Er den vestlige verden kristen?
ROBERT E. L. STRIDER, der er rektor ved Colby College i Maine, bragte dette lidt kildne spørgsmål på bane i sin tale ved en afslutningshøjtidelighed i juni sidste år. „Vor verden er ikke kristen,“ var den slutning han drog, og det er forståeligt nok i betragtning af den ukristne opførsel man er vidne til i den vestlige verden. En rodfæstet tro på Gud er sjælden, og få er de som følger i Jesu fodspor.
I Kristeligt Dagblad for den 15. januar 1960 gav Per Dolmer udtryk for at flertallet af Danmarks indbyggere ganske vist tilhørte folkekirken, men at det ikke betød at de var kristne. Han sagde: „Tilhører de 97 pct. folkekirken, så lever til gengæld den meget, meget store del langt borte fra troen på Gud, er aldeles rystende ligeglade med ham, skænker ham aldrig en tanke, lever på tværs af Guds i Kristus åbenbarede vilje, og dør for et stort antals vedkommende tilsyneladende i denne ligegyldighed og vantro.“
Her kan det være af interesse at gengive en samtale som en journalist i Detroit, Sydney J. Harris, har haft med en hindu. Harris beretter i sin avis, Free Press, for den 21. september 1961 hvorledes samtalen udspandt sig: „’I den tid jeg har rejst i den kristne vestlige verden,’ sagde han ved middagen, ’har jeg undret mig over det jeg har læst i Det nye Testamente. Hvordan fortolker I Jesu ord?’
’Hvad mener De?’ spurgte jeg, ængstelig for hvad det trak op til.
’Jeg mener,’ sagde han høfligt, ’hvordan får I hans utvetydige lære om ikke at gengælde til at stemme overens med jeres geværer, flyvemaskiner og stadige krige? Hvilken kristen nation har nogen sinde vendt den anden kind til? Hvem iblandt jer er villig til at gengælde ondt med godt? Hvordan kan folk der har del i Hans budskabs evangelium gang på gang drage i krig mod hinanden, når begge parter beder til Ham?’
’Tja,’ svarede jeg tøvende, ’det var trods alt en lære om fuldkommenhed Jesus forkyndte. Almindelige dødelige mennesker kan ikke altid leve efter den.’
’Det forstår jeg,’ nikkede han, ’men det burde være jeres mål — og jeg kan ikke se andet end at I stiler lige i modsat retning. . . .’
’Indiens masser er sandelig ikke bedre end Vestens folk, hverken moralsk eller åndeligt.’
’Måske ikke,’ svarede han, ’men vi hævder ikke at vi har en særlig åbenbaring fra Guds søn. Vi påstår ikke at vi følger fredsfyrsten, for derefter at følge krigsfyrsten.’
’Det er ikke alle der er enige om at Jesus var pacifist,’ indvendte jeg. ’Nogle henviser til at han svang svøben over vekselererne og drev dem ud af templet.’
’Ja men der er forskel på at svinge en svøbe — man slår jo et ulydigt barn af kærlighed til det — og formålsløst at dræbe millioner af uskyldige mænd, kvinder og børn, og det i Guds navn. I har fået befaling til at elske jeres næste — og i dag hvor verden er så lille er enhver ens næste.’
Jeg havde endnu et forsvar tilbage: min lige venstre, om De vil undskylde mig udtrykket. ’Har vi ikke ret og pligt til at kæmpe mod uretfærdighed, ondskab og tyranni?’ spurgte jeg.
’Jo,’ kom det så, ’I må kæmpe imod det — men i jeres egne tanker og sjæle, for det er dér det begynder og ikke i et eller andet fremmed land. Når I har renset jer selv vil jeres godheds eksempel være det mest effektive våben i verden — om ikke nu, så i fremtiden.’“
Harris slutter med denne tilståelse: „Måske kan De give hinduen et svar. Jeg kunne oprigtig talt ikke.“ Uanset hvordan man ser på hinduens forskellige argumenter er det åbenbart at de vestlige nationer i virkeligheden står forsvarsløse over for den anklage at de har undladt at følge det eksempel Jesus har sat. De er ikke kristne i ordets rette betydning!