ikke cirkulere i Ægypten hvor disse fragmenter blev skrevet omtrent på dette tidspunkt. Disse fragmenter bekræfter derfor, i forening med fragmentet af Johannes’ evangelium (Papyrus Rylands Gk 457) der blev fundet i 1935 i Ægypten, og som ligeledes er dateret til midten af det andet århundrede, at Johannes’ evangelium blev skrevet i år 98, det almindeligt anerkendte årstal.
a Light from the Ancient Past, 1946, af J. Finegan, s. 322, 323.
b Fragments of an Unknown Gospel, 1935, af H. I. Bell og T. C. Skeat, s. 65, planche I.
c Nomina Sacra, af Traube, III, 1, s. 32.
d Fragments of an Unknown Gospel, af Bell og Skeat, s. 2.
e The Bible and Archaeology, 1940, af Sir Frederic Kenyon, s. 216, 217.
f Joh. 3:2; Matt. 22:16. g Joh. 10:25. h Matt. 22:17. i Matt. 9:4. j Luk. 6:46. k Matt. 15:7-9. l Joh. 5:39. m Joh. 5:45. n Joh. 9:29. o Joh. 8:59; 10:31. p Joh. 7:30. q Luk. 4:30.